Respawn Entertainments battle royale hit Apex Legends er klar til at lancere deres anden sæson på tirsdag den 2. juli. Spillet blev til de flestes overraskelse udgivet uannonceret tilbage i februar og formåede at tiltrække mere end 50 millioner spillere på under en måned.

Battle? Charge!

Respawn have sandsynligvis aldrig regnet med, at interessen for Apex Legends ville være så kolossal, og som resultat led spillet under overbelastede servere, glitches, bugs, cheats og generel ustabilitet. Det hjalp heller ikke ligefrem, at Respawn var langsomme til at udgive updates.

Endnu værre var det, at det battle pass, som sæsonen tilbød, generelt blev anset for at være skuffende – særligt sammenlignet med konkurrenten Fortnites battle pass. Alt dette ledte til et betydeligt fald i spillets popularitet og omsætning.

Sæson 2

Apex Legends har derfor en del på spil med lanceringen af sæson 2, som bærer titlen Battle Charge. Hvad er så nyt?

  • Ny legend (spilbar karakter): Natalie “Wattson” Paquette. Wattson kan placere elektriske hegn, blokere bombardementer og generelt bruge strøm på brutal vis.
Hun ser ikke så sød ud, når hun sætter strøm til folk.
  • Nyt våben: L-Star. Light Machine Gun som kun kan findes i supply drops. Skyder hurtigt og hårdt. Kan overophede hvis den affyres for længe. Som det eneste skydevåben i spillet, kan dens skud åbne døre.

    Ladies and gentlemen, I give you, the L-Star.
  • Ændringer til arenaen: Apex Legends gennemgår en del forandringer. Det mest betydelige virker til at være, at alle de monstre, som før har stået udenfor mappet, nu bryder ind og indtager arenaen. Hvilke gameplaymæssige konsekvenser, det kommer til at have, må tiden vise.
Kings Canyon kommer til at blive lidt mere farlig fremover.
  • Nyt battle pass: Sæson 1’s battle pass blev stærkt kritiseret, men indeholdte dog over 100 belønninger. Sæson 2 bliver nok ikke anderledes.
  • Nye skins: En række nye skins – både til legends og til våben – vil blive lanceret i forbindelse med sæson 2’s battle pass.
  • Ny game mode: I forbindelse med sæson 2 vil det blive muligt at spille Ranked, hvor alle spillere bliver grupperet efter evner og udfordret til at nå den højest mulige rang.

Er det nok?

Da Apex Legends blev lanceret fik det på rekordtid enorm succes. Frygten er nu, at spillet kommer til at implodere lige så hurtigt, som det fik succes. @nass, @M og undertegnede er ikke blevet trætte af spillet endnu, og vi glæder os til at se, hvad Respawn har planlagt. Tag selv et smugkig her.

Det bliver spændende at se, hvor mange der deler vores begejstring.

5 KOMMENTARER

  1. #4 Helt enig
    Synes også det er meget underligt at de ikke har lavet et solo mode endnu, spillet bliver klart dårligere af at man tvinger alle ind i squads.