Et af de PlayStation 5-spil som Sony præsenterede i sidste måned, var Spider-Man: Miles Morales. Efterfølgeren til et af de bedste PlayStation 4-spil, kom ikke nødvendigvis som en overraskelse, men dagens udmelding bringer blot flere smil på læben.

Insomniac Games har nemlig tweetet, at Spider-Man: Miles Morales vil byde på en performance mode, så spillet vil kunne afvikles med 4K-opløsning og en smækker framerate på 60 fps:

Det er dog værd at have i tankerne, at denne præstation kun kan finde sted, på bekostning af andre detaljer i spillets visuelle fremtoning. Polygon spekulerer for eksempel i, om real-time ray tracing bliver slået helt fra til formålet.

Det er dog som sagt en funktion man selv kan vælge om man vil benytte sig af, men muligheden er bestemt kærkommen, for dem der godt kan undvære det ypperste grafiklir.

Spillet ser sin udgivelse ved lanceringen af PlayStation 5 sidst på året. Selvom vi ikke skal forvente et spil i samme størrelsesorden som forgængeren fra 2018, og snarere en længde tilsvarende hvad vi så i Uncharted: The Lost Legacy (udmelding fra Insomniac i sidste måned), så skal eventyret med Miles Morales nok kunne fungere, som en hæderlig kickstarter til den kommende konsolgeneration.

7 KOMMENTARER

  1. Jeg håber at flere udviklere ved give lignende valgmuligheder.
    Og det bliver spændende at se om de 60 frames bliver på bekostning af detaljer eller lavere opløsning. Jeg håber lidt på det sidste, f.eks 1440p med checkerboarding.

  2. Det er kraftedme en joke..
    Sigh… jeg håbede ellers på at skifte fra xbox til PS i den næste generation men,
    det der, det er bare ikke lovende. Tror bare jeg finder mig en Brugt PS4,, når PS5 udkommer