Siden FromSoftwares Sekiro: Shadows Die Twice udkom i marts sidste år, har det solgt imponerende 5 millioner eksemplarer. Men i de 16 måneder der er gået, er der ikke kommet noget nyt indhold til spillet.

Det bliver der lavet om på den 29. oktober. Her udkommer Sekiro: Shadows Die Twice på Googles streamingtjeneste Stadia og samtidig får det en gratis opdatering på alle platforme.

Med opdateringen følger bl.a. muligheden for at kæmpe mod alle spillets bosser i vilkårlig rækkefølge (á la Boss Rush mod’et), nye kosmetiske outfits og muligheden for at optage Remnants, som er op til 30 sekunders klip af gameplay, som kan uploades og deles med andre spillere.

Opdateringen kommer ud til PC, PlayStation 4, Xbox One og Stadia. Du kan læse mere om den på Activision Games Blog.