Om rundt regnet halvanden måned kan alverdens gamere gå ombord i virtuelle vikingeskibe og sætte sejl mod Englands kyster i Assassin’s Creed Valhalla. Netop denne rejse ser vi også mere til i den nye story trailer, som Ubisoft har frigivet i dag. Den kan du som altid se lige over nyheden her.

I næste uge er vores egen Chrism blevet inviteret af Ubisoft til at tilbringe nogle timer sammen med Assassin’s Creed Valhalla. Det kommer der et hands-on preview ud af, som nok skal blive spændende læsning.

Assassin’s Creed Valhalla udkommer den 10. november til PC, PlayStation 4, Xbox One + Series X|S og Stadia. To dage senere bliver PlayStation 5-versionen tilgængelig samtidig med at konsollen kommer på gaden.

3 KOMMENTARER

  1. #2 hehe det er fordi han er en dansk sagnkonge, man har kendt til figuren lang tid før “vikings” og da vi i forvejen har utrolig lidt information fra vikingetiden, så holder man sig opad de ting som går igen og som vi har.

    “Vikings” serien har jo gjort det samme for at være så historisk korrekt som muligt, og det er samme sagnkonge som bliver udstillet i AC Valhalla, tænker også folk der nørder med vikinger ville blive ret skuffet hvis det slet ikke blev nævnt eller påtalt i spillet, dog spiller han ikke hovedrollen så mon ikke det går an.