Tidligere på måneden måtte vi desværre fortælle, at Mafia: Definitive Edition ville blive forsinket med en lille måneds tid. Dengang blev der dog også lovet et fremtidigt kig på spillets gameplay, og det skal jeg lige love for er blevet leveret.

En 14 minutter lang trailer viser et par sammenligninger mellem 2002-spillet og den kommende opdaterede version, før der skiftes over til en præsentation af en af spillets missioner.

Jeg vil egentlig ikke smide så mange ord på, da traileren langt hen af vejen skal have lov til at tale for sig selv. Jeg vil dog indskyde, at det ser forbløffende godt ud, og Hangar 13 lader til at være på helt rette vej med dette remake.

Mafia: Definitive Edition finder vej til PC, PlayStation 4 og Xbox One den 25. september.

5 KOMMENTARER

  1. Minut 10 til 11 i den video er noget af det mest frustrerende jeg længe har set, flere gange løber flere fjender forbi den store røde eksplosive tønde, og ikke en gang prøver personen at skyde den..

    Er jeg i øvrigt den eneste der er ved at være træt af developers der bruger en controller når de viser deres spil? Jeg forstår godt de gerne vil have de der typiske 2-3 sekunder klip af et smooth pan forbi nogle god rays så vi kan se hvor flot deres spil er, men jeg håber at de forstår det også ALTID får alt gunplay til at se utroooooligt dårligt ud.

    Det var det samme med en af de sidste Cyberpunk videoer under biljagten, der blev misset så mange skud fordi de brugte controller.

    Jeg fatter det ikke!

  2. Hold da fast folk er negative…. det er mafia fucking 1 remake…. whats not to like.

    Tag nu ja hatten på mand og kom ind i kampen, jeg er da enig i det er noget skrald med controller men så er det jo godt man kan købe det til pc også.

    Kan kun glæde mig til at prøve denne remaket klassiker.