Der er godt nyt på vej til dem, som ingen interesse har i at spille single player-udgaven af Red Dead Redemption 2, men blot venter på en økonomisk forsvarlig undskyldning, for at hoppe med på Red Dead Online. Den 1. december udgives Red Dead Online nemlig som en stand alone-titel, og det er endda til en yderst fordelagtig pris, som nemt må kunne overtale dem der har tøvet.

Kigger du forbi PlayStation Store, Microsoft Store, Rockstar Games Launcher, Epic Games Store eller Steam den 1. december, vil du da kunne finde Red Dead Online til en intropris på sølle $4.99, hvilket er en 75% rabat i forhold til den pris spillet vil få pr. den 15. februar 2021. På PlayStation 5 og Xbox Series X afvikles spillet via hver konsols mulighed for bagudkompatibilitet.

På ganske belejlig vis, så lander udgivelsen sideløbende med næste uges Bounty Hunters Role-expansion. Der er derfor mere end rigeligt indhold at kaste sig over, til dem som skulle finde på at hoppe på online-delen af Red Dead Redemption 2. Skulle du alligevel få blod på tanden, efter at opleve single player-eventyret, så er der også mulighed for at opgradere til den version inde fra spillet.

Du kan læse meget mere om udgivelsen på Rockstar Games’ egen hjemmeside.

16 KOMMENTARER

  1. Jeg har selv spillet en hel del, og kan man lide settingen og hygge rundt med rpg elementet saa er det faktisk ret fedt.
    Paa mange maader skal man sefolig selv skabe en del af sit sjov, alene, og/eller med andrer i spillet.
    Det ligner dog gta online paa mange omraader, men saa igen ikke, for spillet er helt sit eget.

    Desvaerre saa plages spillet igen af et obskont antal moddere, praecis som gta.
    Men kan man se forbi denne kedelige tendens, er det klart en anbefaling vaerd.

    Naar dette saa er sagt, saa anbefaler jeg bestemt ikke at man springer historiedelen over, for den er vaeldig gennemfort . . .

  2. Der er jeg saa ikke enig, med nogle spil skal man ogsaa give det en chance,for det er godt. Altsaa man skal selv laegge noget engagement . . . Husk nu det venner . . .

  3. #3: @-dut- vil give dig ret i at historien i spillet på mange måder er skruet rigtig godt sammen. Men for mig har spillet et stort problem: historien er for lang! Jeg er i spillets sidste del og er flere gange fået død fordi tempoet går ud af historien og missionerne og det bliver en ørkenvandring.

  4. Jeg bliver altid distraheret af de 100 ting der ellers er at lave, sætter mig ned og tænker nu skal jeg alligevel lige lidt videre med spillet, spiller 1 mission og inden jeg får set mig om så har jeg spillet poker eller gået på jagt i 3 timer.

    Tænke ikke det kan betegnes som et minus men har godt nok svært ved at tage mig sammen til at lave story missions med alt det random shit der hele tiden sker når man bare free roamer.

  5. #6 det er nok meget individuelt, jeg elskede hele spillet, men jeg er også vandt til at kunne lide spil der bygges op langsomt. Men jeg har heller ikke gået op i at skulle 100% alting. Jeg har lavet alle de sidemissioner jeg synes var interessante og jagtet de sjældne dyr.

  6. Et spil der er skruet godt sammen osv…helt sikkert, men jeg er også gået død i det….jeg er lige kommet til “lejrpladsen” ved vandet….skal da have mig halet igennem det, men jeg synes slet slet ikke det når GTA V til sokkeholderne…er man til cowboyder-roleplay – så fint. Men jeg havde gerne set en “arcade-setting” til det.

  7. #9 ja det er vidt forskelligt fra GTA 5 (på nærmest alle punkter), så hvis man er meget til GTA 5 er det ikke sikkert at RDR 2 er et godt match. På en måde vil jeg nærmere sammenligne RDR 2 med Witcher 3 i forhold til tempo. Modsat er jeg selv ikke specielt begejstret for GTA 5, så på den måde er der lidt dualitet

    Man bør spille det igennem alene for historiens skyld, ellers så skyder man sig selv i foden. Hvis du kun lige er nået til den lejrplads, så er der jo langt igen og spillet bliver kun bedre!

  8. #10 Jep som jeg naevnte i #2 Saa ligner det gta, men er saa igen helt sit eget, og nu er the witcher og rockstars spil jo temmelig forskellige saa hvordan pokker vil du sammenligne de 2, det er som at sammenligne en sten, og vand.

    Men igen, ja hvilke spil man kan lide er op til den individuelle, personligt saa holder jeg af alle 3 naevnte spil, forskellige og som det de nu er . . . Og ja, som tidligere naevnt saa bor man bestemt ikke styre udenom singleplayer delen for den er skidegodt sat sammen, og modsat hvad der ellers er blevet naevnt saa kan man altid spille spillet i det tempo man nu vil.
    Dette vil dog vaere synd hvis man skynder sig, da man som du selv naevner skal spille spillet for historien, og indlevelsen. Det er jo paa ingen maade

  9. Aaaargh hvorfor pokker er der en begraensning paa tegn, det var da den mest hjernedode designbeslutning til dato. Halvdelen af hvad jeg skrev mangler . . .

  10. #11 RDR 2 ligner slet ikke GTA, det var faktisk det jeg nævnte. Hvorfor sammenligner jeg RDR 2 med Witcher 3? Fordi det er åbne verdener hvor historien langsomt udfolder sig og verden “reagerer” på ens handlinger. De to spil er meget tættere beslægtet end RDR2 er med GTA.

  11. #12 Jeg er bange for at det er en bug med redigering af kommentarer Der er ikke begrænsning på hvor lang kommentaren kan være. Vi er bevidste om den og den er på listen.

  12. Altså… Den multiplayer-del, der blev udviklet og betalt for som del af prisen for RDR 2, og som har indtjener hundredevis og atter hundredevis af millioner om året; den piller Rockstar nu ud, og lancerer som separat produkt… og de tager en salgspris for det igen?

  13. #14 Lyder godt . . .

    #15 Altsaa der jo ingen der tvinger folk til at kobe spillet to gange, men hvis nogen kun er interesseret i multiplayer er det jo en fordel at kunne faa det lidt billigere uden historien . . .

    Men igen hvorfor dog sortere saa fin en singleplayerdel fra ??? Jeg ville ikke kunne se nogen logik i det.