Det er over 14 år siden, at det sidste Desperados-spil udkom, men seriens tålmodige fans kan snart vende tilbage til Det Vilde Vesten igen.

Desperados III er lige om hjørnet og THQ Nordic har netop udgivet en ny interaktiv trailer, som viser hvordan du kan løse problemer med stealth eller fuld knald på seksløberen. Du kan se traileren over nyheden her.

Spillet er udviklet af tyske Mimimi Games, som nogle Daily Rush’ere nok kender fra deres Shadow Tactics: Blades of the Shogun fra 2016.

Desperados III udkommer den 16. juni til PC, PlayStation 4 og Xbox One.

1 kommentar

  1. Ja det ligner jo godt nok Shadow tactics ret så meget! Det spil var ret nice o tror Desperados blir fedt med de nye tilltag. Jeg gläder mig.