Om mindre end 18 døgn udkommer det PlayStation 4-eksklusive Ghost of Tsushima fra amerikanske Sucker Punch Productions. PR-maskinen er kørt i stilling, og det kommer for eksempel til udtryk i den seneste trailer.

“A Storm is Coming” er titlen på videoen, som viser hovedpersonen Jin Sakai, i nogle af de situationer, han vil finde sig selv i. Lynhurtige sværdangreb, snigende baghold og kampe mod flere fjender samtidigt, er blot nogle af de eskapader, Jin vil kaste sig over.

For at smide lidt ekstra brænde på hype-bålet, delte spillets officielle Twitter-konto da også lidt concept art for nogle dage siden.

Jeg har allerede iklædt mig min samurairustning, finpudset mit katana-sværd og pustet støvet ud af min blokfløjte, med henblik på at have en fyldestgørende anmeldelse klar den 14. juli kl. 16:00.

Ghost of Tsushima udkommer den 17. juli, og det er som sagt eksklusivt til PlayStation 4.

2 KOMMENTARER

  1. Damn det her kan næsten kun blive rigtig godt! Medmindre din anmeldelse udstråler det modsatte så regner jeg kraftigt med at købe det samme øjeblik det kommer ud.