Da Sony præsenterede deres line-up af PlayStation 5-spil i sidste uge, blev vi også beriget med et kig på Ratchet & Clank: Rift Apart. Traileren sluttede af med at introducere en ny figur i universet: en kvindelig lombax hvis navn og rolle endnu er ukendt.

Insomniac Games holder kortene lidt tæt til kroppen endnu, men har dog via Twitter oplyst, at den nye figur også bliver spilbar:

Det bliver særligt interessant at finde ud af, om man kan skifte mellem de to figurer når man har lyst, eller om lombaxinden får sin egen særskilte historie sideløbende med de to vanlige helte. At dømme ud fra traileren får hun i hvert fald noget kvalitetstid med Clank. Det må også være fair at antage, at vi får lov til at svinge hendes hammer.

Ratchet & Clank: Rift Apart bliver desværre ikke udgivet samme dag som PlayStation 5, men det gør et andet Insomniac-spil til gengæld: Spider-Man: Miles Morales.

Gik du glip af announcement traileren forleden, så kan du med rette lige fange den herunder:

3 KOMMENTARER