Det var glædeligt endelig at kunne få fastsat en dato for udgivelsen af The Last of Us Part II, selvom det betød at Ghost of Tsushima også måtte udskydes. Alligevel er der nogle slamberter på det store internet, som skal spolere de gode nyheder.

Spoilers for spillets historie spredes netop nu på sociale medier, med en foruroligende hastighed. Der skal blot få uopmærksomme søgninger til på f.eks. YouTube og Reddit, før man bliver marineret i hidtil uannoncerede cut scenes, ligesom kommentarspor på Facebook- og Twitteropslag også gemmer på indlæg af lignende karakter.

Naughty Dog, som står bag udviklingen af The Last of Us Part II, er bevidste om situationen, og har i den forbindelse meldt deres egne tanker ud på Twitter:

Selve tweetet er spoilerfrit, men hold dig langt væk fra kommentarerne!

Den sidste sætning melder om en stålfast selvsikkerhed hos Naughty Dog, som på alle måder indikerer, at spillet nok skal være ventetiden værd, uanset om man har fået indblik i disse spoilers eller ej.

Kommentarer til denne nyhed som direkte spoiler The Last of Us Part II vil blive slettet. Gem istedet disse til spillet er udgivet den 19. juni, og så tag sludderen i forummet.

8 KOMMENTARER

  1. #1 – Ligesom de gjorde med første spil, som også udkom kort inden PS4 blev lanceret. Det er en yderst priviligeret situation for Naughty Dog, at kunne udgive sådan en titel når PS4 har så stor en install base som den har, her sent i konsollens livscyklus.

    Så må det godt blive sommer!!!

  2. “Den sidste sætning melder om en stålfast selvsikkerhed hos Naughty Dog, som på alle måder indikerer, at spillet nok skal være ventetiden værd, uanset om man har fået indblik i disse spoilers eller ej.”

    Det skal de jo sige, de står jo og stirre blank ind i en horribel release det er jo nærmest det værste der kan ske når de har brugt så meget tid og energi på at levere en 2’er til så episk et spil med så store forventninger fra fans, det er godt nok ærgerligt, jeg vil gøre alt for at forblive spoiler fri.

  3. Læste at de med TLOU2 lykkedes at fucke team’et så meget op at de blev nødt til hyre film animatorer ind fordi deres game animators lige så stille var skredet efter for meget crunch (aprospos den anden tråd).
    Og at de måtte kompensere på andre rolle ved at flytte designerede folk rundt og i højere grad lade juniorer få mere ansvar end de plejer.
    Tror det har været et helvede at arbejde på den produktion…..
    Men bliver da spændende at se hvad de har fået ud af det.

    Må indrømme jeg nok venter et stykke tid efter release med at købe, hvis overhovedet.

    Ærgelig Sony ikke kunne nosse sig færdig eller at TLOU2 release ikke lå sammen med PS5 release, så man kunne have prøvet modstandsmekanismen i de nye controllere med Ellies bue.

  4. #2– Synes ikke TLOU var særligt godt på ps3, frameraten faldt alt for drastisk

    Men remastered versionen til ps4 var til gengæld en kæmpe oplevelse !

  5. #6 jeg köbte det till ps3 i sin tid, det var lort at spille så gennemförte aldrig spillet. Fik först gennemfört det da jeg investerede i min PS4.

  6. Jeg køber det kun for grafikken, lyden og gameplayet skyld !
    Er ligeglad med historien, hvis man vil ha en historie kan man læse en bog.