Den 21. maj trådte spillet Dauntless ud af “early access” og blev frit tilgængeligt for brugere på PC, Xbox One og PS4 (igen bliver ejerne af Nintendo Switch snydt). Efter blot 24 timer i det fri havde Dauntless udvidet sin 3 millioner stærke spillerbase med 500.000 nye brugere og efter en uge havde spillet mere end 6 millioner brugere.

Nogle imponerende tal fra det unge spil.

Dauntless er udviklet af debutantstudiet Phoenix Labs, grundlagt af en trio veteraner fra Riot Games og er i bund og grund en Monster Hunter klon. Ligesom i de japanske Monster Hunter spil, træder spilleren i Dauntless ind i rollen som jæger af kæmpe monstre (Behemoths), og bruger dele af det nedlagte bytte til at lave bedre og bedre “loot” i form af våben og udrustning. Ligeledes lægger Dauntless stor vægt på “co-op” aspektet og at jage i flok er nærmest obligatorisk når man er efter de ledeste Behemoths.

Til forskel fra Monster Hunter koster Dauntless ikke en krone at hente eller spille, kun hvis man vælger at købe noget i spillets butik. Så vidt jeg kan forstå, sælger Dauntless kun kosmetiske genstande (skins, farver, emotes etc), crafting og progression er heldigvis den eneste måder at forbedre sit loot på. Stærkt inspireret af Fortnites ‘Battle Pass’, tilbyder Dauntless et ‘Hunt Pass’ som giver adgang til en pulje kosmetiske genstande, som udvides i takt med jo mere man spiller.

 

Dauntless og Fortnite ligner hinanden uhyggeligt meget til tider

En god del af spillets succes har dog intet med selve spillet at gøre, men er snarere et resultat af udgiverens Epic Games’ støtte af Dauntless. Som en af meget få udgivere har Epic Games forhandlet en aftale på plads med både Xbox og PlayStation og har sikret at Dauntless’ spillere alle kan jage Behemoths med hinanden, ligegyldigt hvilken platform brugeren anvender. Crossplay, som det hedder, bliver ifølge Phoenix Labs egne statistikker anvendt af 60% af alle Dauntless’ spillerbase, og er med til at gøre spillet tilgængeligt for et uhørt bredt segment, af ellers opdelte venner, bekendte eller gamingbuddies.

Dauntless ligner Fortnite, føles som Monster Hunter og kan spilles af stort set alle (undtagen Switch-folket). Det lyder som dét, de unge vil have nu om dage. Det er dog ikke alle som mener at Dauntless kan konkurrere med Monster Hunter.

Vi får at se om Dauntless kan holde på – og udvide – sin spillerbase. Undertegnede, @M og @nass skal nok lige tjekke det ud.

12 KOMMENTARER

  1. det er kun godt at epic games bekriger steam, der er mange som klager over det men ikke tænker på at steam tager en grådig høj pris for sin service, hele 30% vistnok som kvæler de fleste spiludviklere der dør på at have en publisher, skal betale licens for grafikmotor som frostbite eller unreal, så ender med en meget lille sum penge der ik strækker sig særligt langt til at dække sit budget til nuværende spil og fremtidige spil, og har slet ik råd til at fejle på et enkelt spil som kan blive døden for dem

    hvis epic games platformen tager over så får udviklerne meget mere spillerum mht budget og skala af spil, hvilket resultere i bedre patches, mere dlc osv

  2. Jeg har ikke hørt om Dauntless før nu.

    Men taget i betragtning at det kun har fået en metascore på 5.6 på metacritic og der er næsten ikke om som streamer det på twitch er det nok bare en middelmådig computerspil.

    Det bliver nok bare en døgnflue ligesom med Apex Legends.

  3. #4:
    Det er gratis. Prøv at danne dig et billede af spillet selv istedet for sædvanligvis være negativ og sortseer og kun se på metacritics som den eneste sandhed…