Efter en skuffende og, ærlig talt, fejlnavngivet “gameplay trailer” tilbage i maj, blev der her til aften endelig vist noget reelt gameplay fra Assassin’s Creed Valhalla. Det var i forbindelse med Ubisoft Forward-streamen, som var Ubisofts alternativ til det ellers årlige presseshow ved E3.

Der blev demonstreret et nyt kampsystem, der især lagde vægt på at alle våben kan dual wieldes, heriblandt også skjolde. Nye våben blev også introduceret i form af en “viking harpoon” og kasteøkser, ligesom et stun-system også finder vej til serien.

Vikingerne er kommet til England for at blive.

Raids fik også en del opmærksomhed. Tanken er at man kan angribe en landsby direkte fra havet. Man søger mod land, hvorfra hovedpersonen Eivor tager sit crew med til målet for at plyndre hvad man kan. En særligt lækker detalje, er at man kan sætte ild til stråtagene, ved at skyde ildpile mod dem.

Byttet man tager med fra disse raids, skal bruges til at bygge og udvide ens eget settlement. Vikingerne ankommer som nybyggere, der ønsker at bruge landet og dets naturlige ressourcer, og dette er de lokale ikke helt tilfredse med. Derfor er der (gen-)indført stealthmekanikker, som vi kender dem fra tidligere spil. Eivor kan gemme sig i folkemængderne, for ikke at skabe opmærksomhed omkring sig selv, hvilket jeg personligt glæder mig meget over.

Der bliver kamp til stregen under de store “assaults”.

Assaults er de helt store krigsslag, hvor hæren af vikinger kan forsøge at overtage fjendtlige fæstninger. Byporte skal forceres, mure skal bestiges og blod skal generelt bare flyde fra alle de kropsåbninger man kan finde… eller kreere.

Udover den længe ventede gameplay-demonstration, blev den officielle udgivelsesdato også annonceret. Assassin’s Creed Valhalla udkommer derfor den 17. november 2020 til PlayStation 4, Xbox One, PC via Ubisoft Store og Epic Games Store samt Stadia. Dertil vil spillet også fungere som launch-titel til både PlayStation 5 og Xbox Series X, når de ser dagens lys op mod jul.

16 KOMMENTARER

  1. Håber så meget på at det bliver godt og de får styr på rpg systemet samtidig med at de går mere tilbage til franchisens baggrund.

    Havde lidt opgivet håbet efter den sidste “gameplay trailer”, men efter den nye trailer har jeg fået nyt håb, de har bare ikke at fucke det op!

  2. Mine 3 ‘issues’ med Vahalla so far er:

    1)
    Det ser ‘grimt’ ud ifht. Odyssey, da det blev vist frem. Se her:
    https://www.youtube.com/watch?v=eSw6JeHge1Y

    Odyssey er sådan et smukt og farverigt spil. Håber og ber til Vahalla vil toppe den.

    2)
    Er der et bounty system? I Odyssey var det mega nice med mercenaries der var på jagt efter en

    3)
    Blodet forsvindet.. come on !!?!?!!!! Så ikke om corpses også forsvandet men blodet?! Lad det da flyde for fanden!

  3. #3 Jeg tænkte det samme ang. punkt 1 men have i tankerne det er fremvist på gamle konsoller, jeg kan huske jeg tænkte det samme om odyssey dengang, men mon ikke det gør sig væsentligt pænere ud på pc.

    Kan godt lide de bringer flere elementer fra de gamle spil sammen med det nye i forhold til stealth etc. så man får lidt det bedste fra begge verdener, jeg har meget store forventninger til det.

  4. Det ligner præcis det generiske lort, jeg troede, de ville spytte ud. Hold nu mådderfågging kæft, hvor er den serie dog endt et sted, jeg slet ikke kan følge. Suk suk og atter suk……..

  5. Der skulle så lidt til at få det til at ligne vikingetiden, og alligevelle går de efter VikingsHBO Mad Max biker mice from mars looket – anakronismen der er vor tids vikinger med hornede hjelme .

  6. #7 Tror du ikke det er for at ramme det brede publikum, for os her i norden betyder det jo rigtig meget og jeg er helt enig med dig i at det ikke minder om det historisk korrekte, men tænk på hvor lille en del af af deres brugerbase vi er kontra dem der kun kender vikinger fra serier og myter.

    Plus dem der rent faktisk har lavet spillet har nok også samme holdning til vikinger som dem de prøver at sælge det til, tror man har lavet det med den brede målgruppe i fokus.

  7. #8 ..hvornår har UBI IKKE prøvet den med: At ramme bredeste målgruppe?

    Far Cry: Blood Dragon? Nåeh nej, vi er jo et par 80’er man-children around

  8. Jeg håber at hovedmissionerne bliver lidt mere episke som i de gamle spil. Og så må sidemissioner gerne gøres lidt mere interessante. Odyssey gjorde det bedre med sidemissioner end Origins, men der er godt nok langt op til noget som Witcher 3; altså rigelig med plads til forbedring i Valhalla.

    Jeg er spændt på at se om der kommer mere om Otso Berg efter hvad der skete i Fate of Atlantis DLC’en til Odyssey.

  9. Syntes det ser okay ud.

    Men er ærlig talt så træt af det med stærke kvinder er noget der skal være alle steder nu.

    Og hvad sker der for en Viking Harpoon???

  10. #11 – Det er jo hverken mere eller mindre, end at du selv vælger køn i spillet. Anyways, det med de marganiseredes reprensentation – det er tidens trend, det kan du godt regne med er en tendens der kommer til at vare et årti, indtil deres historier er en normaliseret del af kulturen og vi generelt holder op med at tænke dem som tokens. Markedets måde at gøre den slags med kvoter og tjeklister er kaw og anløben – men det er nu engang sådan markedet virker.

    Anyways, så er historier der graviterer omkring normbrydere mere interessante end dem der graviterer omkring every day Joe. Og i takt med at der opakkumuleres mere og mere evidens for at temmelig ekstremt normbrud kunne eksistere i et samfund der ellers var kendetegnet ved et machoistisk kønsrolleapartheid – så er der lagt i skeen til muligheden for nogle vilde historier, ingen havde turde røre ved for bare et årti tilbage.

    Jeg ærgrer mig over anakronismerne og hollywood troperne, og jeg tror ikke at det ville have ramt målgruppen negativt at skrue lidt ned for dem og oppe spillet på den visuelle side så det kom til at ligne vikingetiden frem for at være et copypasta af HBO Vikings og Skyrim.

  11. #13 Sådan set enig Tror også det kommer til at blive, men er bare træt af de “ødelægger” film osv. med det, så som Ghost busters og MIB, og en masse andre jeg ikke lige kan huske men hvor jeg har tænkt det samme.
    Er bare træt af de gør det på den måde bare for at gøre det og ikke følger historien om man vil.

    Har ikke noget i mod det hvis det er lavet omkring en kvinde. slet ikke. smid endelig flere kvinder ind Men lad være med at gøre det bare for at gøre det.

  12. #14 – Jeg tror sgu de havde ødelagt Ghostbusters uanset hvad. Remake gimmick movies, der er undfanget i en marketing afdeling – har en udpræget tendens til synke til bunds som en anden Kursk. Når man rører ved noget med en lort, så kommer det til at stinke af lort.