Tilbage i september meldte Insomniac Games ud, at det ikke er muligt at overføre sin save-fil i Marvel’s Spider-Man fra PlayStation 4 til PlayStation 5. Den udmelding er dog nu trukket i land, da de på Twitter har oplyst, at en opdatering til spillet er på vej, så det netop bliver muligt alligevel.

Beskeden kom via Insomniac Games’ Twitter-profil:

Udover muligheden for at fortsætte sit spil på den nye konsol, følger der med opdateringen også tre nye kostumer til PlayStation 4-versionen, som ellers skulle have været eksklusive på PlayStation 5.

Overførslen af sit gemte spil kan dog ikke lade sig gøre samme dag som spillets udgivelse, men vil først indfinde sig omkring den amerikanske Thanksgiving-helligdag, hvilket på godt gammelt dansk omtales som den 26. november.

3 KOMMENTARER

  1. JA TAK!

    Jeg fattede simpelthen ikke hvilken teknisk årsag, som de kunne have for ikke at understøtte dette fra start af.

    Det burde da være muligt, at have en toggle/checkbox, som fortæller hvilke missioner man har klaret, og hvilke upgrades man har. Og så fair nok hvis man måske mister lidt progression undervejs.

    Anyways så synes jeg det er en mega fed nyhed! Har Platin i dette fantastiske spil, og mangler kun nogle af de dumme Screwball udfordringer i DLC.

    Fik til tider rigeligt med tæsk på normal, men vil gerne starte et new game+ op på den sværeste sværhedsgrad, med alle upgrades unlocked fra start af. Og prøve at få de sidste to achievements

    Fedt dette scenarie alligevel lyder til at blive muligt!

  2. #1: Helt enig. Jeg er nået igennem grundspillet, men fik aldrig kastet mig over DLC-udvidelserne, så jeg tænker da også lige at gemme dem til jeg kan overføre mit gemte spil til PS5.