Vi har tidligere dækket de forskellige musik- og film-events, Epic Games afholder in-game i Fortnite. Men de har også lavet en lang række crossovers med andre film- og spiluniverser som f.eks. Star Wars og Stranger Things i form af nye skins og game modes.

Epic har tidligere samarbejdet med Marvel omkring filmen Avengers: Infinity War og nu er næste Marvel-karakter klar i Fortnite: Captain America. Epic Games præsenterer ham med en kort video, som du kan se lige over nyheden her.

Det nye Captain America skin – inklusiv hans ikoniske skjold, selvfølgelig – kan købes i Fortnites Item Shop.