2020 har været et sløjt år for fans af Marvel Cinematic Universe. Siden 2010 har der været minimum én ny film om året og i år skulle både Black Widow og Eternals have ramt biograferne. Det fik den allestedsnærværende coronavirus desværre sat en stopper for.

Det sidste håb for et MCU fix i år var den helt nye serie WandaVision, som er baseret på karaktererne Vision og Scarlet Witch. Men ak, heller ikke den får vi lov at kaste os over, mens kalenderen stadig siger 2020. Marvel har nemlig i dag annonceret, at serien får premiere den 15. januar næste år:

Det er selvfølgelig Elizabeth Olsen og Paul Bettany, der er tilbage i rollerne som Scarlet Witch og Vision. Serien har seks afsnit og streamer eksklusivt på Disney+.

4 KOMMENTARER