Næste år vender Agent 007 tilbage for 25. gang. Filmen hedder No Time to Die og dens første trailer er netop landet. Du kan se traileren lige herover.
Navnet er Bond, James Bond, og for femte og sidste gang spilles den ikoniske agent med licens til at dræbe af Daniel Craig. Hans modstander i filmen hedder Safin og spilles af Rami Malek, som vi kender fra Bohemian Rhapsody og ikke mindst Mr. Robot.
Bond-filmene har ændret sig en del henover årene, og der er ikke meget tilbage af tidligere tiders gentleman agent. Med Daniel Craig i hovedrollen har der været en hel del mere Jason Bourne-inspireret action og en hel del mindre humor. Traileren har dog stadig et par klassiske elementer som f.eks. Bonds Aston Martin, som kun bliver endnu mere klassisk af at have en modifikation, som gamle Q ville have været stolt af.
No Time to Die får premiere 2. april næste år.




























Nu kan jeg ret godt lide Rami Malek, og jeg glæder mig til at se ham som Bond-skurk.
Ser faktisk ret god ud.
Fed trailer – jeg er klar
Og hvad søren, en 00 som er en mørk kvinde – DEN havde jeg ikke set komme
#2 Enig.
Jeg er ret vild med James Bourne/Jason Bond-stilen, men det ville også være fint nok med mig, hvis de prøver noget nyt, når der kommer en ny Bond.
Fik helt lyst til at tage i Biffen 😉
Første bond film på længe der får håret til rejse sig.
#2 Men det gjorde Quantom of Solace traileren også
Er dog forsigtig optimist.