Der sker ret meget for tiden med film og serier baseret på computerspil. Én af dem, der snart rammer biograferne, er Monster Hunter fra Sony Pictures. Den har netop fået sin første trailer, som du kan se lige over nyheden her.

Filmen er selvfølgelig baseret på Capcoms Monster Hunter-serie, som startede på PlayStation 2 tilbage i 2004. Den er skrevet og instrueret af Paul W. S. Anderson, som vi kender fra andre spilrelaterede film som Mortal Kombat og ikke mindst Resident Evil. Der er også et andet overlap med Resident Evil-filmene: Hovedrollen som Captain Artemis spilles nemlig af Milla Jovovich.

Premieredatoer kan nemt ændre sig for tiden, men for nu er det planen at Monster Hunter får premiere i de danske biografer den 3. december.