RoboCop fra 1987, instrueret af hollandske Paul Verhoeven, er en vaskeægte 80’er klassiker. Den handler om politimanden Alex Murphy, som dør i tjenesten og bliver genoplivet som cyborgen RoboCop. “Part man, part machine, all cop”.

Filmen fik to sequels og senere et reboot i 2014, men ingen af de tre efterfølgende film kom bare i nærheden af den førstes kvaliteter. Det forhindrer dog ikke filmselskabet MGM i at prøve en gang mere, og The Hollywood Reporter skriver nu, at filmen har fået en ny instruktør.

Det er australske Abe Forsythe, som kommer til at sidde i instruktørstolen på RoboCop Returns, som den nye film kommer til at hedde. Forsythe har tidligere bl.a. instrueret filmen Down Under og zombiekomedien Little Monsters. Han erstatter Neill Blomkamp, der tidligere var tilknyttet filmen.

RoboCop Returns kommer ifølge The Hollywood Reporter til at være en direkte efterfølger til den første film, hvilket virker som et klogt træk. Vi tillader os herfra indtil videre at være forsigtigt håbefulde.

11 KOMMENTARER

  1. Jeg gætter på en kvindelig mørk Robocop, med en asiatisk kvinde som hjælper – de onde er hvide midaldrende mænd og den kommer til at være vold ringe.

  2. 1eren var fantastisk
    2, nejjj hvad har i gjort…
    3 hvad er det lige jeg har set?
    Highlander 3 (Stemning)

    Rebooten var… Mæh de har sikkert haft det fint nok da de lavede filmen…

    Ja det kan kun blive spændende…

  3. #1 HAhaha Præcis,
    Eller også bliver det en Transkønnet mexicansk kvinde,
    som har en lesbisk asiatisk partner, som vejer 100 kg for meget, men går rundt i politi uniform som er en slags bikini, fordi hun er modig og stærk.

    Filmens Skurk skal være OCP Direktøren som nægter at give dem ligeløn, pga deres køn og seksuelle præferencer.

  4. #6 Hehe, får lyst til at gense den for jeg ved snart ikke hvilken gang. Har btw også en RoboCop actionfigur stående på mit skrivebord

  5. Alle der synes at Robocop 2014 var ok skal stilles op ad en væg og tampes med spidsen af at vådt håndklæde. Filmen tog selveste sjælen af den originale Robocop og flåede den ud gennem et vidst sted hvorfra man laver nr. 2. Originalen var fantatisk for sin ultravold og geniale satire.

  6. Hvad sker der for hadet mod en af 80’ernes fedeste actionfilm, “Robocop 2″….???? Ja, 1’eren er den bedste, men 2’eren er stadigvæk voldfed.