I år er det 40 år siden den Fredag den 13. havde premiere. Den blev startskuddet til en serie på i alt 12 film om den morderiske Jason Voorhees i ishockeymasken. De fleste af filmene er fra 80’erne, men i 2002 blev Jason sendt ud i rummet (huh?!) og i 2003 kæmpede han mod Freddy fra A Nightmare on Elm Street. Et egentligt reboot blev det til i 2009.

Er man Jason superfan er det ultimative Blu-ray box set nu på vej fra amerikanske Shout! Factory. Udover filmene indeholder skiverne rigtig meget bonusmateriale som nye kommentarspor, special features, interviews og meget andet. Du kan se en fuld liste (den er lang!) hos Shout! Factory. Oven i det får de første 7000 bestillinger også et limited edition litografi og en ny plakat.

Friday the 13th Collection – Deluxe Edition udkommer den 13. oktober (som desværre ikke er en fredag) og kommer til at koste $160.

1 kommentar

  1. Ingen europæisk udgave planlagt. Ellers var det day 1 køb for mig.

    De ligger allerede på eBay til 300+ dollars. Hader simpelthen scalpers. 🖕