Udbruddet af coronavirus har nu fået folkene bag No Time to Die – den kommende og 25. James Bond-film – til at udskyde filmens premiere. Den skulle være åbnet i april, men får nu i stedet premiere til november. Udmeldingen kom på Twitter:

Rationalet bag beslutningen skal nok især findes i formuleringen “the global theatrical marketplace”. Kina er et kæmpe filmmarked og lige nu er de fleste af landets biografer lukket for at begrænse spredning af sygdommen. Hvis filmen lancerede nu, ville det derfor givetvis ramme dens indtjening hårdt. Omvendt satser studiet så på, at situationen til efteråret ser bedre – ikke værre – ud.

Det bliver interessant at se, om andre studier følger trop. Det bliver dog nok et kompliceret regnestykke, da der også er en grænse for, hvor mange film, der kan åbne i årets sidste måneder.

4 KOMMENTARER

  1. #1 Det kan også være et spørgsmål om hvem, der gjorde det først – i og med de ikke alle kan skyde til senere på året.