For to år siden fortalte vi, at vi tidligst ville se Beyond Good & Evil 2 i slutningen af 2019. Det blev ikke just tilfældet, hvilket vores indtræden i august 2020 har bevist. Vi har faktisk intet hørt om spillet siden da, og det er desværre heller ikke tilfældet denne mandag morgen.

I stedet er det nu officielt, at Netflix er i gang med at lave en film baseret på det eftertragtede spil:

Ifølge Hollywood Reporter er det Rob Letterman der indtager instruktørstolen, i hvad der kaldes en hybrid live-action/animated feature. Letterman har senest haft stor succes med Detective Pikachu.

Arbejdet på Beyond-filmen er endnu i spæde stadier, da der søges efter forfattere til projektet. Personligt håber jeg på, at spillet når at blive udgivet, inden den passive fortolkning af universet finder vej til streamingtjenesten.

Beyond Good & Evil 2 udvikles af Ubisoft, og det er ikke den eneste Ubi-titel med en fremtid på Netflix. I sidste uge kunne vi fortælle, at Splinter Cell også er på vej til streamingtjenesten.

3 KOMMENTARER

  1. BG&E II har så lidt til fælles med 1eren at det er mig en total gode at man ikke ‘bare’ har lavet en ny IP… De har INTET med hinanden at gøre.