lørdag, januar 23, 2021

VVS faktura for dyr?

Daily Rush Debat Off-topic VVS faktura for dyr?

  • Forfatter
    Emne
  • #0

    Synonymet
    Bruger
    8.197 indlæg
    Offline

    Jeg har lige fået lavet lidt VVS-arbejde på badeværelset, og jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal forholde mig til regningen. Jeg håber, at i kan hjælpe mig til at finde ud af, hvad jeg kan gøre her, for jeg vil ikke være urimelig.

    Jeg havde hængt et skab op på badeværelset, hvor det er meningen, at man kan sætte en håndvask ovenpå, og det var dét, jeg ville have ham til sammen med montering af vandhane og afløb.

    Jeg havde også skåret ud i skabet, så håndvasken passede, så han skulle egentlig bare sætte håndvasken på skabet, føre afløbet ned gennem skabet, sætte vandhanen til og montere sådan en bundventil der “klikkes” op og ned fra vandhanen.

    Det skal lige siges, at han i sidste uge fik 3000 for 4 timers arbejde, hvor han flyttede nogle rør på badeværelset.

    Nu vil han have 1400 for det her. Jeg har et billede af fakturaen her:

    http://peecee.dk/uploads/022013/faktura_vvs.png

    Jeg ved med 100% sikkerhed, at han kun var her i 30 minutter, da min kone var her, mens han arbejdede, og hans adresse er ca. 5 minutter herfra i bil. Da hun spurgte ham, om han også ville save nogle hylder til, så de passede med rørene i skabet, sagde han, at han ikke havde sat tid af til det.

    Han fik også lige banket håndvasken ind i faldstammen, så den skal males igen nu. En liter maling koster ca. 100 kr, og jeg overvejer at tilbageholde dét sammen med en timeløn der tilsvarer dét, jeg vil mene, at jeg kan tillade mig at opkræve for mine evner som maler. Jeg er ikke ret god, så jeg tænker, at jeg vil betale ham 1000 kroner på det grundlag og sige til ham, at han skal være glad for, at jeg giver ham så meget.

    Jeg vil ikke være urimelig, for han skal have løn for sit arbejde, men jeg synes heller ikke, at jeg bare vil kaste penge efter ham i blinde.

    Hvad siger i?

    Hellere komme galt afsted, end slet ikke komme afsted.

  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.