V/S – Westernguitar
- Dette indlæg indeholder 9 kommentarer, har 3 deltagere og blev senest opdateret af
Synonymet for 7 år, 10 måneder siden.
- Emne
Jeg overvejer at sælge min Cort MR 780FX westernguitar, og jeg vil helst af med den til en Daily Rush’er, men jeg vil lige høre, hvad jeg kan få for den, før jeg beslutter mig.
Jeg har fundet følgende oplysninger om guitaren på nettet, da jeg ikke kan huske alle detaljerne:
——————-
BODY STYLE
DreadnoughtCUTAWAY
VenetianCONSTRUCTION
Dovetail Neck JointTOP
Solid Engelmann SpruceBACK
Quilted MapleSIDES
Quilted MapleNECK
MapleTRUSS ROD
AdjustableFINGERBOARD
RosewoodINLAY
12F Abalone FountainTUNERS
Grover w/ Black KnobsBRIDGE
RosewoodSOUNDHOLE ROSETTE
AbaloneBINDING
Multiple IvorySCALE
25.3″ (643mm)BODY DEPTH
100 x 125mmNUT WIDTH
43mmFINISH
GlossCOLOR
LVB, NATPICKGUARD
N/AELECTRONICS
Fishman Premium SOB
——————-Her er nogle billeder af den:
Jeg købte den for 6-7 år siden, hvor nyprisen var 6500, og det er en helt fantastisk guitar, som jeg har haft meget glæde af.
Nu har jeg så fået en endnu bedre guitar (en Furch), og den gamle Cort står bare og keder sig.
Hvis du gerne vil vide, om den lyder godt, så kan jeg selvfølgelig sagtens fortælle, hvor vildt godt den lyder, men søg hellere på “Cort MR 780FX review” på google og find et par rigtige anmeldelser. Den får meget ros, og det er velfortjent.
Halsen er dejligt smal, dog uden at strengene sidder for tæt…det er efter min mening den helt perfekte balance, der både giver mulighed for hurtigt spil og komplekse greb.
Farven er, som du kan se, ret speciel. Jeg ved ikke, om jeg ligefrem vil kalde det for en pæn guitar, men den er speciel og opsigtsvækkende i “flammet” orange og lakeret med højglans-lak.
Mekanikkerne er guldfarvede, og de kører helt perfekt.
Der sidder en Fishman-pickup i (mikrofonen kan ses på billederne), og selvom det er længe siden, at jeg har haft den sat til en forstærker, er jeg overbevist om, at den stadig fungerer, da jeg har passet godt på den. Det kan testes, hvis en køber melder sig.
Jeg mener selv, at halsen er helt lige, og jeg har et relativt godt gehør, men hvis der er noget som helst problem, så kan handlen annulleres.
Jeg forestiller mig noget i retning af 3500-4000 kroner, og så får man også altså også meget guitar for pengene.
Det er en perfekt guitar til dem, der har spillet i et stykke tid på en guitar til omkring 1000 kroner og gerne vil opgradere til det næste niveau.
Jeg forbeholder mig retten til ikke at sælge, hvis buddene er for lave, eller hvis jeg ombestemmer mig.
Salg foregår kun ansigt til ansigt i København (fx i min lejlighed i Brønshøj), og hvis nogen er interesseret nok til at ville prøve den med henblik på at købe, så smider jeg et nyt sæt Elixir-strenge på, som følger med i prisen.
Spørgsmål om guitaren meget velkomne.
Hellere komme galt afsted, end slet ikke komme afsted.
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























