torsdag, februar 27, 2020

VR + gaming rant

Daily Rush Debat Off-topic VR + gaming rant

  • Forfatter
    Emne
  • #0

    ElSenator
    Bruger
    8.152 indlæg
    Offline

    Det er blevet tid til en lille rant fra undertegnede. Jeg købte i sin tid en Rift DK1 og er nu ejer af en Rift CV1 + Touch. Jeg har fuldt VR crazen lige siden Palmers kickstarter og har drømt om VR lige siden 90’ernes computer magasiner tryllebandt mig med idéen. Dengang var det endnu ikke tiden for VR, men nu?…

    … Ja, nu sidder jeg så her, over 20 år efter, med et stort lag støv på min Rift…

    Hardwaren er som sådan fin. Det fungerer godt! Det er sjovt at prøve. Men hvorfor er jeg så ikke begejstret? Hvorfor tror jeg ikke på VR længere?

    Der er flere årsager. Efterhånden som jeg har brugt mere tid i min Rift, er jeg blevet opmærksom på nogle ting ved VR som jeg absolut ikke kan lide.
    For det første er det på ingen måde behageligt at være koblet helt fra verden. Du aner ikke om andre er i rummet og andre kan ikke kommunikere med dig. VR er ikke asocialt, for du kan få masser af sociale oplevelser INDE i VR. MEN! For nu at male lidt med sort – uanset hvordan jeg vender og drejer det, så føles det som en flugt fra virkeligheden. En frakobling fra de mennesker du har omkring dig på et helt nyt niveau. Og jeg har langsomt mistet min begejstring efterhånden som jeg har erkendt hvad disse teknologier står for. En total afkobling fra den verden jeg befinder mig i, med et ønske om at udsætte mine sanser for noget jeg ikke ellers kan opleve i min hverdag. Og tænker jeg den tanke til ende, med det perfekte neuro VR ultra color plus setup, så rejser hårene sig i nakken. For det har jeg sgu’ da slet ikke lyst til!!!

    Og så går det pludselig op for mig at jeg er måske bare er blevet voksen og ikke længere besidder den samme begejstring for de her ting som jeg gjorde for 20 år siden. Drømmen og fascinationen har ligesom bare ligget og ulmet. Nu er de forløst! Min mission er afsluttet! Jeg har prøvet den ultimative gaming oplevelse! Der er ikke mere at komme efter?

    Nah, jeg kan jo så konstatere at jeg, trods min svigtende interesse for VR og gaming i AAA genren, faktisk hygger mig meget med indie-spillene. Og hvad fortæller det mig så? Jo, det fortæller mig at gaming, for mig, havde sit højdepunkt tilbage da Half-Life og Morrowind udkom. At man faktisk ikke rigtig har haft nævneværdige fremskrift for industrien siden da. I hvert fald for mig personligt. Jeg har dog troligt fuldt med lige siden. Og jeg har spillet en masse spil som jeg har haft det rigtig sjovt med. Men alligevel vender jeg gang på gang tilbage og genspiller Doom, Quake, SimCity, Populous, Half-Life, Lemmings, Settlers og så videre og så videre. Jeg gennemspiller simpelthen ikke nyere spil… Og det synes jeg er lidt tankevækkende.

    Nå, men humlen i min rant er at VR ligesom var toppen for mig. VR var det jeg havde ventet på. Og VR har skuffet mig. Jeg er egentlig ligeglad med hvor godt det kan blive i fremtiden – for jeg har erkendt at det er idéen om VR som jeg finder uinteressant. Jeg vil hellere spille nogle gode sjove indie spil sammen med mine kammerater mens vi drikker nogle gode øl og hygger.

    Fortsat god søndag.

    http://www.muldjord.com

Viser 15 kommentarer - 1 til 15 (af 36 i alt)
  • Forfatter
    Kommentarer
  • #1

    CrackMaND
    Bruger
    1.025 indlæg
    Offline

    Læste godt din salgstråd og skulle lige til at spørge om hvorfor. Husker tydeligt din entusiasme lige inden Riften blev frigivet.

    Havde selv hypen omkring VR, men blev totalt afskrækket af prisen (har en stor familie at forsørge, så gadget budgettet er småt). Har endnu til gode at prøve Rift eller Vive, men har dog haft fingrene i en HoloLens, som har et lidt andet potentiale med AR.

    Men har det lidt på samme måde omkring spil generelt. Vender tit tilbage til klassikerne fra 95-05 men bruger sjældent ret lang tid på nyere spil (der er dog undtagelser). Min konklusion er at vi alle jagter den glæde vi havde i de første gamingår af vores liv, hvor alt blev prøvet med åbent sind. Med alderen bliver man mere kritisk og har en tendens til at sammenligne med tidligere erfaringer.

    Tror sgu det gælder på mange andre punkter i livet end bare lige spil?

    May the source be with you

    #2

    Tarash
    Bruger
    820 indlæg
    Offline

    Angående VR ligger jeg nok i nogenlunde samme båd som dig, mit er dog nok lidt mere negativt stemt omkring det da det føles som en dille der passere, af alle de mange mange mange spil jeg har kigget igennem i steams discovery queue, er det utroligt få VR spil der faktisk har nogen form for kvalitet, vil gå så langt som at sige jeg faktisk ikke har set et VR spil endnu hvor jeg tænker at det forbedrede oplevelsen, det trænger til gevaldig forbedringer og i sidste ende tror jeg måske bare heller aldrig det bliver noget for mig heller

    "ware u giet dat sygyl?" you can say "QUIET HEATHEN! This sigil was bestoweth upon thy banner by the launch site." and they'll be all like "oooooh... wuz thattt?" and then you slay them and take their ear.

    #3

    Elleve
    Bruger
    3.838 indlæg
    Offline

    Er glad for at se denne tråd, da jeg til black friday sikrede mig et 1080 GPU og jeg derfor nu har hardwaren til faktisk at køre VR. Med det sagt har jeg været noget skeptisk måske mest på grund af udvalget af spil. Jeg har kigget en del og der er ikke rigtig noget der tiltaler mig særlig meget, og jeg er udemærket klar over hvor kræsen jeg er med almindelige spil og jeg kan ikke se hvordan det skal være anderledes fordi der er VR.
    Min største frygt er at 6000+ kr. kommer til at ligge på hylden og samle støv efter at have prøvet den nogen gange. Har allerede en Gear VR til min Samsung S6 edge som jeg har spillet på en 5 – 10 gange og nu også er pakket pænt væk…
    Der mangler denne her blockbuster titel som folk falder på halen over før VR rigtig kommer i gang vil jeg tro og så at hardwaren falder lidt i pris så man ikke skal betale prisen svarende til mellem standard gaming PC blot for at få headsettet.

    "You are the owner and operator of your own brain"

    #4

    Krisp
    Bruger
    5.015 indlæg
    Offline

    Jeg får godt nok heller ikke rigtigt brugt min Rift + Touch.

    Men jeg synes nu stadigt VR er en fed ting. Det største problem er bare mangel på software. Der er alt for få der tør at satse på at få udgivet nogle ordentlige AAA titler. Det kommer nok med tiden, men lige pt. er der alt for lidt kvalitet.

    Budget Cuts er en af de titler, hvor demoen blæste mig fuldstændigt væk. Det er klart det sjoveste jeg har prøvet i VR og hvor jeg fik den største indlevelse. Men der er stadigt ikke en fuld udgivelse ude. Og VR The Diner Duo er en kanon sjov oplevelse med en ekstra spiller i co-op.

    Oculus har nogle AAA titler som kommer snart. Bl.a. Robo Recall, Lone Echo og Arktika 1.

    VR kan være helt fantastisk. Men vi mangler bare noget mere software som udnytter det fulde potentiale.

    Og så er det ærgeligt at titler som bl.a. Resident Evil og Batman Arkham VR m.fl. har en eksklusiv periode på PSVR platformen. Når det er så meget en niche platform som det er pt., så er der mere brug for at vi får samlet alle spillere, uanset platform. Det vil også give et større software salg. Cross releases og cross play, er noget der gavner. Bare se på Ubisoft som har det med i deres titler i form af bl.a. Eagle Flight og Werewolves Within.

    Steam: Krisp89 - Origin: Krisp1989 - BattleTag: Krisp#2319

    #5

    ElSenator
    Bruger
    8.152 indlæg
    Offline

    #1, Helt sikkert, man ændrer holdning til mange ting efterhånden som man bliver ældre. Og meget af det man holder fast i et nostalgien. Jeg tror næsten jeg ser flere C64 og Amiga videoer på youtube i dag, end jeg bruger tid på reel moderne gaming.
    Andet eksempel er musik. Efterhånden som jeg bliver ældre, så bliver min musiksmag også bredere og bredere og jeg hører langt mere “stille” musik i dag, end i mine teenage år.

    #2, Jeg tror VR er kommet for at blive. Men jeg tror der dør ud som gaming platform indenfor et par år. I stedet tror jeg potentialet vil vise sig i sundhedsindustrien og andet hvor der er noget reelt at komme efter. Noget hvor det giver noget. AR tror jeg til gengæld vil blomstre og lave en reel brætspils craze som vi så i 80’erne.

    #3, Jeg tror ikke engang en blockbuster titel vil kunne genskabe min interesse. Men helt enig, det er lort med lort på der udgives til VR lige nu. Nogle få ok titler, men intet der kan kaldes “must have” og som kan drive salg.

    #4, Fuldstændig enig. Det er et kæmpe problem med udvalget. Det er 80% shooting galleries og shovel ware. Små eksperimenter der varer 10 minutter osv. Men det til trods, så har jeg også bare mistet lysten til at bruge tiden i VR. Mit fokus er flyttet et helt andet sted hen.

    Faktisk så er min interesse for AR langt større end for VR. AR er socialt, og i kombination med den virkelige verden. Det tiltaler mig meget mere end at forsvinde ind i en anden verden.

    Og vi kender jo potentialet fra AR ved at kigge på Pokemon Go. VR er bare en niche for de få der har drømmen intakt fra 90’erne.

    http://www.muldjord.com

    #6

    Krael
    Bruger
    2.366 indlæg
    Offline

    Jeg er egentligt lidt glad for at læse det topic her. Jeg har en maskine, der godt kan tilsluttes en Oculus Rift til men jeg er også bange for de 6 kilo bare ender på hylden.

    Problemet er også at jeg endnu IKKE har prøvet VR overhovedet, så det er også lidt en no-go.

    #7

    Phonetic
    Bruger
    23.579 indlæg
    Offline

    VR er i sin nuværende form desværre bare endnu en døgnflue som 3D.. For tungt, for dyrt og for “solo”.

    Daily Rush Head Honcho

    #8

    Alloc
    Bruger
    1.796 indlæg
    Offline

    #7 Hvorfor kalder du den tung? Den vejer jo stort set intet…. Og Solo? Der findes massere asymmetriske titler, som er sindsygt sjove

    Come-Join.us
    https://www.facebook.com/morerandomthancool/

    #9

    Krael
    Bruger
    2.366 indlæg
    Offline

    #8 Jeg tror ikke det er vægten han hentyder til, nok nærmere ‘arbejdsgangen’ hvis man kan sige det sådan

    #10

    BruneBanan
    Bruger
    36.160 indlæg
    Offline

    Mit eneste problem med VR er den totale mangel på spil. Jeg vil have et stort AAA spil, hvor jeg kan fordybe mig i spilverdenen med maximal indlevelse. Ikke 10 minutters skydetelte og indie titler.

    Der er pt kun ét spil til VR, nemlig Resident Evil 7. Kommer der ikke andre større spil, spår jeg desværre VR endnu en alt for tidlig død.

    #11

    Alloc
    Bruger
    1.796 indlæg
    Offline

    #9 må sige, at for mig, tog det ca 10 min, så var jeg igang med at sætte det hele op på min computer, og alt i stuen var klar.

    Come-Join.us
    https://www.facebook.com/morerandomthancool/

    #12

    Krael
    Bruger
    2.366 indlæg
    Offline

    #11 Det er kun et gæt Jeg har som tidligere nævnt ikke selv prøvet at sætte det op desværre.

    #13

    BruneBanan
    Bruger
    36.160 indlæg
    Offline

    #11 Det er cirka 10 minutter, som du aldrig nogensinde får igen!

    #14

    space-fractal
    Bruger
    230 indlæg
    Offline

    arbjedsgangen tager ikke lang tid, men der kan nogen gange godt give problem med usb, således at man kan blive reconfigurere igen. Så i nogen tilfælde kan det godt tage tid. Jeg har selv et 3 sensor room scaling setup.

    Angående Rift, så virker flere af SteamVR spillene rent faktisk også fint med Rift, selvom de er til Vive. Men dog ikke alle virke. Portal: Stories VR f.eks.

    Men ja, der mangler stadig software, det kan jeg godt anerkende, og stadig ret tidligt stadie. Men brillerne for sig selv fejler dog absolut ikke noget og kan justeres.

    Ommend der findes skam flere sjove spil, som ikke nødvendigvis skal være AAA titler. SuperHot er et rigtigt godt eksempel. Det er et genialt spil, som passer perfekt til VR og længen er endeligt fint. Arizona Sunshine er faktisk sjovt MP spil.

    Af fremtidens titler jeg glæder mest til, det er Robo Recall og Lone Echo.

    Dog findes der et social experiment som er VR baseret, og det er “Keep Talking and Nobody Explode”. Det er designet som et lokal MP spil. Det samme er Blue Effect VR på Steam….

    #15

    Krael
    Bruger
    2.366 indlæg
    Offline

    Jeg gad godt prøve at se Dota2 i VR Altså det der stream-halløj, aner ikke hvordan det virker, men de få billeder jeg har set er super flotte.

Viser 15 kommentarer - 1 til 15 (af 36 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.