Videnskabsformidling
- Dette indlæg indeholder 78 kommentarer, har 17 deltagere og blev senest opdateret af
mediumaevum for 2 måneder, 1 uge siden.
- Emne
Er jeg den eneste her, som ikke tåler dårlig videnskabsformidling?
Jeg har læst forskere – helt seriøse videnskabsfolk – omtale evolution og biologi i termer der overhovedet ikke giver logisk mening. Eksempelvis klassikeren: “Mennesker nedstammer fra aber”. Nej. Mennesker og aber har kun fælles forfædre.
En anden ting er forkvaklede årsagssammenhænge: “Giraffen har en lang hals, så den kan nå de højthængende blade”… Øh nej. Giraffen kan nå de højthængende blade fordi den har en lang hals. Der er en væsentlig forskel. Førstnævnte siger jo, at giraffen på magisk vis har en lang hals, med et formål. Altså en nærmest “guddommelig gave”. Sidstnævnte siger, at de giraffer som har en lang hals bare har bedre overlevelseschancer.
At disse fejl stadig begås nu anno 2020 er mig ubegribeligt. Læs her.
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-11-11-verden-har-aldrig-foer-stoppet-en-pandemi-med-en-vaccine
Når vi begynder at vaccinere befolkninger mod den nye coronavirus, er det nemlig slet ikke utænkeligt, at virussen vil begynde at forandre sig, forklarer Viggo Andreasen.
Fagfolk kalder det immune escape. Virussen ændrer sig for ikke at blive genkendt af vores immunforsvar.
Det markerede. Virus ændrer sig naturligvis ikke fordi den er intelligent nok til at undgå at blive genkendt, som den lektor Viggo Andreasen rent faktisk står og siger den er, med den formulering (medmindre sidstnævnte er TV2-journalistens formulering, og ikke lektorens).
Virus ændrer sig hele tiden. De skyder med spredehagl. Nogle varianter overlever vaccinen. Andre gør ikke. De som overlever, vil derfor naturligt dominere i fremtiden.
Det burde fejres den dag medier og forskere og andre videnskabsformidlere tager deres ansvar for ordentlig formidling seriøst…
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.