VampiricBaby 2.0 er landet!
- Dette indlæg indeholder 24 kommentarer, har 18 deltagere og blev senest opdateret af
Fox for 7 måneder, 1 uge siden.
-
Emne
-
Så er bettemanden kommet til verden. 54cm og 4644g ren ondskab.:D Han blev født ved planlagt kejsersnit i mandags kl. 12:51. Fire dage før termin. En uge inden blev han skudt til 36-3700g., så han er lige lidt større, end vi havde forventet.:) Han er dog ikke tyk, men velproportioneret (han må have mange muskler), og han virker stadig som en mikroskopisk baby sammenlignet med hans søster, der nu er omkring 90cm og små 13kg. Hun var allerede begyndt at virke som en stor pige, men med sådan en bette mand i huset, så virker hun pludselig endnu større.:)
Sidste gang blev det til 5 overnatninger på mor/barn-afsnit efter et langt forløb, der endte i akut kejsersnit. Denne gang tog vi kun en enkelt overnatning, så vi var hjemme allerede tirsdag til aftensmad. Det korte forløb denne gang var også meget mindre voldsomt end sidst, så det har været dejligt.:)
Vores datter kom hjem i går sidst på eftermiddagen. Til dem, der har fulgt lidt med (https://www.dailyrush.dk/debat/emne/datters-foerste-moede-med-lillebror/), så kan jeg afsløre, at vi endte med mulighed #2. Vi havde måske hældt lidt til #1, men #2 endte bare med at være mest praktisk i situationen. Vores datter tog det rigtig fint, og efter lidt forsigtighed i starten, så skulle lillebror både holdes og kysses på. Og have hue og dyne på. Hun behandler ham som en lille dukke.:D
Til dem der fulgte med endnu længere tilbage (https://www.dailyrush.dk/debat/emne/vampiricbaby-2-0-paa-vej/), så kan jeg afsløre, at storesøster fyldte 2 år i lørdags, og lillebror kom i mandags. Så 2 år og 2 dages mellemrum blev det til. Måske lidt snyd med planlagt kejsersnit, men det tæller vel stadig.;)
Åh ja, så blev man far til 2. Vi skal lige vænne os til pusle-situationen. Den der lille tissemand strinter jo ustyrligt nærmest hver anden gang, og han har også allerede ramt sig selv i hovedet/munden.:D Men ellers skal det nu nok blive fint. Konen er glad for at få sin krop tilbage efter et halvt år med et virkelig ugideligt bækken. Hun har sgu godt nok ofret sig for sagen og har sørget for to lækre rollinger til os. Hun kan glæde sig over, at vi ikke skal have flere.:)
Det blev jo nærmest et helt blogindlæg. Anyways, jeg håber, at I andre får en lige så god sommer, som jeg regner med, at jeg får.:)
Nintendo Influencer
På dansk: https://www.youtube.com/channel/UC-6I6HgrpYjimEpvayLu3Vg
På engelsk: https://www.youtube.com/channel/UCNNzj5gu0Iolj4vcNIp1IUA
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























