tirsdag, oktober 27, 2020

Utroskab – hvad nu?

Daily Rush Debat Off-topic Utroskab – hvad nu?

  • Dette indlæg indeholder 71 kommentarer, har 50 deltagere og blev senest opdateret af  Kwanza for 2 måneder siden.
  • Forfatter
    Emne
  • #0

    throwaway23082020
    Bruger
    3 indlæg
    Offline

    Jeg fandt i søndags ud af at min partner igennem 9 år (gift i 2 år) har været mig utro med en kollega to gange. Vi har et barn på 2 år. Hvad nu?

    edit. Jeg er 34, hun er 30.

    Long story incoming.

    I starten af juni måned sagde hun at hun ikke var glad. Hun havde svært at uddybe hvad det betød. Det var en blanding af mange ting. Nogle ting med mig som partner, stress over job, stress over børn, stress over nyt hus, stress over Corona. Men pointen var at hun ikke var glad, og ikke kunne finde sig selv længere. Desuden havde vi tidligere i år, besluttet os for at lave et barn til, men efter et par uger ville hun ikke alligevel. Vi havde også snakket om at opgradere bilen, men alt blev ligesom sat på hold.

    Det tog jeg selvsagt rigtig hårdt, da jeg jo i princippet var glad. Jeg elsker hende og ville gøre alt for hende. Siden snakken i juni har jeg kæmpet og kæmpet, og gjort alt hvad jeg kunne for at gøre hende glad. Givet hende mere plads til arbejde, forsøgt at tage mig mere af vores søn, huslige pligter osv, købt blomster osv. osv. Lige lidt har hjulpet synes jeg. Har derimod bare kunne mærke hvordan jeg skubbede hende mere og mere væk.

    Jeg har vidst at hun igennem længere tid har haft et rigtig godt forhold til en mandlig kollega, hvor de ofte har skrevet sammen på Facebook Messenger. Jeg vil ikke anse mig selv for at være jaloux menneske, men jeg kunne da godt mærke at ikke føltes rart. Hun blev også mere og mere forsigtig med hendes telefon, og sørgede altid for at vænne den væk når hun sad med den. Hvis jeg skulle se et billede på telefonen måtte jeg absolut ikke holde den.

    I et forsøg på at få glæden tilbage begyndte hun at blive bikini waxed igen, gå i fitness, købe nyt undertøj, gå mere op i hendes makeup. Alt sammen mens at det hjemlige ikke rigtig fungerede. Inden snakken i juni, gik det ikke voldsomt godt seksuelt, men ikke noget de fleste mennesker ikke har prøvet tror jeg. Efter vores snak (og indtil i dag) har vi været i seng sammen 2 gange. Begge gange føltes nærmest som et overgreb fra min side, da hun ikke virkede tilstede i agten.

    Vi har nærmest ikke kunne tale om vores problemer, da hun ikke vil tale når vores søn er vågen, og ikke vil tale inden hun skal sove efter han er lagt i seng. Men når vi endelig får talt lidt, og jeg spurgte indtil de bekymringer jeg havde blev de afvist. “Vi er bare venner”. Forholdet blev ikke bedre. Jeg blev kun mere og mere nervøs, da alle samtlige alarmklokker ringede.

    Én dag fik jeg afluret hendes pinkode til telefonen. Da jeg en dag fik muligheden for at kigge, kunne jeg selvfølgelig ikke lade være. Jeg kan ikke huske om besked loggen var helt tom den dag, men jeg fik i hvert fald bekræftet min mistanke om at der var noget jeg ikke måtte se. Alle (eller næsten alle) beskeder med ham var slettet. Sådan fortsatte det i nogle uger, uden at hun vidste at jeg kiggede med. Enkelte gange kunne jeg se nogle beskeder som jeg godt vidste man kun skrev til én man havde et eller andet kørende med.

    I fredags (tror jeg nok) var der kun 1 besked i deres chat. Han skrev “Det må du da godt :-)”, hvortil min hustru havde liket med et hjerte. Min hustru spurgte havde tidligere på dagen sagt at hun var bagud på arbejdet, og trængte til at træne, og spurgte derfor om det var OK at hun tog ind og trænede. Hun træner på hendes arbejdsplads, og sjovt nok bor hendes kollega lige ved siden af kontoret.

    Jeg sagde til hende om morgenen om lørdagen direkte, “jeg er bange for at du skal ind og besøge ham”. Det afviste hun selvfølgelig, og fik mig overbevist om at hun bare skulle træne. Det gjorde hun så, og jeg blev hjemme og passede vores søn. Da hun kom hjem, havde hun taget et bad fordi hun havde trænet så meget. Hun var også træt og gik op og tog sig en lille lur.

    Da hun stod op kort tid efter, var hun meget glad og kærlig. Hun sagde at hun ville give mig et blowjob senere, og lave noget lækker mad til mig, og om vi ikke skulle tage ud og hygge os alle tre. Det gjorde vi så. Det blev ikke til noget blowjob senere, da hun var for træt.

    Søndag aften fik jeg kigget på hendes telefon. Hun havde skrevet til ham og spurgt om det ikke var mærkeligt fortsat at ses, når hun havde de følelser for ham, men han ikke for hende. Det synes han ikke, han var bare bange for at han havde udnyttet hende.

    Fuck …

    Jeg konfronterede hende søndag aften. Jeg lod som om at jeg vidste præcis hvad der var sket, selvom jeg selvfølgelig kun var 99% sikker. Her indrømmede hun det så. Hun siger at det er sket to gange. Om lørdagen da hun var “inde og træne”, og ca. en uge tidligere i løbet af arbejdstiden.

    Hvad fanden gør jeg nu?

    Jeg elsker hende stadig. Det har jeg altid gjort. Hun siger at hun elsker mig, og er så ked af det. Hun virker til at angre. Men hvad fanden gør jeg? Har sagt at parterapi er et ultimatum. Det vil hun gerne.

    De er jo stadig kollegaer, sidder i samme team og har arbejdsopgaver sammen.

Viser 15 kommentarer - 16 til 30 (af 71 i alt)
  • Forfatter
    Kommentarer
  • #16

    throwaway23082020
    Bruger
    3 indlæg
    Offline

    #14
    Tak for de fine råd. Jeg synes faktisk jeg har gjort alt hvad jeg kunne for at få hende i tale, så jeg bare kunne lytte. Men hun har ikke kunne/turde sætte ord på hendes følelser.

    Der er stadig problemer den dag i dag, som jeg selvfølgelig håber at parterapi kan hjælpe med.

    #17

    Kolben
    Bruger
    18.778 indlæg
    Offline

    Hun kan sagtens være ked af det og holde af dig og alt det dér, men det ændrer ikke på at hun ikke får hvad hun har brug for af dig. Det betyder at I skal ændre på jer selv for at have en chance for at blive glade sammen igen. Det er en høj pris for et ‘måske’.

    P=NP?

    #18

    Aben
    Bruger
    1.429 indlæg
    Offline

    Det lyder som om, at du gerne vil blive sammen. Det er flot, at du føler, at du kan tilgive hende. Jeg vil bare lige bede dig tænke på, om du fremadrettet vil kunne klare, at din kone snakker med andre mænd, hvilket man selvfølgelig ikke kan undgå, når man er på arbejdsmarkedet.

    Mange bliver mærket af jalousi og manglende tillid, forståeligt nok, når deres partner er utro. Personligt ville jeg i hvert fald miste alt min tillid til min kone, hvis hun var utro. Hvis vi blev sammen, ville det betyde, at jeg ville gå rundt med en knude i maven hver gang min kone havde en aftale alene udenfor hjemmet.

    Held og lykke og parterapi er nok en selvfølge i jeres situation.

    #19

    Spionas
    Bruger
    1.659 indlæg
    Offline

    En ting er at kunne tilgive utroskaben. Det kan i sig selv være svært nok, men dog er der stadig mange som har det i sig at tilgive den slags. Men i #0‘s situation er der godt nok mange løgne og svigagtig adfærd gennem længere tid. Jeg tror det bliver rigtig svært at genopbygge tilliden efter så meget løgn.

    Det er dog utrolig kompliceret når der er børn indblandet. Der skal man strække sig virkelig langt før man smider det hele væk, men det er spørgsmålet om der simpelthen er sket for meget i den her sag….

    #20

    SturmW-Ghost
    Bruger
    12.357 indlæg
    Offline

    #0
    Jeg havde skiftet hende ud. Ingen grund til at I bruger mere tid på hinanden, og hvis I kan komme fra hinanden uden at blive super uvenner, så er det nu det skal gøres. Hvis parterapien mislykkes, så kan det potentielt ende rigtig skidt.
    Når det så er sagt, så er det umuligt at give et “rigtigt” svar på hvad der er bedst for dig, da vi kun kender én side af mønten, og heller ikke kender jeres historie sammen.

    Efteråret peaker altid for så vidt angår skilsmisse og partnerskifte, men kontakt evt. en advokat med speciale i familieret, så du kan finde ud af hvordan du står i forhold til bodeling, skattemæssigt og familiemæssigt i forhold til den bette purk der bliver fanget midt i alt det her, fordi hun lige skulle have noget ved siden af. Jeg bider specielt mærke i, at det fremgår af din historie, at hendes kollega ikke vil hende, ifølge den besked du havde læst om søndagen – men at hun jo ikke er afvisende overfor fortsat at ses med ham.

    Ender i så ud med at parterapi faktisk virker m.v., så ved du i det mindste hvordan du står, når hun gør det igen – for den risiko er ret høj, tænker jeg.

    "In Hoc Signo Vinces" - "What was, What is, Will be once again" - Praise be to your glory, and from your decline a lesson should be learned. ZeroCool: "Jeg skal ikke gøre mig til dommer på andres færden".

    #21

    Rieder73
    Bruger
    5.999 indlæg
    Offline

    UD af det forhold NU! Taler af erfaring. Du kommer aldrig af med den nagende følelse hver gang hun er ude. Det vil æde dig op inden i. Hun har gjort det to gange hvad di ved af. Hun gør det igen. På porten med hende og se dig ikke tilbage. Du kommer til at fortryde det og hade dig selv for det hvis du bliver i det forhold. Det er pisse hårdt og uoverskueligt, ja, men du har ikke fortjent det.

    viewreview.podbean.com

    #22

    Sanjo
    Bruger
    842 indlæg
    Offline

    Ingen kan sige eller give #0 et svar. Alle reagerer ud fra egne erfaringer og oplevelser. Det ville ikke være første gang i historien, at et forhold har klaret et utroskab. Det hele kommer an på hvordan du og hende er indrettet.

    Du virker til at være støbt af det rigtige, men jeg er ærligt talt lidt bekymret at din kone er så afvisende over for at snakke med dig om tingene. Det er det MINDSTE hun kan gøre. Hvis hun ikke kan åbne sig op, så bliver det svært. Det er hende der skal i terapi, før at I går i terapi sammen vil jeg mene. Det må være noget der trykker hende, siden hun ikke kan snakke om tingene.

    Lige et tillæg til mit andet indlæg.

    Er ked af at høre, men vil gerne rose dig for at skrive et indlæg om det. Det betyder bare, at du er en mand der ønsker at løse det her på en eller anden måde.

    Uanset hvad, så skal du passe på dig selv. Skriv ting ned, reflekterer over det.

    • Denne kommentar blev ændret for 2 måneder siden af  Sanjo.
    #23

    Spoock
    Bruger
    1.533 indlæg
    Offline

    Parterapi lyder som en god idé. Ligesom mange andre af livets forhold skal man ikke være bange for at søge professionel hjælp. Jeg ved så ikke hvordan markedet er for parterapeuter, men der selvfølgelig vælges en ordentlig en.

    Dernæst bliver hun nødt til at skifte arbejde. Selv hvis hun ikke arbejder sammen med den anden, vil det altid kunne ligge og nage, at de løber ind i hinanden på arbejdspladsen. Hvis hun ikke er villig til det offer, tror jeg ærlig talt ikke I kommer igennem det.

    Hvis du giver det en chance, er det også vigtigt at utroskabet reelt bliver lagt bag jer. Du skal aldrig hive det frem i et skænderi ala “jamen du var jo også utro”… Hvis I bevæger jer videre, skal det være med ren tavle.

    Held og lykke

    • Denne kommentar blev ændret for 2 måneder siden af  Spoock.
    #24

    TheAviator
    Bruger
    799 indlæg
    Offline

    Selvfølgelig kan hun ikke blive ved med at arbejde på den arbejdsplads, det er fuldstændig udelukket, hvor glad hun end er for det.

    Det nemme er bare at trække stikket. Det svære er at overkomme utroskab i et parforhold.

    Jeg kender personligt en, som havde en affære i to år på arbejdspladsen. Hun gik fra sin kæreste, men blev så dumpet af sin elsker. Herefter gik hun tilbage til sin kæreste, og de har nu tre børn sammen. For dette par var svaret at tilgive og komme videre.

    MEN: Det store spørgsmål er, om der rent faktisk er noget at kæmpe for. Måske er fuglen fløjet.

    Men så lyder du som så fint et menneske og god en partner, at der er masser af andre potentielle kvinder, der står linet op til dig, jeg håber på det bedste, og måske er det, at dit første ægteskab braser sammen, så du lan finde den, det i virkeligheden er meningen, du skal være sammen med.

    “I don’t think that people accept the fact that life doesn’t make sense. I think it makes people terribly uncomfortable.”
    ― David Lynch

    • Denne kommentar blev ændret for 2 måneder siden af  TheAviator.
    • Denne kommentar blev ændret for 2 måneder siden af  TheAviator.
    #25

    zyDocx
    Bruger
    2.120 indlæg
    Offline

    Først og fremmest, så har du min dybeste medfølelse! En ting er at din hustru har valgt at forråde dig, en anden ting er at der er et barn indblandet.

    Der hvor situationen bliver svær at redde, er når jeg læser omfanget af det, samt hvordan det kom frem i lyset. Din hustru har dels fejlet ved ikke at reagere på signalet omkring at hun blev tiltrukket af en anden. Jeg tror som udgangspunkt ikke at denne process stopper når man indgår et ægteskab, hvorved det ikke er unormalt at befinde sig i en situation på fx sin arbejdsplads, hvor man møder et menneske som man potentielt kunne være interesseret i, hvis ikke det havde været fordi man var optaget. Her vil jeg mene at man hver i sær har et personligt ansvar for at lade være med at “lege med ilden”, og i stedet holde for øje at man har indgået et ægteskab / forhold, samt aktivt sørge for at søge afstand til denne potentielle ødelæggende faktor. I forhold til dette punkt har din hustru valgt at lege med ilden, samt efterfølgende følge op på dette. Det lyder ikke til at der er tale om en julefrokost som endte i en tur i kopirummet, men en længerevarende flirt som blev til en affære, inkl. alt hvad dette indbefatter at grimme ting.
    Jeg mener at det er relevant at tænke ind, hvordan det kom frem i lyset. Havde din hustru taget ansvar og var kommet til dig og lagt kortene på bordet, havde der – efter min mening – været håb forude ift. at hun ikke ville gentage hendes adfærd. Eftersom det var dig som “tilfældigvis” tog hende med fingrene i kagedåsen, er det ikke til at vide om hun havde fortsat med hendes unoder, eller om hun overhovedet havde tænkt sig at fortælle dig om det.

    Respekt herfra ift. at du ønsker at kæmpe for forholdet, samt den tilgivelse dette medfører. Som jeg ser det, er der dog et stort aber dabai, der omhandler hvordan tilliden kommer til at se ud på sigt. Som skrevet tidligere har hun ikke selv taget ansvar før du konfronterede hende med det. det er derfor meget muligt, at hun havde været nede “og træne” i skrivende stund, så frem du ikke havde fundet ud af det. Denne mistillid kommer til at forfølge dig de næste mange år frem, hvor i begge 2 aktivt bør arbejde med at bearbejde dette.

    Mine råd / tanker herfra:

    Lad være med at lade hende tørre ansvaret af på at “i har været lige gode om det” og at det har været “forholdets skyld”. Hun bør selv tage ansvar for hendes ulækre adfærd, samt mærke de følelser som denne medfører, så hun forstår at koble en sammenhæng imellem hendes adfærd og den smerte denne har medført hos dig. I den forbindelse bør du også give dig selv lov til at tale dette svigt igennem med en god ven eller lignende ved behov. Lad være med at love din hustru at det er noget “som i ikke taler om”. Din hustru har fraskrevet sig denne illusion udadtil om det “fine ægteskab”, jf. hendes unoder. Gør dette klart for hende.

    I forhold til hendes gerninger, er det helt naturligt at kræve at hun ikke ses med ham mere. At hun er “glad for hendes job” er totalt underordnet, samt en gode som hun aktivt har valgt at vinke farvel til jf. hendes gerninger. Der er ikke noget i vejen for, at kræve at hun finder sig et andet job, eller i hvert fald tager ansvar ved fx at kontakte chefen, fortælle historien, samt bede om at blive flyttet.

    Din hustru bør være bevidst omkring – samt villig til at acceptere – at de kommende år kommer til at foregå med en vis portion mistillid til hende, samt en vis portion krav. det kunne fx være at du gerne vil have lov til at gennemgå hendes telefon når du har lyst, samt FB osv. Lad endelig denne tillidserklæring gå begge veje, så i begge 2 til hver en tid kan kigge hinanden efter, hvis behovet opstår. Bare det at muligheden er tilstede, betyder formentlig at det fungerer præventivt og trængen til at kigge den andens ting igennem ikke er nødvendigt.

    Hvis i skal redde stumperne, så bliver det hårdt arbejde, hvor din hustru skal give afkald på en del frihed og goder, som hun ellers har været vant til. Jeg tror på at det godt kan lade sig gøre at komme igennem det, hvis din hustru vitterlig vil kampe denne hårde kamp, samt imødekomme de krav som du bør stille for at hun kan få en chance til.

    Afslutningsvis bør du forholde dig til HVORFOR du gerne vil give hende en chance til. Hvis dette hovedsageligt er fordi at i har er barn sammen, så ville jeg genoverveje dette nøje. Jeg er med på at du ikke ønsker at skabe en “skilsmissefamilie”, dog kræver det disciplin begge forældre at holde dette mål for øje. Indtil videre har din hustru signaleret at hun prioriterer egne behov/lyster over familiens interesse, hvorved det bliver en svær opgave at løfte alene.

    Konsolsamling & Mods Hjemmeside (http://konsolting.blogspot.com/) // YT channel (https://www.youtube.com/c/konsolting)

    #26

    mengsk
    Bruger
    1.097 indlæg
    Offline

    #0 “Hun havde skrevet til ham og spurgt om det ikke var mærkeligt fortsat at ses, når hun havde de følelser for ham, men han ikke for hende. Det synes han ikke, han var bare bange for at han havde udnyttet hende.” – AKA hun ønsker desperat at de forsat ses, og de har helt sikkert ikke snakket følelser om at finde sammen efter to knald. Altså de har ses mere end to gange med kødelig udgang. Du skal videre, det er dit romantiske jeg der kæmper for en udvej.

    Du må og skal videre.

    “Hun nævnte selv at hun ville finde nyt job, problemet er selvfølgelig bare at hun er rigtig glad for hendes job. Hun siger også at der ikke er kontakt mere, men at de selvfølgelig ikke kan undgå at se hinanden på kontoret.” – selv konfronteret med situationen er hun ikke klar til at give sig oprigtigt hen til dig, det virker umodent og som om hun forsat er forelsket.

    angående du selv har været skilsmissebarn, så har du jo alle forudsætninger for at gøre det bedre for dit barn, med din erfaring.

    Arbejder selv med en masse skilsmissebørn, og det kan altid løse sig.

    du skal viderer

    - Spil Vanilla, lev drømmen.

    #27

    Kufad
    Bruger
    3.559 indlæg
    Offline

    #0

    Du er for sej – godt ultimatum du stiller.

    Jeg har engang hørt at det er godt at tilgive, men det ikke er ensbetydende med at man i tilgivelsen får tilliden tilbage. Så I er nok nødt til at gøre noget for at du kan vinde hendes tillid igen – ud over at parterapien kan gøre noget for hendes forhold til dig og jeres forhold til hinanden samlet set, så kan det også hjælpe dig til at bearbejde den langvarige proces, det bliver for dig at opbygge tilliden fra scratch igen.

    Det er så træls at læse om – ønsker dig alt godt. Og igen – at du vil fortsætte jeres ægteskab er mega cool; more to you!

    PSN & XBL & Steam: kufad

    #28

    ozzie
    Bruger
    1.623 indlæg
    Offline

    #0 sikke en ubehagelig historie. Jeg får en klump i maven når jeg læser det!

    Jeg vil give #24 ret i hans flotte skriv!

    #29

    Chukie
    Bruger
    1.648 indlæg
    Offline

    Kom videre. Du vil aldrig glemme det. I kan få et fint forhold fremad rettet og jeres dreng vil få et ganske normalt liv alligevel. Skil jer som venner, som dybest set, bare er det I er lige nu.

    Som andre skriver, hun har et kæmpe problem. Ingen er perfekte, men fra at have et ‘ikke perfekt forhold’ til at tage skridtet til at være utro med nogen, er kæmpe stort.

    Jeg er også gift og har tænk tanken om utroskab flere gange. Men at gå så langt, at gøre det fysisk, er mig meget fjernt. Jeg vil ikke byde min kone det, før vi/jeg har prøvet alt andet.

    • Denne kommentar blev ændret for 2 måneder siden af  Chukie.
    #30

    NoFaith
    Bruger
    4.250 indlæg
    Offline

    #0 Hvis du fortsætter i det forhold der så husk at køb en t-shirt hvor der står “dørmåtte” på for du får hende tydeligvis ikke til at skifte job eller møde dig bare en millimeter i din retning på det her, hun har været håbløst forelsket i den her kollega, og i den forelskelse har hun mistet sin forelskelse for dig, det får du hende aldrig til at sige eller indrømme, men at blive sammen pga. det barn der er egoistisk og ISÆR når du selv har været skilsmissebarn så gør det dog ordenligt og vær den bedste far du kan være for ungen, at blive sammen kun pga. ungen fører intet godt med sig.

    Du elsker muligvis stadig hende højt, men TRO mig…. det er overhoved ikke gengældt.

    Its Funny Because Its True...

Viser 15 kommentarer - 16 til 30 (af 71 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.