Utroskab – hvad nu?

Jeg fandt i søndags ud af at min partner igennem 9 år (gift i 2 år) har været mig utro med en kollega to gange. Vi har et barn på 2 år. Hvad nu?

edit. Jeg er 34, hun er 30.

Long story incoming.

I starten af juni måned sagde hun at hun ikke var glad. Hun havde svært at uddybe hvad det betød. Det var en blanding af mange ting. Nogle ting med mig som partner, stress over job, stress over børn, stress over nyt hus, stress over Corona. Men pointen var at hun ikke var glad, og ikke kunne finde sig selv længere. Desuden havde vi tidligere i år, besluttet os for at lave et barn til, men efter et par uger ville hun ikke alligevel. Vi havde også snakket om at opgradere bilen, men alt blev ligesom sat på hold.

Det tog jeg selvsagt rigtig hårdt, da jeg jo i princippet var glad. Jeg elsker hende og ville gøre alt for hende. Siden snakken i juni har jeg kæmpet og kæmpet, og gjort alt hvad jeg kunne for at gøre hende glad. Givet hende mere plads til arbejde, forsøgt at tage mig mere af vores søn, huslige pligter osv, købt blomster osv. osv. Lige lidt har hjulpet synes jeg. Har derimod bare kunne mærke hvordan jeg skubbede hende mere og mere væk.

Jeg har vidst at hun igennem længere tid har haft et rigtig godt forhold til en mandlig kollega, hvor de ofte har skrevet sammen på Facebook Messenger. Jeg vil ikke anse mig selv for at være jaloux menneske, men jeg kunne da godt mærke at ikke føltes rart. Hun blev også mere og mere forsigtig med hendes telefon, og sørgede altid for at vænne den væk når hun sad med den. Hvis jeg skulle se et billede på telefonen måtte jeg absolut ikke holde den.

I et forsøg på at få glæden tilbage begyndte hun at blive bikini waxed igen, gå i fitness, købe nyt undertøj, gå mere op i hendes makeup. Alt sammen mens at det hjemlige ikke rigtig fungerede. Inden snakken i juni, gik det ikke voldsomt godt seksuelt, men ikke noget de fleste mennesker ikke har prøvet tror jeg. Efter vores snak (og indtil i dag) har vi været i seng sammen 2 gange. Begge gange føltes nærmest som et overgreb fra min side, da hun ikke virkede tilstede i agten.

Vi har nærmest ikke kunne tale om vores problemer, da hun ikke vil tale når vores søn er vågen, og ikke vil tale inden hun skal sove efter han er lagt i seng. Men når vi endelig får talt lidt, og jeg spurgte indtil de bekymringer jeg havde blev de afvist. “Vi er bare venner”. Forholdet blev ikke bedre. Jeg blev kun mere og mere nervøs, da alle samtlige alarmklokker ringede.

Én dag fik jeg afluret hendes pinkode til telefonen. Da jeg en dag fik muligheden for at kigge, kunne jeg selvfølgelig ikke lade være. Jeg kan ikke huske om besked loggen var helt tom den dag, men jeg fik i hvert fald bekræftet min mistanke om at der var noget jeg ikke måtte se. Alle (eller næsten alle) beskeder med ham var slettet. Sådan fortsatte det i nogle uger, uden at hun vidste at jeg kiggede med. Enkelte gange kunne jeg se nogle beskeder som jeg godt vidste man kun skrev til én man havde et eller andet kørende med.

I fredags (tror jeg nok) var der kun 1 besked i deres chat. Han skrev “Det må du da godt :-)”, hvortil min hustru havde liket med et hjerte. Min hustru spurgte havde tidligere på dagen sagt at hun var bagud på arbejdet, og trængte til at træne, og spurgte derfor om det var OK at hun tog ind og trænede. Hun træner på hendes arbejdsplads, og sjovt nok bor hendes kollega lige ved siden af kontoret.

Jeg sagde til hende om morgenen om lørdagen direkte, “jeg er bange for at du skal ind og besøge ham”. Det afviste hun selvfølgelig, og fik mig overbevist om at hun bare skulle træne. Det gjorde hun så, og jeg blev hjemme og passede vores søn. Da hun kom hjem, havde hun taget et bad fordi hun havde trænet så meget. Hun var også træt og gik op og tog sig en lille lur.

Da hun stod op kort tid efter, var hun meget glad og kærlig. Hun sagde at hun ville give mig et blowjob senere, og lave noget lækker mad til mig, og om vi ikke skulle tage ud og hygge os alle tre. Det gjorde vi så. Det blev ikke til noget blowjob senere, da hun var for træt.

Søndag aften fik jeg kigget på hendes telefon. Hun havde skrevet til ham og spurgt om det ikke var mærkeligt fortsat at ses, når hun havde de følelser for ham, men han ikke for hende. Det synes han ikke, han var bare bange for at han havde udnyttet hende.

Fuck …

Jeg konfronterede hende søndag aften. Jeg lod som om at jeg vidste præcis hvad der var sket, selvom jeg selvfølgelig kun var 99% sikker. Her indrømmede hun det så. Hun siger at det er sket to gange. Om lørdagen da hun var “inde og træne”, og ca. en uge tidligere i løbet af arbejdstiden.

Hvad fanden gør jeg nu?

Jeg elsker hende stadig. Det har jeg altid gjort. Hun siger at hun elsker mig, og er så ked af det. Hun virker til at angre. Men hvad fanden gør jeg? Har sagt at parterapi er et ultimatum. Det vil hun gerne.

De er jo stadig kollegaer, sidder i samme team og har arbejdsopgaver sammen.

• Dette indlæg blev ændret for 5 måneder siden af  throwaway23082020.