Usømmelig omgang med lig (EB)
- Dette indlæg indeholder 15 kommentarer, har 11 deltagere og blev senest opdateret af
SturmW-Ghost for 8 år, 9 måneder siden.
- Emne
Jeg faldt lige over denne artikel her til aften:
http://ekstrabladet.dk/112/article1748563.ece
Historien ganske kort er, at en taxachauffør prøver at kvæle en kvinde, og da hun snyder ham ved at spille død, så tror han, at det er lykkedes ham. Derefter voldtager han så kvinden, som han altså tror er død.
Det interessante kommer så her:
“Onsdag blev den 32-årige Yasin Özer idømt syv års fængsel for drabsforsøg og usømmelig omgang med lig i Vestre Landsret, der dermed stadfæstede dommen, som Retten i Kolding afsagde den 30. september sidste år.”
Det første, der overraskede mig var, at han kan dømmes for usømmelig omgang med lig, fordi man åbenbart vurderer, at han troede, at han havde dræbt hende, før han voldtog hende, selv om der faktisk slet ikke er noget lig.
Det andet sted hvor jeg undrer mig er så, at han kan dømmes for drabsFORSØG og usømmelig omgang med lig på samme tid.
Hvis man kan dømme folk for usømmelig omgang med lig, fordi de tror, at de har voldtaget et lig, hvorfor kan man så ikke også dømme dem for drab, når de jo også tror, at de har slået nogen ihjel?
Og er fyren måske blevet dømt for usømmelig omgang med lig i stedet for at blive dømt for voldtægt, fordi han troede, at kvinden var død? I så fald er han jo faktisk sluppet billigere, fordi han troede, at han havde dræbt hende, hvilket vil være ret pudsigt.
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























