Ugens Afstemning: Uge 50/2020
Hvilken julesmåkage er din favorit?
- Brunkager
- Fedtebrød
- Finskbrød
- Goed Raj
- Honninghjerter/Honningkager
- Ingefærsmåkager
- Jødekager
- Klejner
- Peberkager
- Pebernødder
- Specier
- Vaniljekranse
- Jeg bryder mig slet ikke om småkager
- Dette indlæg indeholder 31 kommentarer, har 16 deltagere og blev senest opdateret af
ice_boy for 1 måned, 1 uge siden.
-
Emne
-
Husk, at I altid kan foreslå emner her: https://www.dailyrush.dk/debat/emne/ugens-afstemning-emner/
Det er blevet weekend, og det er derfor tid til at starte en ny Ugens Afstemning!
I den forgangne uge har vi fået et indblik i, hvilke julefilm der tænder julelysene i rushernes øjne. På en klar førsteplads har vi juleklassikeren (uagtet hvad Bruce Willis siger) Die Hard, som mere end 48% af jer bruger til at komme i julestemning. På andenpladsen har vi en julefilm i mere klassisk forstand. Nemlig Alene Hjemme, som små 32% har stemt på. På en delt tredjeplads blandt filmene har vi Die Hard 2 og Fars Fede Juleferie (min personlige favorit), som 15% har stemt på. 20% af jer ser ingen af filmene på listen.
De danske kandidater var ikke populære. Krummerne 2 og Far Til Fire i Byen (Julebal i Nisseland) fik henholdsvis lige over 1,5% og 0% af stemmerne. Den eneste anden film, der fik 0% var Scrooged, som er et take på Dickens’ Et Juleeventyr med Bill Murray. Måske fordi ingen har set den? Det er ved at være længe siden, jeg selv har set den, men jeg mindes egentlig, at den er ganske god. Den ligger til 7/10 på IMDb, så hvis I skal prøve noget nyt i år, så er den da værd at overveje.:)
Vi fortsætter juletemaet her i Ugens Afstemning. Denne gang med noget spiseligt! Vi har slet ikke haft nok afstemninger om ting, der kan proppes i skrutten.:) Ugens spørgsmål er ganske simpelt: Hvilken julesmåkage er din favorit?
Smid en stemme og efterlad gerne en kommentar med hvilke andre julegodter, du ellers stopper i gabet her i december. Konfekt? Snebolde? Juleflæsk? Iskonfekt? I kan også evt. dele jeres bedste opskrift på den julesmåkage, der er jeres favorit.:D Husk, at det er muligt at få tilføjet valgmuligheder de første 24-48 timer, hvis man har argumenterne i orden. Sæt igang!
Nintendo Influencer
På dansk: https://www.youtube.com/channel/UC-6I6HgrpYjimEpvayLu3Vg
På engelsk: https://www.youtube.com/channel/UCNNzj5gu0Iolj4vcNIp1IUA
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























