Tweaking
- Dette indlæg indeholder 51 kommentarer, har 10 deltagere og blev senest opdateret af
starchild for 18 år, 1 måned siden.
- Emne
Når jeg ser hvad folk går igennem, for at få presset hver eneste bogomip ud af sin stakkels maskine, tænker jeg ofte over hvordan det kan være at alle de dygtige overclockere bruger langsomt software såsom Windows XP.
Jeg mener, ved I slet ikke hvor meget mere performance et tweaket software miljø har at tilbyde? Nu er det selvfølgelig en svær – for ikke at sige umulig – opgave at tweake en Windows-baseret maskine, men hvis I virkelig går så højt op i det, så lær da at håndtere et ordentligt operativsystem såsom BSD, Linux eller en helt tredje Unix-klon.
Nu har jeg jo allerede startet religionskringen, så hvorfor ikke drive den længere ud. Ville I syntes det var fair, hvis alle hardware producenter satte en form for lås i deres vare, så man skulle bruge en speciel nøgle (som man iøvrigt kan få for helt ned til tusinde kroner) for at få det til at fungere? Ja – det lyder lidt sort, men sådan er situationen på spilmarkedet i dag. It goes: Kør Windows, eller lad være med at spille dit yndlingsspil.
For at komme _helt_ væk fra topic, vil jeg afslutningsvis argumentere lidt for open source programmel: Forestil jer hvis alverdens spiludviklere (for slet ikke at sige driver-udviklere) delte deres kildekode frit ud, så de kunne læse-, forbedre- og vidreudvikle hinandens produkter. Ja — Udviklingen af software ville gå ufatteligt meget stærkere end den gør i dag. Jeg er godt klar over, at de ikke vil dele deres produkter frit ud, men til det formål har man licenser — og nej, argumenter ikke med at det vil udbrede warez i højere grad end det er udbredt i dag, for hvor mange af jer har licenser til _alt_ på jeres datalagringsmedier?
Daily Rush er ikke ligefrem en open source portal, men grunden til jeg poster dette indlæg her, er at jeg gerne vil høre meningen om open source programmel i et lidt mere neutralt miljø.
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























