lørdag, januar 23, 2021

The Secret World – en anbefaling…

Daily Rush Debat Spil The Secret World – en anbefaling…

  • Forfatter
    Emne
  • #0

    Thendur
    Medlem
    9.601 indlæg
    Offline

    Edit

    Indlægget er en mindre roman, så hvis du ikke orker det, så TL;DR: Jeg synes The Secret World er et godt spil : D

    /Edit

    Som mange herinde nok har kunne læse i forskellige tråde, så har jeg rost mmorpg’et “The Secret World” en del, men uden at komme med en dybere begrundelse. Og da jeg keder mig så bravt her til aften (jeg ser spansk fodbold, det siger vidst det hele), så tænkte jeg at jeg ville udfatte et lille indlæg om hvad der gør TSW til et godt spil i mine øjne.

    Først og fremmest, så er der ikke nogle klasser man skal vælge imellem når man starter sin nyoprettede karakter op. Jeg ved godt at TSW ikke ligefrem er først fremme i skoene med det tiltag, men når du først kommer igang med selve spillet samler du “talent” points op, som du er fri til at smide i hvilken som helst af de forskellige kategorier, der er;

    Tre melee typer: Hammer, Fist og Blade
    Tre magi typer: Blood, Chaos, Elemental
    Tre våben: Kampriffel, shotgun og pistol.

    Udover det, er der udkommet nogle “nye” våben med patches siden spillet udkom i sin tid;

    Chainsaw
    Rocket Launcher
    Og en eller anden magisk dims kaldet Quantum.

    Man er, som tidligere omtalt, fuldstændig fri til at bestemme hvilke to våben du vil gå med ad gangen.

    Vil du smide en hammer omkring som en Thor på stoffer, samtidig med du pumper fjenderne fyldt af bly med shotgun’en? Be my guest.

    Eller er du mere til at heale med din assault-rifle, samtidig med du smider lyn af fingrene, jamen, så gør man det.

    Men ja, der er så mange forskellige kombinationer at det er helt åndsvagt.

    Kampsystemet er det klassiske hotkey som man kender det fra dusinvis af MMO’er – dog føles det lidt anderledes, da der ligesom i Guild Wars 2 er en “active dodge” funktion, hvor du kan springe væk fra fjenders angreb eller ud af den varme lava. Og da der ikke er nogle angreb (som jeg er stødt ind i) der kræver at du står stille, så føles det meget… Øh, aktivt, imodsætning til at du står stille og channeler et spell, fordi hvis du rykker dig, så bliver det afbrudt. Det kræver også lidt tilvænning, da jeg har en tendens med at blive stående det samme sted, når jeg angriber. Det er dog blevet bedre

    Der hvor The Secret World får mange sture fem-taller af mig, er den verden som det foregår i. Jeg er personligt blevet dødtræt af fantasy, om det så foregår i Kalimdor eller på Tattoine. Det er supersprødt at det foregår i “nutiden” og det er normale våben man render rundt med (bortset fra magien, selvfølgelig).
    Hvis man, ligesom mig, er en sucker for H.P Lovecraft og des lige, så er det bare endnu bedre. Der er en super fed stemning i de tre første områder (jeg er ikke kommet længere endnu) og historien i de forskellige quest er faktisk ganske interessante og ofte yderst dystre/mørke. Det forskellige persongalleri er også rigtig godt, man møder alt fra den klassiske landbetjent til en noget sær skoleinspektør, til folk der har en sølvpapirshat på hovedet.

    Og så de “famøse” investigation-quest. Det er en lille genistreg, for hvis der er noget som er blevet en trend i MMO’s (egentlig spil generelt), så er det at udvikleren holder en i hånden konstant. De tror ikke at spillerne selv har hjernekapacitet til at lave andet end at følge en lille pil på kortet, slå fem banditter ihjel og så følge pilen tilbage for at få din belønning.

    Herimod i disse quest skal man bruge de små grå. Spillet stiller en ingame browser til rådighed, så man hurtigt kan søge på Google efter svaret, men jeg anbefaler at man prøver så godt man kan, inden man hopper ind og finder løsningen. Der var en quest hvor jeg skulle “hacke” en computer, hvor det eneste hint var “Four Seasons”.

    “Hmmm” tænkte jeg, mens de små grå kørte med maks antal omdrejninger. “Det kan være det er Vivaldi, da han komponerede de fire årstider?!” Og ganske rigtigt, kort tid efter var jeg inde i computeren.

    Det er altså fedt – og det var bare et enkelt eksempel, der er andre af den samme slags missioner som er langt mere komplekse og udfordrende.

    Det er også det første mmo siden vanilla-wow, hvor jeg har haft “wow” eller “wtf” følelsen når jeg er kommet til et nyt sted. Bedste eksempel var da jeg rendte rundt i Kingsmouth (det første område) for at sætte nogle nødblus op og da jeg skal aflevere den til sidst, så står manden i “Hippie Camp”. Det var lidt sjovt at se bonger stå rundt omkring og personerne komme med kommentarer som “knæhøj karse” og “bred ymer”, mens de er iført en tshirt som får en til at tvivle på om man har taget LSD.
    Og en forladt forlystelsespark, hvor man kan høre børne latter ved de efterhånden noget ramponerende forlystelser, radiobilerne kører rundt af sig selv og kærlighedstunnelen er blevet en mareridtstunnel er altså noget der kan få mig til at trække på smilebåndet.

    En af de andre gange jeg har haft en smil helt omme i nakken, var da jeg ankom til militærlejren i “Blue Mountains” (det tredje område) og man kan høre radioen står og skratter med forskellige rapporter fra de forskellige delinger der er ude i felten:

    “Game over, man, game over”
    “No bug activity in this sector”
    “Delta group awaiting orders”

    Og langt flere jeg ikke lige kan huske. Og da der er fuld voice-acting på næsten alting, så giver det lige det ekstra, istedet for det bare var noget hvid tekst der fylder i chatten.

    Noget som er vigtigt for alle onlinespil er communitiet. Jeg tør ikke at begynde på Dota pga. det frygtede community og jeg orker ikke at læse 12-årige børn der whiner over ikke at have fået “Sword Of Ultra Darkness” i World Of Warcraft. Endnu et kæmpe plus til TSW, er at det er et utroligt modent og voksent community. Jeg er ikke stødt ind i nogle røvhuller endnu, alle er utrolig hjælpsomme og flinksomme, selvom du skulle komme til at træde i spinaten.

    Der er langt flere ting som jeg finder ganske imponerende ved TSW, men synes efterhånden at dette indlæg er ved at være oppe på en god størrelse, så hvis der er noget, så spørg endelig, så skal jeg svare så godt jeg kan

    Det er selvfølgelig ikke perfekt. Der er en del bugs, man skal nok finde H.P Lovecraft og lignende interessant før det overhovedet fanger en og hotkey-combat er jo ikke ligefrem slap orgasme. Jeg er heller ikke nået til endgame endnu, så kan ikke udtale mig omkring raids og om de er dødsyge.

    Jeg håber på at der er nogle Råshere som eventuelt ville slå hovederne sammen, hvis i skulle ligge inde med spillet eller tænker på at anskaffe det. Jeg hedder, sjovt nok, Thendur og spiller på Daemon som Illuminati

    "You can do it your own way. If it's done just how I say."

Viser 15 kommentarer - 16 til 30 (af 54 i alt)
  • Forfatter
    Kommentarer
  • #16

    Kimozabi
    Bruger
    24.746 indlæg
    Offline

    Hvordan føles det som F2P? Mærkes der begrænsninger og den slas?

    "You don't want to see me when I'm angry - because I back up my rage with facts and documented sources." - The Credible Hulk.

    #17

    Thendur
    Medlem
    9.601 indlæg
    Offline

    #16: Overhovedet ikke, det man kan købe i butikken er forskelligt tøj, hvor det meste alligevel kan købes i butikker for ingame valuta.

    Så er der nogle forskellige passive pets som hunde, katte osv.

    Der er lige kommet potions til salg, men dem kan du nemt crafte selv Det eneste du kan købe der “påvirker” spillet er et buff som giver øget xp i x antal timer. Men som casual er jeg ret ligeglad med hvor hurtigt det går.

    "You can do it your own way. If it's done just how I say."

    #18

    Jazzgnuen
    Bruger
    2.938 indlæg
    Offline

    #12 Jeg spiller på Daemon, hvad kan jeg add dig med? Så vil jeg lige se på det i aften.

    A fine beer may be judged with only one sip, but it's better to be thoroughly sure.

    #19

    Thendur
    Medlem
    9.601 indlæg
    Offline

    #18: Du skal bare add’e mig med “Thendur” : D Eller hvad er dit navn, så tilføjer jeg dig lige

    Jeg var desværre ikke lige online igår, men jeg skal spille i aften

    Jeg vil langt hellere løbe rundt og hjælpe dig, end at løbe alene – og jeg får selv experience ud af det, selvom det er et tidligere område, det er også fedt : D – Så man får noget “ud” af at hjælpe kammerater

    "You can do it your own way. If it's done just how I say."

    #20

    Vento
    Bruger
    3.434 indlæg
    Offline

    Desværre gamer jeg lidt på Cerberus

    Hellere komme galt afsted, end slet ikke komme afsted.

    #21

    Thendur
    Medlem
    9.601 indlæg
    Offline

    #20: Argh nitte

    Jeg synes at have læst et sted at man godt kan spille med folk fra andre servere, bare de er samme faction som dig selv (Illu, Temp, Dragon)

    Hvad er dit ingame navn, så prøver jeg lige at tilføje dig senere – ville være mega cool hvis det virkede

    "You can do it your own way. If it's done just how I say."

    #22

    Vento
    Bruger
    3.434 indlæg
    Offline

    #21

    Enten;
    Aethermage, Illuminati, Cerberus
    eller
    Nethermage, Templar, Cerberus

    Hellere komme galt afsted, end slet ikke komme afsted.

    #23

    Thendur
    Medlem
    9.601 indlæg
    Offline

    #22: Jeg hopper lige online og forsøger at tilføje begge dine personer

    Edit/Update:

    Man kan så godt spille sammen, på trods af man er forskellig faction og er på en anden server.

    Det er godt nok smart : D

    "You can do it your own way. If it's done just how I say."

    #24

    Vento
    Bruger
    3.434 indlæg
    Offline

    Lækkert! Det virker

    Hellere komme galt afsted, end slet ikke komme afsted.

    #25

    infiniteTool
    Bruger
    176 indlæg
    Offline

    TSW er nok noget af det mest tåbelige jeg har spillet siden Age of Conan.

    En skandale at de startede med at tage penge for TSW ved launch (jeg havde fået en beta invite i sommeren) og det er skræmmende hvor overfladisk combat er.

    Hvis du går op i (forholdsvise ) dybe combatsystemer og sjov gameplay hvor du føler du har nogen gode stærke abillities, så undgå TSW.

    Jeg gad ikke engang købe det da de gik f2p.

    So a particle physicist is basically particles...studying particles.

    #26

    Sigmund_Fraud
    Bruger
    3.983 indlæg
    Offline

    Er du kvinde eller noget der minder om det?

    TSW? Forklaringen kommer først langt inde i teksten.

    Veteran of the Stoffers Clone Wars

    #27

    Thendur
    Medlem
    9.601 indlæg
    Offline

    #25: Har du spillet det efter det er blevet opdateret eller var det kun i beta’en du prøvede det?

    Som skrevet, så er der sket en helvedes masse siden launch. Jeg er selv “ny” spiller, så hvad specifikt kan jeg ikke lige svare på.

    Jeg synes heller ikke kampsystemet er den nye dybe tallerken, men er nu ikke enig i at ens evner ikke føles kraftfulde. Der er masser af “pow”-effekt, både lyd og animations-mæssigt, så jeg skyder med shotgun’en eller bruger sværdet

    Men vi bliver jo nok aldrig enige omkring det, da smag – heldigvis – er så forskelligt. Synes da bare det er ærgeligt du havde sådan en skod oplevelse med det

    #26: Kvinde? Sidst jeg kiggede forneden, så var det mandlige kønsorganer som hang der, men kan godt være det har ændret sig.

    Men har ændret overskriften, kun for din skyld alene : D

    "You can do it your own way. If it's done just how I say."

    #28

    Jazzgnuen
    Bruger
    2.938 indlæg
    Offline

    Er ikke lige hjemme i aften desværre. Men jeg burde kunne addes med “Fafnersbane”. Spiller Templar, men det ser jo ikke ud til at have nogen betydning, ud over PVP og nogle enkelte story missions.

    A fine beer may be judged with only one sip, but it's better to be thoroughly sure.

    #29

    Thendur
    Medlem
    9.601 indlæg
    Offline

    #28: Ærgeligt du ikke er på, Vento og jeg tænkte ellers vi kunne have rendt nogle instance

    Men jeg/vi tilføjer dig lige, så det er klart når du kommer på : D

    "You can do it your own way. If it's done just how I say."

    #30

    Kika
    Bruger
    7 indlæg
    Offline

    Jeg købte spillet for cirka en måned siden for at prøve det da jeg synes universet lød spændende. Desværre ødelagde combat systemet også oplevelsen for mig, men nu har jeg det også kan man jo altid vende tilbage engang i fremtiden, men indtil videre triller jeg heller rundt i gw2.

    Pro slacker.

Viser 15 kommentarer - 16 til 30 (af 54 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.