tirsdag, august 4, 2020

Smalle autostole

Daily Rush Debat Off-topic Smalle autostole

  • Forfatter
    Emne
  • #0

    zyDocx
    Bruger
    2.087 indlæg
    Offline

    Situationen er den at min hustru og jeg p.t. har en datter på 9 år, samt en Kia Picanto som er ca 5-6 år. Ligeledes er min hustru nu gravid med tvillinger og vi forventer at de 2 små kommer til verden om et par mdr.
    I den forbindelse har vi talt omkring at anskaffe en større bil, da vi nu går over til at familien kommer til at bestå af 2 voksne + 3 børn. Den primære grund til dette er at autostole har det med at fylde en masse
    Sådan som jeg er indrettet i mit hoved, er jeg dog ikke vild med tanken om en ny bil HVIS dette kan undgås, hvortil min argumentation for dette er:

    *I LANGT DE FLESTE tilfælde bliver bilen brugt til mindre ture (til/fra arb.) af 1 person (enten min hustru eller jeg), hvorved det er ganske fordelagtigt med en lille bil.
    *Vores nuværende bil har en alder hvor vi formentlig får meget lidt penge for den, set i forhold til at det fortsat er en relativ ny bil og burde have en del KM tilbage (den har kørt 105K KM).
    *En opgradering af bil kommer formentlig til at stå os i 100K kr.+, hvilket jeg synes er mange penge, hvis jeg i stedet kan spare de penge ved at justere på andre parametre. Justeringer kunne fx være at købe smallere autostole, placere det ene barn på forsædet, eller lign. Have en ekstra barnevogn stående ved fx mine forældre, eller leje / låne en barnevogn hvis vi skal på ferie. Tage en taxa / leje en større bil / spørge om hjælp, hvis vi nogensinde skulle stå i en situation hvor vi ikke kan være i bilen og ikke kan finde på andre løsninger.
    *Uden at kende en masse til biler, virker det på mig til at de kun bliver meget lidt bredere (hvilket jo er “problemet” ift. at kunne sidde på bagsæddet), men derimod blot længere.

    Der skal siges at hverken min hustru eller jeg interesserer os for biler og ser det udelukkende som et transportmiddel. Vi har ikke behov for alufælge og diverse ekstraudstyr, men sætter pris på at køretøj som er driftsikker. For os er der derfor ingen glæde/spænding forbundet med køb af ny bil, men derimod ærgelse over at skulle låne.

    Nu til mit spørgsmål. Jeg kunne forestille mig at der er andre som har stået i en lignende situation, hvorved jeg kunne tænke mig at vide om i kender til specielle autostole som er lavet med små biler in mente? Her tænker jeg specielt på bredden af disse. Hvis jeg kan sparre 100K kr. ved at købe 2 autostole som er 5cm smallere pr. stk, frem for at købe en bil med et 10cm bredere bagsæde, virker det umiddelbart som et fint bytte.

    Hvis i har andet input / forslag til at håndtere situationen, hører jeg gerne om dette

    Konsolsamling & Mods Hjemmeside (http://konsolting.blogspot.com/) // YT channel (https://www.youtube.com/c/konsolting)

Viser 15 kommentarer - 1 til 15 (af 18 i alt)
  • Forfatter
    Kommentarer
  • #1

    aloC
    Moderator
    8.928 indlæg
    Offline

    Køb nu bare en ny bil. Der er også noget der hedder sikkerhed og køreglæde. Jeg tvivler på du har nogen af delene i din lille sæbekasse

    "I am Guybrush Threepwood and i wanna be a pirate!"

    #2

    zyDocx
    Bruger
    2.087 indlæg
    Offline

    #1 Havde ~100.000 kr. ikke betydet noget for vores økonomi, havde jeg også bare gjort det. Når vi taler sådanne summer penge, synes jeg dog det er udmærket at spørge sig selv hvad man konkret får for pengene.

    Konsolsamling & Mods Hjemmeside (http://konsolting.blogspot.com/) // YT channel (https://www.youtube.com/c/konsolting)

    #3

    kroelleboellen
    Bruger
    10 indlæg
    Offline

    Jeg var i samme situation.
    Havde en ny stationcar (Focus) og en knægt på 2 da tvillingerne ramte. Konen kunne ikke være i midten sammen med 2 autostole.
    Selvom du finder en eller anden meget smal stol (sikkert uden alverdens nye sikkerhedsdimser) bliver bilen altså stadig alt for lille. Vi kører i Grand Picasso og den var lastet til bristepunktet de første år, selv med Thules største tagboks. Overvej lige hvor meget en tvillingevogn fylder og hvor mange mærkelige ting man pludselig skal fragte to stk af.
    En mulighed er selvfølgelig trailer, men hvis du ikke har træk er det mange penge på ældre bil. Desuden gør det jo ikke bagsædet større.

    Generelt vil mit råd være: Køb en stor børnecontainer. Du kommer til at savne overskud i hverdagen de næste 3 år. En stor bil I kan være i og med plads til massere af bagage er essentielt.

    Og få fikset alt hvad I har af projekter derhjemme asap. Det bliver hårdt i starten

    #4

    Sucke
    Bruger
    95 indlæg
    Offline

    Den trælse først! Selv efter 15 års+ speciale i autostole, findes der desværre ingen løsninger med 3 autostole på bagsædet, med mindre man har en bil med 3 fulde sæder (Fx. Touran mv)
    Da jeres ældste datter heldigvis er i slutfasen, kan hverdags situationerne godt lade sig gøre. Da hun typisk kun skal sidde i stolen endnu i ca. 1½ år. Den trælse er selvføligelig familieturen, hvor i alle fem skal afsted. Dette kan desværre ikke lade sig gøre da din bil “kun” har 4 fulde sæder (2 foran, 2 bagved), og kun 2 isofix på bagsædet.

    De 2 små autostole (grp. 0) sidder bagudvendt, således der lige er lidt plads til at man kan være der. Det samme gælder også næste gruppe (grp.1) hvor man på de nye stole har ændret sikkerhedsgodkendelsen (UN-R129 også kendt som i-Size) således at børnene mindst skal sidde bagudvent til de er 15 mdr. Hvilket igen giver lidt plads til fruen skuldre. Men der er altså ikke mange mm. at gøre godt med. Ved valg af isofix baser til de små, vil de således også bliver “trukket” ind midt på sædet, således der iegn bliver mindre plads.

    Aller bedste løsning, er at kører forbi en faghandel (ØnskeBørn eller Kærebørn) få en mere dybdegående forklaring og afprøve de forskellige løsninger.

    Hvis du kommer til det sønderjyske (Aabenraa eller Sønderborg) så kig forbi ØnskeBørn, så skal jeg nok hjælpe jer.

    Men ellers er jeg også på #3‘s løsning.. Det er bare SÅ meget nemmere (har selv 3 piger!)

    • Denne kommentar blev ændret for 6 dage, 2 timer siden af  Sucke.
    #5

    zyDocx
    Bruger
    2.087 indlæg
    Offline

    Tak for svar For en god ordens skyld vil jeg lige nævne at vores datter ikke bruger autostol længere. Hun er en ret høj pige af sin alder og har ikke brugt autostol de sidste 1-1½ år.
    Vores behov er derfor max 2 autostole på bagsædet, eller alternativt 1 autostol på bagsædet + 1 på passagersædet., hvor vores datter og min hustru (eller jeg) så sidder med på bagsædet.

    #3 nu bor vi tilfældigvis i Aabenraa Kommune, så jeg vil gerne takke ja tak til at tale med en Rusher omkring det i praksis

    Konsolsamling & Mods Hjemmeside (http://konsolting.blogspot.com/) // YT channel (https://www.youtube.com/c/konsolting)

    #6

    Nickell
    Bruger
    4.258 indlæg
    Offline

    Stort tillykke, forresten!

    Familiv uden kemi? Tjek http://gronfamilie.dk/

    #7

    VampiricEye
    Bruger
    25.746 indlæg
    Offline

    Respekt, hvis du kan presse 3 børn plus grej ind i en Picanto. Vi har leaset en Kia Ceed SW, som er et ordentligt skur. Men selv med “kun” 2 børn, så bliver vi stadig presset på plads, når vi skal på weekendtur med ungerne.

    Nintendo Influencer

    På dansk: https://www.youtube.com/channel/UC-6I6HgrpYjimEpvayLu3Vg

    På engelsk: https://www.youtube.com/channel/UCNNzj5gu0Iolj4vcNIp1IUA

    #8

    PBT
    Admin
    3.132 indlæg
    Offline

    Ja tillykke! Og god Daily Rush-stil, @sucke!

    Startede Daily Rush og Quake3.dk sammen med Webster i et andet årtusind

    #9

    snowball42
    Bruger
    1.304 indlæg
    Offline

    #7 jeg havde læst #0 som det var en ceed sw, som jeg selv har. Tænkte at det ville blive svært at være der. Og med 2 børn i den var den stadig fyldt til bristepunktet når diverse tilbehør skulle med på tur. Men en Picanto, den er jo mikro, og med 5 i… Damn.

    #0 håber det lykkedes for jer, men vil gerne vide hvordan i kan få alt grejet med i den.

    #10

    Fox
    Bruger
    3.769 indlæg
    Offline

    I skal jo heller ikke betale den nye cash…..renterne er jo helt i bund, så en ny bil koster en sjat udbetaling og så 2000-2500 kr. per md. Det burde 2 lønninger kunne understøtte…men jeg kender ikke jeres økonomi/situation.

    Sometimes you gotta rise above your morales

    #11

    Kaalund
    Bruger
    1.546 indlæg
    Offline

    Tillykke med det!

    Kan ikke byde ind med autostole, men kan komme med et godt råd, har selv tvillinger som jeg ræste rundt i en Citigo med.
    Drop at køre med tvillingebarnevogn, det er umuligt.
    Køb en klapvogn med lift istedet, de er så små at de kan være i bagagerummet på de helt små vogne.

    Origin: LaManchaDK // Steam: KongenDK // UPlay: LaManchaDK // Discord: Jensen

    #12

    aloC
    Moderator
    8.928 indlæg
    Offline

    #10: Præcis. Havde jeg også gjort i den situation

    "I am Guybrush Threepwood and i wanna be a pirate!"

    #13

    Esmun
    Bruger
    987 indlæg
    Offline

    Venter selv dreng nr. 3 om en lille måned og den ældste er 4 år. Vi kapitulerede og købte en Ford S-Max efter lang tids søgen efter en anden løsning.

    Men fandt dog nogle stole som kun var 44-45 cm brede og så virkede det semi-realistisk at presse dem ind. Problemet er bare at ISO-fix ikke sidder optimalt til det, så man vil ende med en mindre sikker løsning.

    Og så bliver man også glad for pladsen. Især til jul og sommerferie 😂

    Kirov Reporting

    • Denne kommentar blev ændret for 5 dage, 18 timer siden af  Esmun.
    #14

    mortendb
    Bruger
    373 indlæg
    Offline

    https://www.multimac.com/home

    Der er flere løsninger hvor man simpelthen sætter en sæderække ind i stedet for autostole.

    #15

    Sucke
    Bruger
    95 indlæg
    Offline

    #mortendb – ja, de kommer dog mega ringe ud af crashtestene!

Viser 15 kommentarer - 1 til 15 (af 18 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.