Skal man .. eller skal man ikke ….
Daily Rush › Debat › Spil › StarCraft › Skal man .. eller skal man ikke ….
- Dette indlæg indeholder 21 kommentarer, har 15 deltagere og blev senest opdateret af
Kilrogg for 19 år, 7 måneder siden.
-
ForfatterEmne
-
20/06/2001 kl. 22:29 #0
Jeg har set at man kan få Starcraft og brood war i samme lille smarte kasse til kun 100kr og jeg har tænkt på om jeg skulle købe det ……. jeg har godt nok begge spil i forvejen men det ville da være fedt at havde en af de der små smarte kasser ik ???
eller hvad ….
skal jeg købe 1 til ??
(hved godt det er lidt skørt- Spil Vanilla, lev drømmen.
-
ForfatterEmne
-
ForfatterKommentarer
-
20/06/2001 kl. 22:35 #1
heh, ja fordi du ikke kan stave til hved.
hved = ved
tuttelu
20/06/2001 kl. 22:36 #2Ved det godt din Voms hehe
- Spil Vanilla, lev drømmen.
20/06/2001 kl. 22:37 #3gamle vane (RET IKKE MER PLZZ)
- Spil Vanilla, lev drømmen.
20/06/2001 kl. 22:37 #4(hehe )
- Spil Vanilla, lev drømmen.
20/06/2001 kl. 22:37 #5vane (HØHØ)
- Spil Vanilla, lev drømmen.
20/06/2001 kl. 23:11 #6gamle – gammel :o)
Visca Barca, Visca Cataluynia I Visca Luis Enrique
21/06/2001 kl. 02:31 #8Hvor har du set det henne ?? jeg ville oxo have sådan en kasse
Cioa The little Pink Once, right there--> ´.´
21/06/2001 kl. 02:47 #9køb 8 … de blir nok meget værd engang…T_T
My tank rolled up on that cherry spot on the plateau, pulled out its arclite siege cannon, and made him my bitch. -Mark4
21/06/2001 kl. 09:41 #11#7
Gonat – Godnat
"Are you suggesting coconuts migrate?"
21/06/2001 kl. 12:33 #12OMFG.. store stavekursus
Back up, back up. Tell me whatcha` gonna do now
21/06/2001 kl. 12:59 #13Ja køb det da!!! altid fedt at have en ekstra hvis den gamle skulle gå ned??? hvem vil risikere ikke at kunne tage et game BW? :[
http://www.fona.dk <----games / starcraft 120 kr tror jeg det er
Mvh.
Kenneth
"Weapon of mass seduction!."21/06/2001 kl. 15:45 #14Bw ??? vi snakkede om Sc eller er det bare mig ?? :-d
- Spil Vanilla, lev drømmen.
21/06/2001 kl. 16:03 #15lol det er både sc & bwoodwar!!!
SLET DENNE PROFIL - TAK FOR FORSTÅELSEN
21/06/2001 kl. 16:04 #16Her er en ordbog til jer
Den er godt nok på Nordjysk 8(
Men håber det gårbette = lille, småt
bilder = billeder
at bratte = f.eks. bratte (smøje) ærmer op
døwdi = dygtig
egentligtagen = faktisk/ sagt rent ud
feel/en feeler = snyd/ en der snyder og bedrager (man kan prale med at være en krejler men ikke med at være en feeler)
at galpe = gø, råbe op
givt = gift
gratværk = noget der er blevet grattet til er noget gratværk
hvi = hvid
at høkke = rykke, flytte
hången = hængt
kaut = Et omstændeligt system på f.eks. et bibliotek er kaut. En kau person siger aldrig noget intelligent, er irriterende, men tror selv han er klog. Samt noget der er forkert.
kløvning = klodsmajor
en knald = et bolche
knøv = klog
en krejler = en der er udspekuleret og snu i for eksempel handel med ting på markedspladser
lowdår = lugter
maje/møj = meget
movsi = hvis børn er movsi, betyder det at de er lidt vilde
at målle/at gå på måll = at “stjæle” frugt fra andre folks frugttræer (at gå på æbleskud)
mååve = beskidt
ne/nee = ned/nede
nævre = pille (ca.)
at oome (rundt) = drøne (rundt)
pullerarbejde = pillearbejde
pullerværk = noget der er meget småt og som er noget pullerarbejde at rode med
radderlig = rædselsfuldt
riidi/reidi/rædi = rigtig
råver = råber
sadden = siddet
sjovt = mærkeligt. F.eks: “Det er sjovt som folk mishandler hinanden”
at skaue = om sko der gnaver
skræælansigt = en der plapre uden at sige noget der er særlig knøvt
skøvl = en fjumret dumrian (skovl)
strukken = strakt
tossi = tosset
tovlig = skør(t), overmodig(t), vanvittig(t). For eksempel: “De kørte som vild og tovlig”
træls = irriterende, dumt, surt, møjsommeligt, overmodent (om frugt) etc.
tråk = træls kælling
vakker = sød, nuttet, flink
vavler = vabler
åårs/årses = vores
I ord som: korn, sort, orm, fjorten, historie, jordbær; erstattes o’et med et å (i alt fald i Aalborg, som selvfølgelig udtales Ålbå).
I ord som løbende, gående, kørende osv. erstattes endelsen med et s. Det vil sige: løbens, gåens, kørens. Løbens udtales dog også tit som: løøvns.
F.eks.i følgende sætning:
“Han kom kørens i vores bil ned ad vejen og ud til vandet, for at møde alle vennerne. Han glædede sig meget, de skulle spille fodbold.”
Dette udtales på korrekt aalborggensisk som følger:
“Han kåm kørens i åårs bil ne a vejn å u te vande, få å møød al vennåårn. Han glæde saj maje, de sku spil fobål.”
Sammentrækninger
deee = det erdii = de er
erj = er det
liiiu = lige ud
ommæ = om det
Udtryk
gratte te (til) = fedte sig ind i, tværet tilhit u a = finde ud af
hyt æ u = smid det ud
ikke galt = meget billigt
pek på ruden = prikke på ruden
æ bette kuns = en lille smule
godt nok skidt/ godt skidt = meget dårligt
ikke godt = dårligt
godt = godt
ikke dårligt = meget godt
godt nok skidt < ikke godt < udmærket < godt < fint < ikke dårligt < det kunne nok være værre Har man en nordjyde til spisning og denne siger: "Man har fåt værre" eller "Det kan spises", er dette faktisk den største ros. Svarer til 10 kokkehuer! Jeg har også via en af mine venner hørt, at en københavnsk pige tager det ilde op, hvis en fyr siger, at hun er "møj lidt grim"! Gad vide hvordan de vil reagere, hvis man sagde, at de var "mindre kønne"! Jeg kom også en gang til at sige til min vejleder på RUC, at det "ikke ville være rart at komme til at køre nogle ned". Han var dybt forarget over denne udtalelse, og mente i stedet, at det da var skrækkeligt at komme til at køre nogle ned! Samme vejleder blev samme dag også noget forvirret da jeg på motorvejen ind til København pludselig begyndte at snakke om noget (en bil) der var "mååvet" (beskidt) - han kiggede op i luften, og kunne da ikke se nogle måger (fugle)! Grammatik Vi har også indimellem vores helt egen grammatik. Biordet godt bøjes eksempelvis efter om navneordet er intetkøn eller fælleskøn (t-ord eller n-ord). For eksempel: "Isen smager god" (god udtales dog som go) og "Æblet smager godt". Hvis navneordet er i flertal, kommer der en flertalsendelse på godt: "Isene smager goo" og "Æblerne smager goo". I øvrigt plejer man ikke at udtale endelserne: -ene og -erne. Dog kan man i stedet bruge endelsen: -åårn. Dette bliver til: "Isen smager goo" og "Æblåårn smager goo". Nordjyder bruger også ordene ligge, lægge, lå, lagt etc. på vores egen måde. For eksempel er det korrekt nordjydsk at sige om en der er syg: "Han har lagt i sengen i 3 uger" og om en bog at sige: "Jeg lå bogen på øverste hylde". Vi siger også tit ting som: "Han tog hans hat og gik hans vej" eller "hun gjorde hendes bedste til eksamen". knæærn = knæene Nordjysk uden for Aalborg by: a/ja/jæ/jen = jeg auden = aften bøøn = børn et/intj = ikke fjedtet = fedtet fremmed = gæster (Man skal ha fremmed i auden) grimæ = fjedtet hou = huske jen = en/et/jeg liim = kost mi = min sajer = siger sil = selv stur = stor sææjs/seus = seks såå = sagde tjuvlinger = kyllinger tjærk = kirke tjøkken = køkken tøvs = synes, mene ølle = elleve
I been waiting for u... Obi Wan...
21/06/2001 kl. 16:14 #17hehe art har kedet sig…
-
ForfatterKommentarer
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























