fredag, januar 22, 2021

Ser du frem til at dø`?

Daily Rush Debat Off-topic Ser du frem til at dø`?

  • Forfatter
    Emne
  • #0

    DasJux
    Bruger
    1.428 indlæg
    Offline

    Vi tænker vel alle over, hvad der sker når vi dør. Personligt tror jeg på, at det der sker er, at det bliver ligesom før vi blev født. Altså ingenting. Så er spørgsmålet bare, om det er godt eller skidt. For mig er det ligegyldigt… Men man tænker da alligevel over de folk, der har oplevet nærdødsoplevelser. Jeg har dog alligevel tænkt, at det nok er en form for drømmestadie, der gør at folk tror de har oplevet noget større… Igen, hvis jeg havde en nærdødsopelvelse og så noget bedre på den anden side… Så havde jeg nok skudt mig selv. Lidt som i plottet i Martyr (selvom det er åbent for fortolkning. Fantastisk film, kan anbefales til de som ikke har sarte sjæle)

    Jeg så, så en video på youtube, som egentlig kommer ind på noget der minder om min teori. Han snakker om stoffet DMT, der åbenbart kan frigøres i hjernen. Har vi nogle religiøse hoveder her, eller er i alle ligeså kedelige som mig? Og betyder det noget for jer, hvad der sker efter?

    Link til video

    Dra'nakyuek er min drømmekvinde.

Viser 6 kommentarer - 46 til 51 (af 51 i alt)
  • Forfatter
    Kommentarer
  • #46

    Emilsa
    Bruger
    11.484 indlæg
    Offline

    #45 – Det kan nok være vi alle skal igennem det, men der er dælme forskel på hvordan. Jeg vil umiddelbart heller gå igennem det ved at sove ind i min seng eller sågar blive stukket ned, end gå igennem en 3 – 4 måneder langsom død hvor kræften æder mig op. Jeg tror de fleste går rundet med både en ekstensiel frygt, altså frygten for simpelthen at ophøre med at være til og så en reel frygt for selve overgangen fra død til levende.

    Imagine explaining to someone with a Che Guevara shirt in 2003 that Britney Spears would end up to the left of Rage Against the Machine

    #47

    Mart33N
    Bruger
    3.262 indlæg
    Offline

    #8 Du dør og oplever at du er hævet over dig selv mens du officielt er død og konkluderer derefter, at der ikke er noget at komme efter?

    Det forekommer mig en smule selvmodsigende?

    Google

    #48

    VampiricEye
    Bruger
    26.865 indlæg
    Offline

    #44 Du bør måske undlade at læse med her.:)

    Nintendo Influencer

    På dansk: https://www.youtube.com/channel/UC-6I6HgrpYjimEpvayLu3Vg

    På engelsk: https://www.youtube.com/channel/UCNNzj5gu0Iolj4vcNIp1IUA

    #49

    Guru35
    Bruger
    260 indlæg
    Offline

    https://www.youtube.com/watch?v=5FELdBsixGg

    It’s not so much something that the brain experiences as it is simply the brain realizing what it really is.

    Here’s how it happened to me (Seth Izen/youtube) :

    I was laying on top of Robber’s Cave in Robber’s Cave State Park at night watching the stars. I thought about how big the universe was and how small I was in comparison. I began to think about existence, about life, about biology, about science, about atoms. Then I had an interesting thought. I was made up of atoms. The very same atoms that made up the stars I was looking at.

    I took it further. I realized that atoms made up not only me, but everything I could see, touch, taste, smell, and hear. I realized that every facet of existence, both living and nonliving, was made up of the same atoms I was. I realized that the whole universe was one big ‘thing’. Nothing in it was truly separate.

    I took it one step further, and that’s when I truly came alive. I thought to myself, “If I’m a part of the universe, and I’m having these thoughts and observations, then doesn’t that mean that the universe itself is thinking?” After that, I truly came alive. I realized that I was the eternal universe, pondering its own existence. I was the rock I was sitting on. I was the tree I was leaning against. I was the breeze that gently flowed through my hair. I was every animal, every insect, every person alive and dead. Lastly, I looked up at the sky, into the vast eternal universe, and I for the first time was looking not at far away stars, but my own face.

    From that moment on, I no longer felt small. I felt eternal, unending, inconceivability big and vast, and I always have since.

    “And when you find that out, you laugh yourself silly.”

    And that’s very true. When I realized what I really was I did laugh, I did cry, and when you feel it you will too!
    Vis mindre
    SVAR

    #50

    StultusX2
    Bruger
    6.126 indlæg
    Online

    Mastubatius gigantus ergo sum!
    …igen, hvad virker for Stultus’ – virker IKKE for alle

    My TIE! My nimble coffin!
    En snarligt uddøende Single-Player, der "skal tage sine piller og sætte sig ned bag i bussen"..

    #51

    TabascoPreben
    Bruger
    839 indlæg
    Offline

    #49 Som jeg prøvede at beskrive i min tidligere post er det fint at vores byggeklodser ryger tilbage i kassen igen når det er slut. Men jeg kan stadigt ikke se, hvorfor man tager springet videre til at der er et eller andet tryllebånd eller magisk connection til resten af universet, eller bare dunken med sur mælk i min skraldespand?

    Eller sagt på en anden måde: Når dine atomer er spredt for alle vinde er de så stadigt dig?

Viser 6 kommentarer - 46 til 51 (af 51 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.