lørdag, september 22, 2018

Ser du frem til at dø`?

Daily Rush Debat Off-topic Ser du frem til at dø`?

  • Forfatter
    Emne
  • #0

    DasJux
    Bruger
    1.149 indlæg
    Offline

    Vi tænker vel alle over, hvad der sker når vi dør. Personligt tror jeg på, at det der sker er, at det bliver ligesom før vi blev født. Altså ingenting. Så er spørgsmålet bare, om det er godt eller skidt. For mig er det ligegyldigt… Men man tænker da alligevel over de folk, der har oplevet nærdødsoplevelser. Jeg har dog alligevel tænkt, at det nok er en form for drømmestadie, der gør at folk tror de har oplevet noget større… Igen, hvis jeg havde en nærdødsopelvelse og så noget bedre på den anden side… Så havde jeg nok skudt mig selv. Lidt som i plottet i Martyr (selvom det er åbent for fortolkning. Fantastisk film, kan anbefales til de som ikke har sarte sjæle)

    Jeg så, så en video på youtube, som egentlig kommer ind på noget der minder om min teori. Han snakker om stoffet DMT, der åbenbart kan frigøres i hjernen. Har vi nogle religiøse hoveder her, eller er i alle ligeså kedelige som mig? Og betyder det noget for jer, hvad der sker efter?

    Link til video

    Dra'nakyuek er min drømmekvinde.

Viser 15 kommentarer - 31 til 45 (af 51 i alt)
  • Forfatter
    Kommentarer
  • #31

    Ixnatifual
    Bruger
    1.933 indlæg
    Offline

    #29 Næsten rigtigt. Vi andre i tråden er gud. Du er djævelen.

    #32

    Guru35
    Bruger
    60 indlæg
    Offline

    #31 BLASFEMI !!!

    #33

    StultusX2
    Bruger
    4.225 indlæg
    Offline

    Måske I alle burde onanere lidt mere, omskårne* eller ej?! Det ER jo bevist, at det giver et lille skud dopamin
    ..tror egentilg, jeg vil ændre #24 fra sex med andre – til sex med mig selv, før det sidste SUK. Koster heller ikke penge!? Medmindre… stopper

    *husk glidecreme! Ingen ønsker Glans uden følelser!?

    My TIE! My nimble coffin!
    En snarligt uddøende Single-Player, der "skal tage sine piller og sætte sig ned bag i bussen"..

    #34

    TabascoPreben
    Bruger
    787 indlæg
    Offline

    #29 “tanken om at bevidstheden bare forsvandt for evigt, gav ikke mening på nogen måde, når man tænkte dybere over det.”

    Kan du uddybe de dybe tanker, der ledte frem til det facit? Jeg synes det er spændende fordi min konklusion er det modsatte.

    Med den viden jeg har, giver det rationelt set ikke mening at min bevidsthed skulle blive bevaret i en eller anden form.

    Det jeg er landet på, og fundet ro med, er at det nok er ligesom før man blev født, hvilket ikke føles så skræmmende. Synes også det er en meget fin tanke at “mine” atomer vil gå tilbage i kredsløbet og indgå i nye former. Ligesom mine børn både genetisk og mentalt vil bære noget videre af mig.

    #35

    Mr_Wizard
    Bruger
    981 indlæg
    Offline

    #0 Tror på at ens syn på døden afhænger meget af hvordan man har det……fysisk som mentalt.

    Er man mentalt “træt” eller fysisk udfordret, er det langt nemmere at se døden som en “vej ud”. Er man derimod i fuldt vigør og glad og tilfreds med livet, så er tanken om døden nok ikke liiiige det man har mest lyst til at se frem til.

    Når vi ældes, bliver vi helt naturligt “nedbrudt”, mentalt samt fysisk og tanken om døden vil derfor mere og mere føles “naturligt” som noget man accepterer og tilsidst velkommer….især hvis helbredet bliver dårligt.

    #36

    Emilsa
    Bruger
    10.302 indlæg
    Offline

    #29 – Du mener vel at det føles som før man blev undfanget? Før man blev født er lidt misvisende da det også dækker over den fase hvor man reelt bliver til, og når man dør ophører man sandsynligvis med at være til

    "I am convinced there is only one way to eliminate these grave evils, namely through the establishment of a socialist economy" - Kammerat Albert Einstein i "Why Socialism"

    #37

    Omnifilm
    Bruger
    5.123 indlæg
    Offline

    #36 det kommer da an på om chaufføren indtager sin plads når babyen kommer ud af kroppen eller før eller efter….?

    Som jeg ser den menneskelige organisme, så består den helt kortet ned af 3 hoved elementer:
    – Hjernen (computeren)
    – Kroppen (fartøjet)
    – Den / det, som er med til at styre hjernen.

    Som sådan, 3 næsten uafhængige elementer.

    Kroppen kan ikke være funktionel uden Hjernen. Det er jo computeren som sender signaler til de elementer der skal bevæge sig.
    Kroppen og hjenen kan som sådan godt fungere uden “Det”, men der vil så være tale om en form for organisme som kun lever på instinkt / behov.
    Når fartøjet går i stykker, så hopper “Det” ud af det og indtager sin oprindelige form af ren energi. En form som er blottet fra følelser af nogen som helst karakter.
    Hvad der så sker med den energi har jeg ingen ide om, den kan for så vidt muligt stikke af og finde noget at “bo i” et andet sted i universet.

    Kroppen og Hjernen er egentlig bare redskaber der har de rigtige filtre der gør det muligt for os at navigere i den her tilstand.
    Hvis ikke vi havde de filtre, så ville vi opleve jorden / universet på en hel anden måde. Kan slet ikke forestille mig hvordan. Men det er måske også meningen.

    Så er der også fantasien om at når vi dør, så vågner vi op i en VR stol og puster ud og undrer os over, hvordan fanden der kun er gået 3 timer……

    #38

    Ixnatifual
    Bruger
    1.933 indlæg
    Offline

    Jeg vil cutte det tredje og sige det er hjernen som styrer/reagerer på kroppen. Tilsammen udgør de alt du er.

    #39

    Tarzan
    Bruger
    1.832 indlæg
    Offline

    Enig med #38. Der er ikke noget 3. i #37‘s udlægning.

    Modsat mange andre, så ville jeg meget gerne kende mit dødstidspunkt. Hvis jeg nu ved jeg lever til jeg bliver 91, så skal der spares noget mere op, men på den anden side, hvis jeg ved jeg dør som 62-årig, så er det da bare med at komme i gang med at opleve det jeg vil, og da jeg så ikke skal spare op til pension, så er der rimeligt råd til det.

    Der er 24 timer i et døgn, der er 24 bajere i en ramme ... det KAN ikke være et tilfælde!!

    #40

    Guru35
    Bruger
    60 indlæg
    Offline

    #34 Ja, jeg har også i mange år fundet trøst ved at det vil blive ved som før man blev født. Det er jo temmelig nærliggende at læne sig op af, da det jo indlysende nok er samme tilstand, som efter man dør. Men det giver bare ikke nogle dybere svar på livets store spørgsmål, da man jo ikke kan huske ens niveau af bevidst fra før tidlig barndom. De første minder jeg har, de stammer fra da jeg var omkring ét år gammel. Før disse minder er de eneste beviser på, at jeg har eksisteret, historier fra mine forældre og familie, samt diverse billeder. Det kan ved første øjekast kan virke som ganske gode beviser, men det er ikke minder jeg selv har produceret og derfor er jeg nød til at stole blindt på, at det der bliver præsenteret for mig er rigtigt. På samme måde er der enormt mange andre ting, som vi ubevidst har valgt at stole blindt på er rigtige. Ellers ville vi ikke kunne fungere. F.eks. vælger vi hver dag at stole blindt på at andre folk har samme mere eller mindre den samme oplevelse af bevidsthed som os selv, og vi bekræftes i vores tro ved at folk dagligt fortæller om deres følelser, som minder om vores egne. Faktum er dog, at det eneste vi kender med 100.000% sikkerhed er vores egen oplevelse af bevidsthed. Jeg er den eneste der ved hvordan jeg oplever verdenen, og jeg stoler blindt på at i har det på samme måde. Ingen ord kan f.eks. retfærdiggøre min oplevelse af farven rød, men det er ikke svært at blive enig med andre om mennesker om hvad der er rødt og hvad der grønt. Med mindre de er farveblinde. Så er det pludselig enorm svært at blive enig, men nok om det.

    Dit spørgsmål var om jeg kunne uddybe mine tanker omkring hvorfor det ikke giver mening at bevidstheden forsvinder. Jeg vil gerne gøre et forsøg, men det bliver måske meget abstrakt, så tilgiv mig hvis det også bliver uforståeligt. Du må bare spørge igen, hvis der er noget du ikke forstår, så vil jeg prøve om jeg kan uddybe det endnu mere. Måske skal der flere forsøg til. Du siger:
    ”Med den viden jeg har, giver det rationelt set ikke mening at min bevidsthed skulle blive bevaret i en eller anden form.”
    Det er jo fuldstændig fair. Men hvor har du din viden fra? Det er viden du har opnået igennem din bevidsthed. Dine sanser. Du igennem en langt liv opnået viden om, at når mennesker dør så holder de op med at reagere. De falder døde om og forsvinder. Du har også lært at alle døde mennesker ingen hjerneaktivitet har, og derfor er det mest indlysende at koble bevidsthed med hjerneaktivitet. Da du har lært at du er gjort at det samme stof som alle andre mennesker, må det betyde det samme for dig som for alle andre. Din bevidsthed forsvinder når din hjerneaktivitet en dag stopper. Personen du var er død og borte. Pist væk. Problemet er at selve virkeligheden. Hele din opfattelse af hvad der er virkeligt, er en illusion skabt af dine sanser. Du har INTET begreb om hvad der ligger uden for hvad dine sanser fortæller dig, men dine sanser er i høj grad med til at gøre dig bevidst.

    Jeg skal ned og træne nu. Har ikke mere tid. Jeg ved godt at jeg ikke er færdig med at forklare, men måske kan jeg få dig til at filosofere lidt over begrebet ”ingenting” imellemtiden.

    Hvad er/betyder “ingenting”?

    Hvis du stadig er interesseret vil jeg gerne bruge lidt mere tid, når jeg selv har bedre tid, til at færdiggøre min forklaring.

    #41

    Emilsa
    Bruger
    10.302 indlæg
    Offline

    #37 – men “det” opstår på et eller andet mere eller mindre udefinerbart tidspunkt i fostrets fremvoksende hjerne, før fødslen. Du eksisterer før du bliver født, der for må du med vel mene før undfangelsen… fordi der eksisterer du med sikkerhed ikke. Jeg er iøvrigt af den overbevisning at jeget og hjernen er uadskillige, en enhed… sjælen er bilmekaniker. Hvis jeg tager lommevidenskabs hatten på og lader lommespiritualitetshatten blive på hylden.

    "I am convinced there is only one way to eliminate these grave evils, namely through the establishment of a socialist economy" - Kammerat Albert Einstein i "Why Socialism"

    #42

    TabascoPreben
    Bruger
    787 indlæg
    Offline

    #40 “Ingenting” er jo et meget abstrakt begreb for vores sind siden at det ikke er noget vi kan opleve. Men bare fordi det er svært at forestille sig det, synes jeg ikke det gør det mindre sandsynligt. Vores hjerne er rigtigt glad for at finde sammenhænge, mønstre og noget den kender. Bevidsthedens ophør kender den af gode grunde ikke, så vi vil naturligt arbejde mod at finde en forklaring der ikke indebærer det. Deraf religionernes popularitet.

    Du virker overbevist om at der er en dybere mening med livet, som om vi på en måde har ret til at have det. Men hvorfor skulle der nødvendigvis være en mening? Et par milliarder års evolution har ledt alle os der læser det her, hertil. Så for mig er der ikke så meget andet i det end at man kan vælge at fortsætte med at føre livet videre, hvis man synes det er det værd.

    Noget af det nærmeste jeg har prøvet af det jeg tænker døden er, er at være i fuld narkose. Man mister bevidsthed og vågner igen uden at kunne huske noget som helst efter man blev bedøvet. Ved døden stopper det bare ikke…

    Jeg synes det virker usandsynligt at der bag ved vores ydre, tanker og sanser skulle være en eller anden sjæl, gud, energi etc. der gennem et eller andet multivers/kvantefysisk/whatever fortsætter. Hvorfor skulle denne egenskab være opstået og hvorfor skulle den lige præcis fungere for os? Og gælder den for alle levende skabninger? Fortsætter regnormens eller bananfluens bevidsthed et sted derude?

    #43

    Guru35
    Bruger
    60 indlæg
    Offline

    #42 Jeg kan godt mærke at jeg bevæger mig på lidt dybt vand, for det er et svært at få formidlet hvad jeg mener på en måde som er til at forstå.

    Men ja, “ingenting” er nemlig lige præcis et abstrakt begreb.
    Hvordan skal man definere det? er det fraværet af alting? Jamen hvad er så alting? De fleste vil nok forestille sig et rum uden vægge og uden noget i, men giver det overhovedet mening at forestille sig sådan et rum, uden der er nogen til at observere, at der ikke er noget i rummet? Hvis der er nogen til at observere det tomme rum, så er det jo ikke tomt. Anyways, vil sådan et rum overhovedet kunne eksistere? Hvis det kan eksistere, så må man erkende at sådan et rum jo altså alligevel er “noget”. Så selv et tomt rum uden vægge vil ikke passe på begrebet “ingenting”. Du rammer egentlig meget godt hovedet på sømmet med dit narkose eksempel. Jeg har også prøvet at være i fuld narkose, så jeg kender det godt. Det ene øjeblik er du vågen og ved bevidsthed. Det næste øjeblik er du også vågen og ved bevidsthed. Set fra dit synspunkt er der reelt ikke gået noget tid imens du var i narkose. Dit eneste bevis for at tiden er gået er når du ser på klokken og opdager at verden omkring dig tilsyneladende har ændret sig, og når narkose læger fortæller at du harværet bevidstløs i 6 timer.

    Pointen er at man ikke kan opleve ubevidsthed. Man kan kun opleve bevidsthed, og da vores opfattelse af universet og virkeligheden er uløseligt forbundet med bevidsthed, giver det slet ikke mening at tale om ubevidsthed i forbindelse med virkeligheden som man selv opfatter den. Ubevidsthed findes kun i 3. person. Dvs. det giver kun mening at tale om at andre eller noget andet ikke er ved bevidsthed. Din egen oplevelse af bevidsthed vil altid være der. Ubevidsthed findes lige så lidt som begrebet “ingenting”. Det kan ikke lade sig gøre at opleve ubevidsthed, eller kort sagt: Ubevidsthed er “ingenting”, og “ingenting” findes ikke. Det er ikke en del af virkeligheden. Er du stadig med?

    Det næste jeg gerne vil ind på er begrebet “tid”. Tid er en illusion. Den findes ikke. Kun i kraft af din hukommelse, fordi du kan huske hvad viseren stod på for et sekund siden, men i virkeligheden findes der jo kun NU. Der findes ikke andet. Alt hvad der eksistere, eksistere kun lige nu, og du er bevidst om det lige nu. Selv din hukommelse foregår i nutid. Når du husker tilbage på noget, så husker du det NU i dette øjeblik, og du har ingen kontrol over hvilke minder og tanker der rør sig i dit hoved lige NU, fordi de er dybt afhængige af hvad der har fremkaldt dem. Nemlig et eller andet i fortiden. Men fortiden eksistere bare ikke længere. En konsekvens af dette er at din oplevelse af nuet, og de tanker du har lige nu, påvirker fremtiden.
    Konklusionen må være at tid slet ikke eksistere. Tid er en illusion som er frembragt af vores tanker i nuet. Jeg ved jeg lyder som en der har været på et gigantisk syretrip, men den slags har nu aldrig interesseret mig

    Du siger jeg lyder overbevist om at der er en dybere mening med livet. Til det vil jeg bare sige, at det er ret ligegyldigt hvad meningen med livet er. Livet er universets måde at frembringe bevidsthed. Bevidsthed hvis formål er at observere universet, fordi ellers kunne universet ikke eksistere, men universet har ikke andet valg end at eksistere, fordi eller ville resultatet være ingenting, hvilket ikke kan lade sig gøre.

    Kan godt være jeg har tabt dig undervejs, og jeg er heller ikke helt sikker på at jeg fik forklaret hvad jeg egentlig mener. Måske lavede jeg nogle fejlslutninger undervejs, som jeg ikke mener. Jeg er også lidt træt nu, men du må gerne spørge ind til det. Så skal jeg se om jeg kan uddybe og forklare det på en anden måde. Når jeg har “tid” igen.

    Denne video forklarer meget bedre hvad jeg mener om tid:
    https://www.youtube.com/watch?v=Af85afJIeBo&t=2336s

    #44

    todd24
    Bruger
    663 indlæg
    Offline

    nej og tråden giver mig angst.. ikke særlig fedt

    #45

    Drixx
    Bruger
    2.500 indlæg
    Offline

    Vi kan blive enige om, at alle har en god ide, men ingen ved noget. Og det der giver mening for dig, er 100% ikke det der sker The waiting game og så finder vi ud af det. Man kan trøste sig selv med, at alle skal igennem det.

    Et helt almindeligt fyr

Viser 15 kommentarer - 31 til 45 (af 51 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.