Ser du frem til at dø`?
Daily Rush › Debat › Off-topic › Ser du frem til at dø`?
- Dette indlæg indeholder 51 kommentarer, har 32 deltagere og blev senest opdateret af
TabascoPreben for 2 år, 10 måneder siden.
- ForfatterEmne
- 11/03/2018 kl. 21:26#0
Vi tænker vel alle over, hvad der sker når vi dør. Personligt tror jeg på, at det der sker er, at det bliver ligesom før vi blev født. Altså ingenting. Så er spørgsmålet bare, om det er godt eller skidt. For mig er det ligegyldigt… Men man tænker da alligevel over de folk, der har oplevet nærdødsoplevelser. Jeg har dog alligevel tænkt, at det nok er en form for drømmestadie, der gør at folk tror de har oplevet noget større… Igen, hvis jeg havde en nærdødsopelvelse og så noget bedre på den anden side… Så havde jeg nok skudt mig selv. Lidt som i plottet i Martyr (selvom det er åbent for fortolkning. Fantastisk film, kan anbefales til de som ikke har sarte sjæle)
Jeg så, så en video på youtube, som egentlig kommer ind på noget der minder om min teori. Han snakker om stoffet DMT, der åbenbart kan frigøres i hjernen. Har vi nogle religiøse hoveder her, eller er i alle ligeså kedelige som mig? Og betyder det noget for jer, hvad der sker efter?
Dra'nakyuek er min drømmekvinde.
- ForfatterEmne
- ForfatterKommentarer
- 12/03/2018 kl. 13:54 #16
- Fordi StiX siger det
12/03/2018 kl. 15:01 #17At døden i selv er jeg ikke bange for. Med min fucked up adhd hjerne… så ser jeg sgu frem til lidt fred og ro.
Det jeg frygter er at min død skulle blive smertefuld og langtrukken… uden at være i stand til at gøre en ende på det selv eller være i stand til at kommunikere.
On MySpace... No One Can Hear You Scream.
12/03/2018 kl. 15:54 #18Jeg er ikke bange for selve det at dø, men måske nok for måden det vil ske på. Langtrukkent som i en gyserfilm eller Gestapo-tortur? Hurtigt som at blive sprængt i luften?
Anyway, jeg tror (som andre herinde) at det er game over, når livet forlader en. Jeg har dog en ven som bestemt tror på livet efter døden, og vi har faktisk lavet en aftale. Den af os der dør først, skal prøve at kontakte den levende på en måde, så der slet ikke er tvivl om, at det ER den vedkommende døde der har gjort “noget”.
Vi lever dog i bedste velgående begge endnu, så indtil videre er der intet sketDer er 24 timer i et døgn, der er 24 bajere i en ramme ... det KAN ikke være et tilfælde!!
12/03/2018 kl. 17:03 #19Det var sku utroligt de underlige tråde der er på DR i tiden. Er der en kollektiv midtvejskrise igang?.
Ontopic:
Game over when Game over…"Tibet-kommissionen har derimod ikke kunnet læse de øverste chefers mails, fordi ”deres korrespondance simpelthen var væk. Slettet. Slettet også fra backup’en og væk", -Kommissionens formand, Tuk Bagger.
12/03/2018 kl. 17:11 #20Tror ikke jeg er bange for at dø, men mere måden man dør på. Selvom det egentlig burde være ligegyldigt, da oplevelsen er glemt bagefter. I don’t know.
Et helt almindeligt fyr
12/03/2018 kl. 17:34 #21lige idag gør jeg. (er ikke mandags fan)
12/03/2018 kl. 17:53 #22Tror ikke er noget bagefter. Tror det er som at sove uden at drømme.
Og syntes enlig det er en lig trist tanke at alt så bare er slut.
Syntes også det er lidt sjovt der ikke er nogen der har nævnt noget om frygten for ikke at ha opnået noget i livet inden man dør. For har dit liv så givet mening?
Og hvad er så meningen med livet.Nogen vil sige det er at forplante sig og få børn. Men det er jo ikke alle der vil det i dag. Så vis man ikke gør det hvad har man så opnået og hvad er meningen så.
Det er faktisk et spørgsmål jeg er begyndt at tænke mere over nu ældre jeg bliver. Vis jeg stillede træskoene i morgne. Hvad har jeg så opnået?
Det kan godt skræmme mig lidt
Im nobody, and as we all know.. nobody is perfect.
12/03/2018 kl. 18:26 #23#22 Hvorfor skal et liv “give mening”? Tror ikke en ko, hund, bæver eller en vandmand tænker så meget over dette, det er vist kun os mennesker. Når jeg en gang er død så er jeg her ikke mere, og jeg er komplet ligeglad om nogen husker mig, da jeg jo ikke er her til at kunne få glæde af det.
Jeg tror ikke på, at der er “noget” der forventer en mening med livet.Man kan have nogle ønsker til livet, og det har jeg da også, men kun så længe jeg selv er her.
Der er 24 timer i et døgn, der er 24 bajere i en ramme ... det KAN ikke være et tilfælde!!
12/03/2018 kl. 19:07 #24#22 Jamen var der ikke noget med, at du BEVIDST har fravalgt dig rollinger?
Det havde jeg også… ikke at det hjalp mig (man kan ikke stole på HUNNER, når deres “ur” TIKKER HØJT! ..kunne dog ikke selv høre det)Men ellers er det heldigt, du er en HAN – som i:
Det kan jo nås frem til sidste åndedrag/omgang madras polka! I øvrigt en ganske fin afgang på det hele, hvis jeg skulle vælge ;-D (så længe det ikke er som i Basic Instinct!)My TIE! My nimble coffin!
En snarligt uddøende Single-Player, der "skal tage sine piller og sætte sig ned bag i bussen"..12/03/2018 kl. 19:09 #25#0 Alan Watts sagde det meget godt ikk’…..
“Try to imagine what it will be like to go to sleep and never wake up… now try to imagine what it was like to wake up having never gone to sleep.”
Jeg håber lidt det er lige som det jeg oplevede den første gang jeg prøvede 2,5g spids nøgenhat. Total frigjorthed og balance uden bekymringer. Følelsen af ingenting men samtidig følelsen af at være ren energi sammen med resten af universet.
Een ting jeg med sikkerhed kan sige er at jeg overhovedet ikke køber ind i hverken, kristendommen, islam eller katolicismens ideer om hvad der sker når vi dør, finder det nærmest latterligt, men hvis man har brug for at tro på det, så fred være med det.
En anden idé som jeg godt kan lide er tanken om at vi er alle roller på een gang i den her verden, men at vi kun kan opleve een af rollerne på samme tid.
En form for kollektiv bevidsthed som deler sig selv op i små rammer for oplevelsens skyld.Men generelt… døden. Universet har været her i hvor mange milliarder år?? Jorden deraf i hvor mange milliarder?? Og mennesket igen hvor mange få hundrede tusinde år??
Forståelsen af hvor ubetydelige vi i det store hele gør det hele lidt nemmere… og svære på samme tid.12/03/2018 kl. 20:12 #26Er jeg den eneste der ikke kan svare nej til det spørgsmål der bliver stillet? Jeg ser bestemt ikke frem til at dø, tvært imod. Det meste af min familie er døde inden 70 år (minus min mormor, som blev 74). Med det i mente, og statens hetz mod pension, så kan jeg, livstils/arveligt se frem til at dø mens jeg er på arbejde.
Da jeg var yngre tænkte jeg på pension som den sidste rest af glæde her i livet hvor man kunne nyde, uden at yde. Rejse, drage glæde af alt det man har udrettet her i livet, og bygget op. Familie, formue, venner, frihed.
Frihed, er det ikke nærmest det ypperligste vi opsøger? Min kones farmor er religiøs af den gamle skole, helt ind til benet. Da hendes mand døde var hun ked af det, men ikke mere end at hun kunne feje det væk med (Jamen vi ses jo igen) Han var 7 år ældre end hende og døde som 87 årig, og hun bliver selv 87 her til sommer. Alle tidspunkter hvor hans død kommer på tale siger hun blot at de ses inden så længe, og hun begynder at savne ham (sagt på en måde så hun rent faktisk glæder sig til at dø snart) fordi i hendes verden er efterlivet 100% kodet ind i hendes DNA, og det er det der er for hende.
Jeg havde en meget religiøs ven, som også havde på samme måde, at uanset hvad der skete her på jorden, så røg han i himlen til evig tid. Det har jeg bare IKKE, jeg tror ikke der er andet end en dyb søvn, intet, vi har den tid vi har, kort som den er, THATS IT. Og det kan irritere mig at jeg gå igennem livet med en døds frygt, og andre nærmest tager i mod den.
Måske fordi jeg har været tæt på flere gange, og stadig den dag i dag kan falde om hvert øjeblik det skal være, og tænkte på at, puff, så er min kone enke og mine børn har ingen far. Det at jeg ingen kontrol har over det, at jeg har set helt unge/børn dø, uden indflydelse på det, og set folk på 80+ ryge og drikke fra de var konfirmander og stadig opleve et langt liv. Der er intet facit, det er bare at krydse fingre, og håbe på det bedste. Livet er en lotto kupon du får i hånden, og gevinsten kender du ikke før den dag det er ovre.
Det er satme lidt nederen at tænke på. I hvert fald for mig!
12/03/2018 kl. 20:48 #27Death and taxes. Med årsopgørelsen i mente tænker jeg nu mere positivt på døden end mine evner ud i skattesystemet.
Live fra Katastrofernes Tid
12/03/2018 kl. 21:30 #28Nej, jeg ser ikke frem til at dø.
Jeg lever i nuet.Yoda - "Beware of the dark side... The dark side leads to fear. Fear leads to anger. Anger leads to hate. Hate leads to suufferiiing!!"
12/03/2018 kl. 21:37 #29Det er dybt emne som jeg har brugt alt for lang tid på at tænke over, men jeg er i dag glad for at være nået frem til en erkendelse der giver mig ro.
Før i tiden havde jeg det nok ligesom dig. Inderst inde skræmte døden mig enorm meget, men jeg vidste at der ikke var nogen vej udenom, og bare måtte acceptere det. Derfor har jeg igennem årene forsøgt at holde min hjerne beskæftiget med andre ting, for at undgå at tænke for meget på det. Jeg undersøgte dog alligevel forskellige religioner. De vestlige monotoistiske religioner var de mest nærliggende, og derfor dem jeg har beskæftiget mig mest med, men ingen af dem har kunne give nogle overbevisende svar, og jeg fandt istedet mig selv sidde og argumentere imod de religiøse på nettet, samt religiøse folk jeg stødte ind i på min vej, for at pille deres religion fra hinanden, i håb om at få dem til at indse hvor lidt mening det gav. De østlige religioner og filosofier interesserede mig slet ikke. De var for abstrakte og mærkelige, og jeg vidste stort set intet om dem. Jeg var derimod interesseret i videnskab. Den kunne ikke give mig svar på de dybe spørgsmål, som egentlig var dem jeg helst ville kende svaret på, men den kunne i hvert fald give svar på hvordan det univers jeg befandt mig i fungerede (Til en vis grænse), og det var og er stadig ret fascinerende. Jeg blev derfor ingeniør da jeg gerne ville arbejde med videnskab og teknik, samt de muligheder teknologierne giver. Ateisme har været nærliggende, men tanken om at bevidstheden bare forsvandt for evigt, gav ikke mening på nogen måde, når man tænkte dybere over det. Jeg måtte derfor indse at jeg ikke havde nogen anelse om hvad døden var. Jeg var dybest set agnostiker, og det skræmte mig. Faktisk var der pludselig intet der gav mening. Hele livet var bare et stort mærkeligt tilfælde, og døden var mindst ligeså mærkelig og skræmmende. Alt blev mærkeligt. Selv det mest normale blev mærkeligt. Hvorfor var tingene lige præcis på den måde som de var? Hvem var jeg egentlig? Hvad var jeg egentlig? Hvad er ingenting? Hvad skete der før jeg blev født? Hvad er tid? Hvad er bevidsthed? Hvad består tanker af? Hvad er meningen med livet? Sådan nogle tanker og spørgsmål gik jeg og stillede mig selv indtil jeg blev helt sindssyg af det, og var nødsaget til at få tankerne over på noget andet. Sådan vedblev det i mange år, indtil det pludselig en dag gik op for mig. Det skete over nogle få dage med dyb selvreflektion, men pludselig vidste jeg det bare. Min dødsangst forsvandt som dug for solen, og livet blev pludselig en stor leg, og jeg brød ud i latterkrampe.Jeg havde fået svar på alle mine spørgsmål og indset at jeg var GUD!! Hahahaha. Vi er alle sammen GUD Når man først har indset dette, så ligger verdenen for ens fødder. Det er det fedeste
Så nej, i dag bruger jeg ikke meget tid på at tænke over hvad der sker når vi dør ;D
https://www.youtube.com/watch?v=PfIYGaslVnA&index=2&list=PLNQuX1kpsu3LCYUeHVwIxLri0EzZIf5RF
12/03/2018 kl. 21:45 #30jeg ser frem til døden
-
- ForfatterKommentarer
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























