Jeg ser ikke ligefrem frem til at stille træskoene – Måske fordi jeg var sammen med min far da han døde af lungehinde kræft – Patienten dør ved kvælning. Du kan egentlig bare stå og se på total hjælpeløs.
Vi ved dog heldigvis ikke hvordan vi skal herfra. Jeg ved kun, at jo ældre jeg bliver, jo hurtigere synes jeg tiden går.
Jeg har selv prøvet at være “død” da jeg for over 5 år siden havde en blodprop i hjernen.
Til mit held kørte der en ambulance i nabobyen 2 km væk, så de var fremme på ca. det samme tidspunkt som jeg valgte lige at holde en lille pause fra livet og tage en snak med the big man in the sky.
Jeg troede egentlig ikke på det, og mente at jeg bare var besvimet, men lægen på sygehuset sagde han kunne se det via blodprøverne – Så det må jeg bare tro på.
Jeg husker det egentlig ikke som noget slemt fordi det gik så hurtigt. Jeg havde fået det utrolig dårligt en 20 min’s tid før det skete, og jeg havde dobbeltsyn. Gik ind for at hvile mig.
Lagde ganske stille på sengen, og husker bare, at jeg pludselig ikke kunne tale – dvs. indeni mit hoved forstod jeg det godt, men det der kom ud af munden lød som en baby, og min mor og moster så mærkeligt på mig. Jeg husker dog ikke det øjeblik hvor jeg mistede bevidstheden. På det tidspunkt havde de heldigvis ringet 112.
Der var intet lys for enden af en tunnel, men jeg har et mærkeligt minde af at jeg er hævet over mig selv, og ser mig selv modtage hjælp fra ambulancefolkene og lægen der kom i lægeambulancen, og bare tænker, at jeg ligner en idiot som jeg ligger der.
Hukommelsen er først klar efter jeg vågnede op på sygehuset 5 timer senere.
Ifølge min mor havde jeg været vågen før det, men jeg husker det ikke.
Jeg kom fra oplevelsen uden mén – Ifølge eksperterne udelukkende pga. den hurtige indsats og fordi den ramte et heldigt sted i hjernen – Så det er jeg naturligvis taknemmelig for.
Jeg har en søster som ikke var ligeså heldig, og som i dag ikke kan have et fuldtidsarbejde, og er begrænset på flere områder fysisk/psykisk.
Så mit input er, at der er umiddelbart ikke noget at se frem til. Og hvis det endelig skal ske, så lad det ske, så man ikke vender tilbage som en grønsag, der er fanget i sin egen krop, og er afhængig af andres hjælp til alt.
"In Hoc Signo Vinces" - "What was, What is, Will be once again" - Praise be to your glory, and from your decline a lesson should be learned. ZeroCool: "Jeg skal ikke gøre mig til dommer på andres færden".