lørdag, januar 23, 2021

Reloaded… meninger og teori!

Daily Rush Debat Off-topic Reloaded… meninger og teori!

  • Forfatter
    Emne
  • #0

    Screamer
    Bruger
    416 indlæg
    Offline

    Læs ikke her hvis i ikke har set Reloaded?

    Jeg ved godt der var en anden tråd, men den var alt for uoverskuelig, så jeg lavede lige en ny, hvor mit LANGE indlæg virkede mere overskuelig. Jeg måtte bare dele mine meninger og tanker med jer andre, god læselyst!

    Jeg mener helt bestemt at Reloaded er en værdig 2’er, den opfylder alle kravene efter min mening. Mange mener dog at den er ufuldstændig og at man ikke kan forholde sig til den og at historien er fortalt dårligt. Efter min mening så er det fordi folk betragter Reloaded som en HEL film, men det er den jo overhovedet ikke, man har bare set første halvdel af fortsættelsen til The Matrix, det ville jo være træls at sidde 4½ time inde i biffen ikke? Og når man betragter det faktum at Reloaded og Revolutions er produceret lige op af hinanden, og at Revolutions kommer allerede til november, ja så synes jeg især det er mærkeligt at folk ikke kan forstå at man bare skal vente med at prøve at forklare noget af det uforklarlige i Reloaded. Med dette sagt mener jeg bestemt ikke at man ikke skal gøre sig tanker om hvad der sker i næste film, for ellers ville det jo være kedeligt. Jeg tør næsten bide spids på at dem som ikke synes Reloaded var noget særligt vil skifte mening totalt når de ser Revolutions.

    Kampscenerne: De er yderst vel producerede, efter min mening er der bestemt ikke en finger at sætte her. Mange siger de er for lange, men kig dog på kampene i The Matrix, øhm er de bare mega korte eller hvad? Garanteret hvis man sammenlignede dem ville man finde ud af at der ikke var nogen stor forskel. Selvfølgelig er der jo forskel, det ville jo ikke være en 2?er hvis scenerne ikke var langt større, flottere og spektakulære. Folk kritiserer musikken også her, her vil jeg måske også sige at den adskiller sig fra 1?eren, men den eneste forskel jeg kan se er at musikkens lydstyrke ikke er ligeså høj som i forgængeren, og så er det selvfølgelig også noget nyt musik og dette synes jeg er helt fint, det ville jo være træls hvis det var præcis det samme soundtrack en gang til. Mange siger også at kampscenerne ser lidt for animerede ud. Først vil jeg lige sige til dette at Reloaded er den bedst lavede film nogensinde hvad angår dette, måske lige overgået af Gollum i LOTR. Men i Reloaded stoler man blindt på det man ser, det er helt fantastisk lavet, man kommer helt til at tænke på den første Jurassic Park med en tåre i øjet. Men scenen med de mange Smith?s er den der får mest kritik. Det forstår jeg bare ikke helt, for udfra de interviews og alt mulig info og facts jeg har læst rundt omkring, er det faktisk utroligt lidt af denne scene som rent faktisk er animeret??? Efter hvad jeg har LÆST altså ikke sikkert det passer, så er det kun de shots hvor man kigger på fightscenen langt væk fra, altså oppe fra eller da hende damen taber posen, som skulle være animeret. Resten skulle efter sigende bare være statister, og når man tænker på hvor hurtigt det hele går så er dette ikke usandsynligt. Til sidst må jeg bare lige sige at motorvejs scenen er DEN bedst filmede bil action scene jeg NOGENSINDE har set, prøv at lægge mærke til de vinkler og de LANGE shots som forekommer i denne scene, fantastisk.

    Filosofi: Det ord som meget tit gentager sig, og med det samme vil jeg sige at dette er det absolut sværeste at diskutere om end ikke sætte ord på. Også på grund af at man endnu ikke har set Revolutions. Jeg vil slet ikke give mig i kast med at prøve at definere de ting som The Oracle siger og de ting som The Architecht siger. Jeg synes derimod at sammenhængen mellem det alt sammen er langt mere interessant. Selvfølgelig vidste vi allerede fra 1?eren at det nuværende Matrix ikke var det første, så dette kom ikke som nogen overraskelse, men at der derimod havde været 5 før denne, og at deres skæbner havde været ens det var mere spændende. Jeg husker at have læst et indlæg hvor der var en der sagde at Neo blev ?givet? sine kræfter. Dette tror jeg ikke på, her følger min opfattelse af hvordan det hænger sammen: Det første Matrix bukkede hurtigt under fordi ingen ville acceptere den perfekte verden, fordi de ikke måtte træffe valg. I nr. 2 Matrix programmerede de verden som den så ud omkring 2000, men her opstod også en fejl i Matrix, men i stedet for var det kun 1 % af menneskene som ikke ville acceptere programmet, og EN af dem havde endda evner til at ændre Matrix efter hans velbehag, og han blev så stillet overfor valget af de 2 døre ligesom i Reloaded, og fik at vide at hvis han valgte at vende tilbage til Matrix så ville både Zion og alle de mennesker som var koblet til Matrix blive udslettet, hvis han valgte den anden dør og vente tilbage til kilden og implementere en del af hans (fejl)kode til kilden, ja så ville Zion blive udslettet men resten af menneskeheden ville overleve på grund af The One?s valg. Et nyt 3. Matrix ville herefter blive skabt og heraf skulle The One udpege 16 kvinder og 23 mænd til at vågne fra denne verden og starte en ny modstandsbevægelse, så fejlen (The One) igen kunne følge samme sti og blive rettet igen. Dette sker så efterfølgende flere gange, men Neo er den første der vælger den modsatte dør, på grund af den ukendte faktor Trinity, som ikke var forekommet før. Sådan forstod jeg sammenhængen, men grundende bag dette kan være forskellige.

    Muligheden som jeg synes lyder meget realistisk, er at alt det der sker i Matrix sker på grund af at maskinerne ønsker det, fordi det er den eneste mulighed at udrydde The One på, fejlen som de ikke kan slette. Dette vil sige at alle de programmer som hjælper Neo gennem Reloaded gør præcist det de er programmeret til, hvilket også bliver pointeret af Keymaker, ?we are doing only what we are meant to do.? Men hvorfor jagter agenterne så også The Exiles, for simpelthen at bevare troværdigheden til systemet, så modstandsbevægelsen er overbevist om at de gør det rigtige, gennem en række uforklarlige handlinger. Netop fordi maskinerne ved at religiøse årsager er de bedste til at drive mennesket, efter 5 Matrixer er de blevet bedre til at regne the path of The One ud, og kan manipulere med den bedst muligt. Derfor tror jeg også at The Oracle er totalt fake, og alt det hun siger er bare den måde hun er programmeret, nemlig til at lede Neo til de 2 døre. Men hvorfor vælger Neo så ikke den samme dør som dem før ham, og hvorfor bliver Merovengian overrasket over hans evner, hvis han har set 5 før ham? På grund af Smith, drejepunktet skete da Neo udsletter Smith i The Matrix, på det punkt bliver disse to delt, og så sker der en masse ting som The Architecht ikke havde regnet med. Fejlen som udgør Neo i Matrix, bliver overført til Smith da han springer ind i ham, og overfører fejlen til maskinernes hovedcomputer der styrer Matrix. Pludselig kan Smith kopiere sig selv, og føler sig drevet til udbrede sig selv som den virus han selv beskriver i The Matrix, han ønsker at få ?reason? tilbage, den der drev ham før og som Neo måske har slettet i hans program. Det er også derfor at han pludselig kan stoppe maskinerne i den virkelige verden, det er ikke fordi han indser at dette også er et slags Matrix, men fordi han blev forbundet med Smith som på en eller anden måde også må være forbundet med de maskiner. Det kan forklares således: Hvis Smith aldrig var kommet ind i hovedet på Bane ja så ville Neo ikke have været i stand til at stoppe maskinerne. Der opstod hermed en kæde der gik fra Neo?s hjerne til Bane?s hjerne til Smith?s hjerne som gik ind i Matrix til alle da andre Smiths som så gik videre ind til hovedcomputeren hvor alle Smith bevidsthederne var i stand til at stoppe maskinerne i den virkelige verden?????????????????

    Stof til eftertanke: Jeg har læst at i Revolutions så vil hele Matrix være befolket med Smith. Hvis man nu tænker lidt over dette så kan den undergang som The Architecht beskriver forklares. Han sagde nemlig at hvis Neo valgte at redde Trinity så ville hele menneskeheden dø, altså at alle mennesker ville dø fordi deres bevidsthed ville blive dræbt når Smith overtager disse. Derfor kunne det jo også forklares at i de 5 foregående Matrixer der var det også hver gang sket det med Smith, som en af de fejl som de ikke kunne rette, og derfor ville Matrix gå under. Og den eneste måde at rette fejlen på var at udslette Zion, genstarte Matrix i en ny version og håbe på at det ikke skete igen. Jeg ved godt det er meget svært at betragte dette som en helhed, men jeg har prøvet så godt jeg kunne.

    Den eneste ting jeg ikke kan regne ordentlig ud (håber jeg) er hvorfor han bliver sat overfor 2 døre? Hvorfor skal han vælge? Hvorfor kan ikke bare blive tvunget ind i den rigtige dør, f.eks. fra orde af The Oracle? Det kunne være fordi at han skal gå ind af døren med forståelse for konsekvenserne, altså at han skulle udvælge den nye modstandsbevægelse, men dette lyder for simpelt i forhold til alt det andet, for det synes at være muligt at så snart Neo var i hovedcomputeren ja så ville maskinerne være i stand til at manipulere nok med hans kode at han helt ufrivilligt ville vælge disse mennesker. Som sagt meget diffust! Det har nok noget at gøre med Smith. Hjælp her please!

    En anden ting jeg også lige vil sige, jeg har læst at mange synes det er plat at Neo kan flyve. Ja så skulle i da ikke være taget ind og se Reloaded, da dette næppe kunne være kommet som en overraskelse set i lyset af The Matrix slutning. Og selvfølgelig kan han flyve, han er i stand til at ændre virkeligheden i Matrix så meget som hans eget sind nu tillader det. Hvis han kunne flyve i den virkelige verden, ja så ville det være plat! ?Men han kunne da stoppe maskinerne i den virkelige verden!? Ja det er rigtigt, men kun fordi koblingen med Smith havde åbnet for en del af hans hjerne der gjorde ham i stand til at skabe den kæde som jeg beskrev tidligere?

    Venligst kom med noget konstruktivt kritik, og påpeg venligst om der er noget jeg virkelig overser! Eller om der er nogle fejl i min ?teori? del?

Viser 15 kommentarer - 16 til 30 (af 50 i alt)
  • Forfatter
    Kommentarer
  • #18

    _Sumsar
    Bruger
    692 indlæg
    Offline

    AL AL AL AL for langt :l

    "Jeg tror sgu lige jeg smider fætter grovkølle på nye eventyr" <>

    #19

    Screamer
    Bruger
    416 indlæg
    Offline

    så lad være at læse den…

    #20

    L1zard
    Bruger
    37 indlæg
    Offline

    Rigtig godt skrevet… :]

    jeg har også tænkt meget over det…. og er enig i det meste.

    syns filmen er fuldendt, og så godt gennemtænkt, at revolutions kun kan blive lige så godt hvis ikke en tand bedre…

    når jeg ser filmen, ser ikke bare filmen en action film, som jeg er sikker på at de fleste vil. jeg ser en måde at opfatte verden, vores eksistens og hvorfor vi lever? hvad tror vi på? hvad er sandhed? hvad er løgn? hvad er kontrol?

    grunden til at denne film udskiller sig fra andre actionfilm, er at den giver stof til eftertanke, og man forstår helt sikkert ikke det hele første, anden eller trejde gang man er inde af se den, når revolutions kommer vil man sikkert få svar på de løse ender.

    så jeg forstår ikke, hvorfor folk brokker sig over et ringe plot og for meget kamp scener. _det_ er en trilogi og så skal det hele jo ikke afsløres i midten…

    er _helt_ sikker på at trilogien bliver lige så god som star wars var i sin tid, og som ringens herrer uden tvivl også vil blive

    #21

    Emmett22
    Bruger
    86 indlæg
    Offline

    simpelt men sandt!

    I will strike down upon thee with great vengeance and furious anger those who attempt to poison and destroy my brothers. And you will know my name is the Lord when I lay my vengeance upon you."

    #22

    the-rock
    Bruger
    18 indlæg
    Offline

    Min teori er at “den virkelige verden” også er fup! Både det og Matrix styres af en større kraft, bare uden de ved det! Hvem siger at de ikke vil overraske jer i Revolution? Jeg tror derfor at Neo er den udvalgte, men ikke kun i the matrix, men osse i “den virkelig verden” derfor kan han bruge en slags EMP mod “sprutterne”..

    It is not paranoia Im following you!!

    #23

    Emmett22
    Bruger
    86 indlæg
    Offline

    men hvad hvis matrix er en computerverden inde i en computer verden…altså “the real world” er også et computerprogram

    I will strike down upon thee with great vengeance and furious anger those who attempt to poison and destroy my brothers. And you will know my name is the Lord when I lay my vengeance upon you."

    #24

    Human
    Bruger
    4.993 indlæg
    Offline

    Nahh.. Så holder jeg mere på Screamer’s teori, om at der er blevet en slags forbindelse mellem Smith og Neo. Og derfor også kan føle dem. Og derfor ved han hvordan han skal stoppe dem.

    Men det er svært at sige før Revolutions kommer.

    #25

    goatchen
    Bruger
    2.316 indlæg
    Offline

    Uh vil os lige blande mig i den her tråd :]
    Hvis man har gamet spillet “Enter The Matrix” får man at vide at Neo og Smith (Bane) faktisk har en forbindelse til hinanden.

    Vil lige tilføje min yndlings teori.

    The Architecht snakker om at der kun er 99.9% som vil godtage programmet hvilket jo i sidste ende ville kunne give ham/dem en del problemer. Men så snakker han om at de fandt en måde at styre denne ureglmæssighed.
    Endvidere snakker han om at der var som han siger The matrix mother som fandt menneskets svage punkt.
    Teorien her går så udpå at Neo ikke er et rigtigt menneske men den ypperste AI som maskinerne kunne fremstille.
    Pågrundlag af dette vil han have større kræfter og mere potentiale end de resternde 0.1% som ikke vil følge programmet og sådan ende med at blive deres Messiahs der som så 5 gange før har endt med at udslette Zion og resette The matrix.

    Der er så lige en fejl i det her…Hvorfor stiller han Neo et valg mellem de 2 døre… han må jo have en hensigt med begge 2.

    luls!

    #26

    Emmett22
    Bruger
    86 indlæg
    Offline

    hvorfor e-mailer vi ikke bare the et-eller-andet brothers spørger dem om det??

    I will strike down upon thee with great vengeance and furious anger those who attempt to poison and destroy my brothers. And you will know my name is the Lord when I lay my vengeance upon you."

    #27

    Z4R
    Bruger
    5 indlæg
    Offline

    Oraklet skal sige de ting til neo , for at han kan traffe de rigtige valg. Lissom i 1’eren hvor hun siger: “Don’t mind the vase.” og Neo:”what vase?”. og bang … han smadrer vasen, men kun fordi hun sagde det første. Derfor kan han ikke gøre de ting han gør, før han er blevet påvirket af de ting hun har sagt. Han redede jo også morpheus i 1’eren fordi oraklet sagde han IKKE var the one. Der vidste han jo ikke han var the one, men fandt ud af det pga. af det oraklet havde sagt til ham.

    #28

    Invader
    Bruger
    2.478 indlæg
    Offline

    Det næste bliver vel at matrixfans i USA begynder at tæske løs på folk i jakkesæt og kobler 220 V til hjernen

    #29

    Screamer
    Bruger
    416 indlæg
    Offline

    Jeg tror ikke Neo er den perfekte AI, for det første eksisterer han også i den virkelige verden. Desuden mener jeg at det burde være umuligt at skabe en kunstig intelligens der ikke var klar over at denne rent faktisk var kunstig.

    Hvad angår detaljerne i det som the Architecht siger så tror jeg ikke det er særligt relevant, det relevante er at de prøver at drive Neo til at tage de beslutninger som han gør ved at forvirre ham, hvis man ligger mærke til det så er Neo faktisk bare et redskab, han ved aldrig selv hvorfor han vælger det som han gør, han går bare udfra at han ikke kan vælge andet…

    Her er en tricky en…! Hvis The Oracle bare er et program skabt af maskinerne, hvad er The Architecht så ikke, der må jo også være nogen der har programmeret ham, for jeg nægter at tro på at det er ham der står bag alle maskinerne… Som sagt disse spekulationer er svære, når vi endnu ikke har set Revolutions…

    #30

    Biosource
    Bruger
    2.952 indlæg
    Offline

    Hvor lang tid tog det dig at skrive det indlæg Screamer ?

    For den er fandme lang lol

    kan godt se din point..

    dog synes jeg at, det er jo bare en film med fede effects..og var selv kewl med at blive pacifiseret i en 2 timers tid på at se den…

    God is my Co-pilot

    #31

    Fozz
    Bruger
    12 indlæg
    Offline

    Hvis jeg var lærer eller sådan noget fik du sq 13 Screamer!! Jeg er meget imponeret. Det er super-lækkert skrevet og jeg er stortset enig hele vejen!
    Man jeg har selv lidt:
    #17:
    Jeg tror at grunden til at oraklet giver Neo de valg hun gør er at han skal tænke på det.. I gåseøjne. Lige som vasen i 1’eren. Han kommer til at vælte den FORDI hun siger det hun siger. (Dont mind the vase)

    Jeg mener også at The Real World er endnu en Matrix, måske styret af endnu større krafter end The Architecht.
    Plat at Neo kan flyve? Nej for han kan jo ændre i Matrix koden, så han er om jeg så må sige “Lidt magt fuld”
    Så elsker jeg filmens humoristiske side! Specielt da Neo kæmper mod nogle Agents (først i filmen) og han presser en Agents hånd og siger roligt: “Ah.. Upgrades”

    Så må jeg sige at jeg liiige måtte samle min underkæbe op et par gange under biljagten!!

    ps: #25.. Hvor i Enter The Matrix siger de noget om det?

    #32

    Z4R
    Bruger
    5 indlæg
    Offline

    Hvorfor er det så svært at tro på, at the Architecht står bag maskinerne? En eller anden må jo have lavet den første maskine med AI, der så “kopierede” sig selv videre.

Viser 15 kommentarer - 16 til 30 (af 50 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.