Rejseforsikring Rusland-Kina
Daily Rush › Debat › Off-topic › Rejseforsikring Rusland-Kina
- Dette indlæg indeholder 39 kommentarer, har 10 deltagere og blev senest opdateret af
mestermad for 12 år siden.
- ForfatterEmne
- 04/01/2009 kl. 05:05#0
Dav’
Jeg rejser til Rusland i starten af februar og tager jernbanen via. Mongoliet til Kina med den Transmongolske Jernbane. Jeg regner med at vende snuden hjemad i midten af marts, men hvem ved.
På grund af dækningsregler, så gælder hverken det gule eller blå sygesikringskort i nogle af de nævnte lande og jeg skal derfor selv stå for en rejseforsikring. Jeg har kigget på Europæiske Rejseforsikrings forsikringer, men da jeg skal oplyse den eksakte ankomst- og hjemrejsedato og derudover også købe én rejseforsikring pr. land, finder jeg den meget omstændig.
Goudas rejseforsikring ser langt mere overskuelig ud, da jeg kun skal have fat i en forsikring for hele rejsen og ikke tre.Nogen her med erfaringer og råd?
På forhånd tak!
Søvn er en dårlig erstatning for kaffe
- ForfatterEmne
- ForfatterKommentarer
- 04/01/2009 kl. 07:13 #1
Jeg har lige købt en rejseforsikring hos Tryg. Da jeg skal være væk i 8 mdr gav 2500 kr. Prøv ring ind til dem, de har en masse gode dækninger
Rugby: No pads, no helmets ... just balls
04/01/2009 kl. 08:55 #2Har taget samme tur som dig , glæd dig helt fantastisk. Havde selv gauda det virkede fint, men havde nu heller ingen problemer under turen.
Hvis Frederik var til fyre , så var jeg dronning nu
04/01/2009 kl. 09:27 #3Tak til jer begge.
Mestermad har du nogle gode rejsetips?Søvn er en dårlig erstatning for kaffe
04/01/2009 kl. 09:37 #4Har du overnatninger stop osv reserveret?
Hvis Frederik var til fyre , så var jeg dronning nu
04/01/2009 kl. 09:50 #5Nej intet endnu
Vil du foreslå selv at arrangere det eller lade et rejseselskab stå for det? Vi vil gerne selv bestemme hvor lang tid opholdene på de forskellige stop skal vare og der skal være mulighed for spontant at ændre det. Derfor ret fleksibelt rejseselskab, hvis overhovedet.
Søvn er en dårlig erstatning for kaffe
04/01/2009 kl. 10:28 #6HUSK VODKA
Sørgede selv for det hele, klart det billigste og fededste.
Jeg startede selv i København tog til stockholm, med nattog til Helsinki med nattog til st Petersborg videre med nattog til Mosvka Derfra 4 dages tog til Irkutsk, videre til Mongoliet og derfra til Beijing.
Kan anbefale hele turen fra København så kommer man ligesom igang:) I Rusland kan skt Petersborg og specielt Moskva stærkt anbefales.
Men der er ikke det vilde at opleve før Irkutsk, men her er der masser at opleve.
Det er det rigtige Rusland med små træhytter, og specielt trekking nede ved Baikal søen er fedt.
I irkutsk skal du helt klar bo i det hostel der ligger tæt på banegården (kan findes i lonely planet) et lille meget hyggeligt guesthouse med en suveræn stemning. Her finder du nemt nogen at følges med til baikal søen, pas desuden på du ikke falder i et vodka hul De drikker som svin i irkutsk. Var selv lammet i 2 dage efter.I mongoliet bør du have nogen dage på til at tulle rundt i hovedstaden før du tager på rundrejse i Ørkenen det skal være den STORE tur, i jeep hvor du bor hos lokale i filtteltene, og rider på kameler og heste, og ser på naturvidundere. Få http://www.ubguest.com/ til at lave turen til dig, ubguesthouse er desuden stedet du bør bo igen et suverænt guesthouse. Hvor de bla har den Mongolske mester i brydning ansat :P. Herfra tager nærmest alle med toget til Beijing / Peking. På turen kan du allerede se muren når du kommer ind i Kina, ja faktisk er den Kinesiske del af turen den flotteste og fedeste. Når du kommer til Peking bør du indlogere dig på Leo hostel, Der boede jeg selv i 3 uger. 5 min gang fra den forbudte by.
Hvis du har planer om at rejse rundt i Kina lidt kan du skrive igen, så kan jeg igen anbefale dig nogen steder du skal besøge
Håber du kan bruge det til noget
Hvis Frederik var til fyre , så var jeg dronning nu
04/01/2009 kl. 10:46 #7Fedt! Lige hvad jeg havde brug for! Hvis du har lyst må du meget gerne skrive om Kina
Søvn er en dårlig erstatning for kaffe
04/01/2009 kl. 11:38 #8Jeg kan anbefale Gouda. Brugte dem et par gange sidst jeg var afsted. Mit kamera blev stjålet og så havde jeg fornøjelsen af en ekstrem dyr læge i La Paz – Begge dele dækkede Gouda uden problemer.
Og god tur! Gad dælme godt afsted.
04/01/2009 kl. 11:52 #9Prøv også at ringe ind til Europæiske. Så vidt jeg ved ´har de mulighed for at strikke noget specielt sammen til dig hvis du ringer til dem. Det er jo altid rart at kunne sammenligne priser.
"You are the owner and operator of your own brain"
04/01/2009 kl. 11:57 #10#9 Ja, det kunne jeg forsøge.
#8 Nu har jeg undersøgt forsikringerne nærmere. Hvis jeg køber en “Årsrejseforsikring” for mig selv + ejendele så koster det 850kr, men hvis jeg vælger en “Ungdomsrejseforsikring” (som jeg oprindeligt gjorde) fra start februar til medio marts for mig selv + ejendele så koster der ~1100kr. Hvordan hænger det sammen? Edit: Har nu set at en “Årsrejseforsikring” kun dækker rejser af 1 md. varighed af gangen.Søvn er en dårlig erstatning for kaffe
04/01/2009 kl. 12:32 #11Nu sidder jeg til dagligt og behandler rejseskader. Skal lige pointere vi ikke sælger rejseforsikringer, så jeg prøver at være neutral.
Generelt kan det siges, at du får hvad du betaler for. Det billigste og det mest sikre er at købe en årsrejseforsikring verden. Det er ikke helt billigt, og du skal regne med ca. 1000 kr.
AIG forsikrer via kreditkort (mastercard, diners, amex osv,) der skal du i banken og have et kort. Deres dækninger er de mest skrabede og dem vil jeg ikke helt anbefale, med mindre du har adgang til nogle af de bedre kreditkort.
De danske indboselskaber, ALKA, Alm. Brand, GF, Tryg, Codan ligner meget hinanden. Dog er det ikke alle selskaber der vil tegne særskilte rejseforsikringer hvis du ikke i forvejen er kunde. Det er de produkter som har den bedste dækning (set generelt), og dem der har adgang til de bedste alarmcentraler hvis du skal bruge hjælp på rejsen.
Det du skal sikre dig er en ubegrænset sum ved sygdom og hjemtransport. Det koster en bondegård hvis du skal transporteres hjem, og hammeren falder hvis du er underforsikret. Det næste er akut skadeshjælp hvis du bliver besjålet og står uden en øre på lommen. Her er det rart at kunne ringe hjem og få overført penge, og modtage rådgivning.
Det sidste er rejseperioden, dækningerne løber fra 30 til 60 dages rejser, så hvis din rejse varer udover skal du have et specielt produkt, og du bliver nødt til at ringe til selskaberne.
Prøv at se på de forskellige selskabers hjemmesider, og brug deres online beregner.
God tur, og har du sprøgsmål så skriv endelig.
KingGraveth
04/01/2009 kl. 19:46 #12Skriver lidt mere uddybende senere. Men disse byer er efter min mening et besøg værd.
Peking
xian
Nanjing (arbejdede der i 2 måneder)
shanghai
xiamen
Kumning
Chengdu
Hainan (strand og varme)
Macau (portugisk)
Hong kong
shanghaidet er nogen af mine favoritter hvor især Shanghai har verdens bedste natteliv
Hvis Frederik var til fyre , så var jeg dronning nu
04/01/2009 kl. 19:52 #13De fleste forsikringsselskaber (Nykredit, Tryg, TopDanmark) har nu tilføjet rejseforsikringer på ens Indboforsikring…
NB: Dog har mange af disse selkaber dækket sig ind, da ens rejseforsikring kun dækker i 30 dage (Dvs. charterferier, skirejser etc). Og ikke oplevelsesferier etc. Forsikringsselskaberne tager endda forbehold for hvis du endda på ferien dyrker en farlig sportsgren: hiking, Ironman, Paragliding you-name it.
Derfor vil jeg personligt anbefale Europæiske, som jeg brugte i USA og Nepal. Nu kom jeg ikke til skade, men de sendte mig en masse oplysninger, omkring telefonnumre, hospitaler, vaciner etc. Utrolig professionelt hvis du spørger mig.
Hvorfor overhovedet spilde mælken?
04/01/2009 kl. 20:05 #14#mestermad
Hvor mange penge brugte du på turen??
Ontopic:
Kan du ikke få årsrejseforsikring igennem din egen indboforsikring. Det fik jeg gratis da jeg ringede og snakkede med dem. Har privatsikring. Ellers køb et mastercard, det kostser 650 kr om året og så er det inkl årsrejseforsikring for hele husstanden.
Hest styres med bidsel, kone med kæp.
04/01/2009 kl. 20:17 #15200 om dagen, nogen gange bruger man mindre andre gange mere hvis man tager i byen. Men man kan sagtens leve for meget mindre
selve togbilletten kan gøres fra 1000-10,000 alt efter klasse og stop. Dog har de lokale vogne mest charme.
Hvis Frederik var til fyre , så var jeg dronning nu
- ForfatterKommentarer
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























