lørdag, januar 23, 2021

Politi Razzia – erstatning *Opt. 2*

Daily Rush Debat Off-topic Politi Razzia – erstatning *Opt. 2*

  • Forfatter
    Emne
  • #0

    Anonym 11.724 indlæg
    Offline

    Hejsa,

    Jeg har så midt under aftenens CL kamp haft besøg af 8 betjente og en narkohund fra noget de kaldte NB04 specialgruppen nordøst

    De væltede ind og sagde at de havde fået et tip omkring lejligheden var en hash/kokain bule hvor der blev solgt fra

    Det havde selvfølgelig ikke noget på sig men politiet smadrede en rude på min ovn ude i køkkenet undervejs som de dog lovede at politiet nok skulle erstatte

    Inden de gik sagde de at jeg kunne finde en formular på politi.dk som jeg kunne udfylde og så ville der i deres rapport også stå at de havde været forbi samt ødelagt ovnen men kan satme ikke finde nogen formular at udfylde

    Andre herinde der har været på politi.dk og ved hvor man kan finde den slags eller måske har været i en situation hvor de skal melde erstatning hos politiet?

    *edit*

    Jeg bliver altså nødt til at skrive herinde da jeg ikke aner hvor jeg skal få afløb for min frustration…

    Som dem der har læst tråden ved fik jeg besøg af politiet d. 3 April hvor de væltede ind i lejligheden for at ransage den og stoppe den “million forretning” jeg havde af ulovlige stoffer og våben

    jeg har siden den dag forgæves forsøgt at komme i kontakt med Københavns Politi angående erstatning for den ovn som blev ødelagt…

    Her er min tidslinje:

    3/4-12 Politiet foretager razzia og får ødelagt min ovn

    3/4-12 ringer til 114 efter anvisning fra de politibetjente der foretog razzia men de kunne ikke hjælpe og anviste mig til hjemmesiden

    4/4 ringer til 114 igen for at få hjælp da der ingenting står på hjemmesiden som kan hjælpe mig – bliver viderestillet rundt og må ringe op 4 gange da der bliver lagt på samt i et tilfælde omstillet til grønlands politi

    4/4 Jeg skrev en mail til dem efter anvisning fra en flink dame på 114 som jeg igen havde ringet til for at få hjælp

    9/4-12 får jeg svar på min mail med at den er modtaget og der er 40 dages svartid på mails til politiet (what???)

    12/4-12 ringer jeg til belahøj politi for det den mail sagde stod i kontrast med den udmelding jeg fik fra politiet – jeg bliver igen kastet rundt imellem afdelinger og ingen kan hjælpe mig

    13/4-12 jeg ringer igen til politiet via 114 da jeg er frustreret og ked af jeg ikke kan få hjælp til trods for de har indrømmet det er deres fejl – får dog fat i en person der lover at ringe tilbage (sker aldrig)

    17/4-12 ringer igen til 114 og får nu fat på en efter 3 omstillinger der kan oplyse mig et navn “Helle P.” samt et journal nummer jeg skal oplyse da dette er politiets rapport som er skrevet fra aftenen og personen oplyser mig at der står de hr ødelagt ovnen

    18/4-12 ringer efter helle men hun har ferie

    24/4-12 ringer til Helle 15:00 men hun er gået hjem

    25/4 ringer efter Helle men hun har fri

    26/4 ringer efter Helle men hun er gået hjem kl 12:00

    27/4 ringer kl 08:00 men får af vide Helle er til kursus hele dagen og først tilbage mandag

    30/4-12 ringer til politiet på 114 da Helle er umulig og få fat på men de kan ikke hjælpe mig og henviser til helle

    3/5-12 ringer til Helle men hun har ferie

    8/5-12 ringer til helle men hun er optaget og der bliver lovet at jeg får et opkald retur senest torsdag samme uge (10/5)

    10/5-12 ringer til helle men hun er sygemeldt i mindst 1 måned og min sag ligger og afventer at blive assignet til en anden

    14/5-12 samme melding min sag ligger og venter på et anden tager den

    21/5-12 får endelig fat på en Henning J. hos bellahøj Politi som vil hjælpe og han får mig forklaret at de har godkendt sagen derfra og den skal videre til en af hans kollegaer som er til møde på borgen men han vil ringe tilbage senest d. 22/5

    22/5 – jeg rykker politiet og får lovning på et opkald senest 12:00

    22/5 – Politiet ringer tilbage og jeg får af vide de har behandlet sagen og jeg får nu et nyt journalnummer og besked om at det er ledelsessekretariatet og deres Juriter som nu skal behandle sagen og dem kan jeg spørge efter på 114

    22/5 ringer til 114 og får forklaret min sag men kan ikke få hjælp da jeg ikke har noget navn på en person fra ledelsessekretariatet

    22/5 ringer tilbage til bellahøj politi og får af vide der ikke er nogen person jeg skal bare sige ledelsessekretariatet og mit journal nummer

    22/5 ringer igen tilbage og får forklaret min sag og bliver viderestillet til ledelsessekretariatet hvor jeg får a vide min sag er tilknyttet en Karina J. og hende kan jeg først ringe til efter 13:00

    22/5 ringer til katrine på hendes direkte nummer (TAK!) og får af vide sagen er under behandling og de har 40 dage – hun siger så den er indløbet d. 4/4 og giver mig ret i at det er over 40 dage… Hun kan ikke sige mere og jeg må afventer

    AAAARRRRGGGHHHHH!!!!!

    Jeg vil bare have en funktionel ny ovn således at min gravide kæreste kan lave samt få ordentlig mad er det virkelig så svært?

    øv øv øv øv øv

    *edit2*

    Så kom der endelig brev efter næsten daglig telefon kontakt til dem i denne uge men nu lader det til at de kun vil erstatte et rimeligt beløb og ikke at jeg kan få en funktionel ovn

    http://a5.sphotos.ak.fbcdn.net/hphotos-ak-ash3/560610_10150819750950448_1434233695_n.jpg

    øv bøv – må på den igen på mandag

Viser 15 kommentarer - 16 til 30 (af 134 i alt)
  • Forfatter
    Kommentarer
  • #16

    Kochie
    Medlem
    19.504 indlæg
    Offline

    #14: Træk vejret

    #17

    Kolben
    Bruger
    18.939 indlæg
    Offline

    #16
    Huh?

    P=NP?

    #18

    Kochie
    Medlem
    19.504 indlæg
    Offline

    #17: Fråde om munden. Det skaber ikke ligefrem et positivt billede af din holdning til den lokale politibetjent.

    #19

    -Imanoob-
    Bruger
    1.715 indlæg
    Offline

    Sq da godt nok de gutter ikke blev slagtere eller kokke… hvordan f***** =)

    På den anden side set… hvis man ikke kan åbne/lukke en god dansk husmor-ovn uden at det medfører en større katastrofe – så ved jeg egentligt ikke hvor godt jeg har det med at de bærer skydevåben!

    God was my copilot... But we crashed into a mountain and i had to eat him.... <-> Xbox Live & PSN Gamertag: MrBrainlag

    #20

    Kolben
    Bruger
    18.939 indlæg
    Offline

    #18
    Det er heller ikke særlig positivt. Men det var nogenlunde deres egen formulering dengang jeg selv blev præsenteret for sådan et papir, hvor det i virkeligheden var min daværende underbo de var ude efter.

    P=NP?

    #21

    Kochie
    Medlem
    19.504 indlæg
    Offline

    #20: Det gættede jeg også på. Jeg forestillede mig, at du trak på personlig erfaring, da du skrev det indlæg. Og i sådanne tilfælde, kan jeg helt glemme at trække vejret i ren iver og fortælleglæde (eller indestængt vrede.) Derfor den venlige reminder. Jeg forudser allerede et ton skrækscenarier for #0, men jeg håber da på, at han får en skriftlig undskyldning, den ville jeg ramme ind og hænge op på væggen, og at han får sine udgifter dækket.

    #22

    Anonym 11.724 indlæg
    Offline

    Hende på 114 kunne ikke hjælpe mig

    Hun sad og gloede hjemmesiden igennem og sagde at jeg skulle prøve at ringe igen i morgen

    hun fortalte mig dog at NB04 betyder Nærpoliti Bellahøj gruppe 04

    så blev jeg lidt klogere på hvem der har været her

    #23

    Kochie
    Medlem
    19.504 indlæg
    Offline

    Tag noter fra nu af! Om ikke andet vil tabloidpressen elske at fortælle verden hele historien om dette potentielle justitsmord : D

    #24

    SturmW-Ghost
    Bruger
    12.498 indlæg
    Offline

    #0
    Ransagningen skal foretages så skånsomt som muligt, jf. Retsplejelovens § 798, stk. 1. Politiet skal bl.a. bede om nøglen til en låst dør før de banker den op ved en ransagning.
    Mhs. til ruden er du erstatningsberettiget ud fra reglerne på det gældende område.
    Hvis du har fået andet ødelagt kan du altid søge om erstatning, men det kan vurderes at det har været nødvendigt at beskadige genstanden, her tænker jeg dog på en bil der f.eks. får skåret hulrum op for at søge efter narko f.eks.

    Du har vel en kopi af ransagnings kendelsen? Der er jo tale om et tvangsindgreb overfor dig som borger. Den skulle gerne give dig alle de informationer du har brug for.

    At du har samtykket til ransagningen er en ren formalitet, de materielle betingelser for ransagningen skal stadigvæk være opfyldt, såfremt du er mistænkt altså. Er du ikke-mistænkt giver et skriftligt samtykke politiet flere beføjelser, samt lemper kravene betydeligt.
    Det har retten så vurderet at de er – Et ret troværdigt tip må man sige, hvis de handler alene ud fra det.

    Fik du beslaglagt nogen ting?

    "In Hoc Signo Vinces" - "What was, What is, Will be once again" - Praise be to your glory, and from your decline a lesson should be learned. ZeroCool: "Jeg skal ikke gøre mig til dommer på andres færden".

    #25

    Anonym 11.724 indlæg
    Offline

    #24 næ, de kiggede i alle rum/skuffer og på loftet

    de sagde det var et uheld de ødelagde ruden på ovnen – den ene betjent sad fast i den med hans pistolbælte (jeg så det ikke sad i stuen).

    Jeg spurgte faktisk efter en kopi/kvittering på at de havde været her men fik ikke noget – de sagde at den slags ikke var normalt – jeg skulle bare udfylde formularen via hjemmesiden

    #26

    Galen816
    Bruger
    148 indlæg
    Offline

    OP

    Det er ligemeget om du har underskrevet ransagningstilladelsen eller ej. Politiet skal erstatte evt. ødelagte genstande medmindre du selv har givet anledning til at de ødelægges. F.eks. hvis du har skjult noget i en væg el. lign. Eller hvis du f.eks. nægter at åbne døren og de sparker den ind.

    Mht. til ransagningskendelse er det ikke nødvendigt at få en dommer til at godkende ransagningen først. Det kræver dog at der er bestemte grunde til at ransagningen ikke kan vente på en kendelse. dvs. hvis du f.eks. skulle ligge inde noget narko og du skal sælge det i dag, så det ikke ligger i din lejlighed i morgen. Så kan politiet jo ikke vente i 3 dage på at få en dommerkendelse på at ransage din lejlighed efter det narko.

    ransagningen skal dog foreligges en dommer inden 24 timer hvis du efterfølgende kræver det ( Inden de 24 timer. Politiet skal lige nå at skrive rapporten). Ransagningen kan også overværes af vidner eller dig selv hvis du kræver det.

    Håber det gav lidt klarhed.

    KOLBEN: “fråde om munden” slap nu af menneske.

    #27

    Galen816
    Bruger
    148 indlæg
    Offline

    Der udleveres ikke kopier af ransagningstilladelser eller dommerkendelser. Den sigtede/ mistænkte skal have forelagt at kendelsen er truffet og hvad den giver politiet tilladelse til.

    MEN derfor kunne politiet jo godt have været bedre til at vejlede dig mht. erstatning og hvad der videre skulle ske i din sag. Når nu der ikke var noget i din lejlighed ( går jeg ud fra ?).

    #28

    bet
    Bruger
    3.010 indlæg
    Offline

    ACAB?

    Mein Vater war ein sehr berühmter Spürhund... in Düsseldorf!

    #29

    Anonym 11.724 indlæg
    Offline

    #27 der var intet hvilket de også accepterede efter 1 times search ca

    jeg takker for din assistance og må ringe til 114 igen i morgen og håbe på en der kan hjælpe eller en der kan se at der er skrevet rapport af dem som var her i aften

    #30

    HorrorByte
    Bruger
    4.802 indlæg
    Offline

    26¤

    Lige en korrektion

    Det er korrekt at politiet ikke behøver en ransagelses kendelse, men de skal som minimum have BEGRUNDET mistanke

    First we poisoned him, then we broke his neck. Then we took his clothes, and we're very sorry.

Viser 15 kommentarer - 16 til 30 (af 134 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.