Politi Razzia – erstatning *Opt. 2*
- Dette indlæg indeholder 134 kommentarer, har 62 deltagere og blev senest opdateret af
Sven_Bent for 3 år, 6 måneder siden.
-
Emne
-
Hejsa,
Jeg har så midt under aftenens CL kamp haft besøg af 8 betjente og en narkohund fra noget de kaldte NB04 specialgruppen nordøst
De væltede ind og sagde at de havde fået et tip omkring lejligheden var en hash/kokain bule hvor der blev solgt fra
Det havde selvfølgelig ikke noget på sig men politiet smadrede en rude på min ovn ude i køkkenet undervejs som de dog lovede at politiet nok skulle erstatte
Inden de gik sagde de at jeg kunne finde en formular på politi.dk som jeg kunne udfylde og så ville der i deres rapport også stå at de havde været forbi samt ødelagt ovnen men kan satme ikke finde nogen formular at udfylde
Andre herinde der har været på politi.dk og ved hvor man kan finde den slags eller måske har været i en situation hvor de skal melde erstatning hos politiet?
*edit*
Jeg bliver altså nødt til at skrive herinde da jeg ikke aner hvor jeg skal få afløb for min frustration…
Som dem der har læst tråden ved fik jeg besøg af politiet d. 3 April hvor de væltede ind i lejligheden for at ransage den og stoppe den “million forretning” jeg havde af ulovlige stoffer og våben
jeg har siden den dag forgæves forsøgt at komme i kontakt med Københavns Politi angående erstatning for den ovn som blev ødelagt…
Her er min tidslinje:
3/4-12 Politiet foretager razzia og får ødelagt min ovn
3/4-12 ringer til 114 efter anvisning fra de politibetjente der foretog razzia men de kunne ikke hjælpe og anviste mig til hjemmesiden
4/4 ringer til 114 igen for at få hjælp da der ingenting står på hjemmesiden som kan hjælpe mig – bliver viderestillet rundt og må ringe op 4 gange da der bliver lagt på samt i et tilfælde omstillet til grønlands politi
4/4 Jeg skrev en mail til dem efter anvisning fra en flink dame på 114 som jeg igen havde ringet til for at få hjælp
9/4-12 får jeg svar på min mail med at den er modtaget og der er 40 dages svartid på mails til politiet (what???)
12/4-12 ringer jeg til belahøj politi for det den mail sagde stod i kontrast med den udmelding jeg fik fra politiet – jeg bliver igen kastet rundt imellem afdelinger og ingen kan hjælpe mig
13/4-12 jeg ringer igen til politiet via 114 da jeg er frustreret og ked af jeg ikke kan få hjælp til trods for de har indrømmet det er deres fejl – får dog fat i en person der lover at ringe tilbage (sker aldrig)
17/4-12 ringer igen til 114 og får nu fat på en efter 3 omstillinger der kan oplyse mig et navn “Helle P.” samt et journal nummer jeg skal oplyse da dette er politiets rapport som er skrevet fra aftenen og personen oplyser mig at der står de hr ødelagt ovnen
18/4-12 ringer efter helle men hun har ferie
24/4-12 ringer til Helle 15:00 men hun er gået hjem
25/4 ringer efter Helle men hun har fri
26/4 ringer efter Helle men hun er gået hjem kl 12:00
27/4 ringer kl 08:00 men får af vide Helle er til kursus hele dagen og først tilbage mandag
30/4-12 ringer til politiet på 114 da Helle er umulig og få fat på men de kan ikke hjælpe mig og henviser til helle
3/5-12 ringer til Helle men hun har ferie
8/5-12 ringer til helle men hun er optaget og der bliver lovet at jeg får et opkald retur senest torsdag samme uge (10/5)
10/5-12 ringer til helle men hun er sygemeldt i mindst 1 måned og min sag ligger og afventer at blive assignet til en anden
14/5-12 samme melding min sag ligger og venter på et anden tager den
21/5-12 får endelig fat på en Henning J. hos bellahøj Politi som vil hjælpe og han får mig forklaret at de har godkendt sagen derfra og den skal videre til en af hans kollegaer som er til møde på borgen men han vil ringe tilbage senest d. 22/5
22/5 – jeg rykker politiet og får lovning på et opkald senest 12:00
22/5 – Politiet ringer tilbage og jeg får af vide de har behandlet sagen og jeg får nu et nyt journalnummer og besked om at det er ledelsessekretariatet og deres Juriter som nu skal behandle sagen og dem kan jeg spørge efter på 114
22/5 ringer til 114 og får forklaret min sag men kan ikke få hjælp da jeg ikke har noget navn på en person fra ledelsessekretariatet
22/5 ringer tilbage til bellahøj politi og får af vide der ikke er nogen person jeg skal bare sige ledelsessekretariatet og mit journal nummer
22/5 ringer igen tilbage og får forklaret min sag og bliver viderestillet til ledelsessekretariatet hvor jeg får a vide min sag er tilknyttet en Karina J. og hende kan jeg først ringe til efter 13:00
22/5 ringer til katrine på hendes direkte nummer (TAK!) og får af vide sagen er under behandling og de har 40 dage – hun siger så den er indløbet d. 4/4 og giver mig ret i at det er over 40 dage… Hun kan ikke sige mere og jeg må afventer
AAAARRRRGGGHHHHH!!!!!
Jeg vil bare have en funktionel ny ovn således at min gravide kæreste kan lave samt få ordentlig mad er det virkelig så svært?
øv øv øv øv øv
*edit2*
Så kom der endelig brev efter næsten daglig telefon kontakt til dem i denne uge men nu lader det til at de kun vil erstatte et rimeligt beløb og ikke at jeg kan få en funktionel ovn
http://a5.sphotos.ak.fbcdn.net/hphotos-ak-ash3/560610_10150819750950448_1434233695_n.jpg
øv bøv – må på den igen på mandag
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























