Paradis analogi…
- Dette indlæg indeholder 17 kommentarer, har 13 deltagere og blev senest opdateret af
Silentkill for 11 år, 9 måneder siden.
- Emne
Okay, så fik jeg set religulous:
https://www.youtube.com/watch?v=RQvqc6QgQzo
…og omend den som så mange andre dokumentarer latterliggør religion generelt.. Fremhæver alle de tosser der skiller sig ud, Jesus’ efterkommer, tossen der snakker volapyk, stifteren af religionen cannabis, JIHAD tosserne fra mellemøsten og mange flere…
Særligt bemærkede jeg Steve Bergs (ex-jew for jesus fyren) lovprisende fortælling om, at “den dag han stiller træskoene vil han sidde samme med jesus.. Om han sidder i en skraldespand er ligemeget, fordi han sidder jo sammen med jesus..”
BIll Maher spørger så hvorfor han ikke bare slår sig selv ihjel, hvis livet i paradis er så meget bedre.. Egentlig meget sjovt, men jeg har ikke kunne lade være med at tænke yderligere over Steves fantasteri..
Leg lidt med følgende fortælling:
> “Du er på vej til koncert, du har ventet i evigheder på at komme ind og er faktisk ikke sikker på om du har husket billetten.. Ganske vidst står du på den rødeløber, men dørmanden der skal lukke dig ind ser noget skeptisk ud… Da han får fat i dit ID kigger han igen op på dig med det skeptiske blik, som om han bare ved du har gjort et eller andet forkert.. Han folder derfor en flere km-lang liste ud og begynder at forhøre dig, om hvor du var på en given dato og hvordan du handlede i netop denne sitation.. Du sidder og sveder som om du var til eksamen, men har alligevel på fornemmelsen at det går nogenlunde.. Du skal nok bestå?Du slipper sku igennem og nu skal den fandme ha hele armen… Koncerten er tilsyneladende allerede igang og har tydeligt været det længe.. Du begynder at ase og mase for at komme helt frem til dit store idol, forsangeren som kun de færreste har set med egne øjne..
MEN, på trods af at du bliver ved med at ase og mase er der ikke andet end synet af folks nakke, der åbentbart tager til takke med den plads de har fået… Du forstår det ikke, dørmanden sagde at du ville få en plads i forreste række fordi du havde opfyldt alle adgangskrav til punkt og prikke..
Ryggen af endnu flere mennesker, der sker ikke en hujende fis og først nu går det op for dig, at du er mødt op til en koncert sammen med 1.000.000.000 andre.. Dine chancer for at se dit store idol, som du jo har sat højere end dig selv og faktisk dit eget liv, er med stor sikkerhed lig nul, du får ham aldrig at se…
Du trækker skuffet på skuldrene, men skuffelsen til trods er det eneste din hjerne kan komme frem til er: “det var nok hvad idolet ønskede!”
..eller hva synes I ?
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























