fredag, december 14, 2018

Opsagt og hvad så..?

Daily Rush Debat Off-topic Opsagt og hvad så..?

  • Forfatter
    Emne
  • #0

    Omnifilm
    Bruger
    5.167 indlæg
    Offline

    I fredags fik jeg den nedslående besked. Er selvfølgelig stadig gennemsyret af surhed og bitterhed her 6 dage senere, hvor tankerne stiller sig i kø med ængstlige tanker om fremtiden.

    For en hel del år (da alt var fryd og gammen) siden meldte jeg mig ud af både fagforening og a-kasse. Ja, det er nemt at være bagklog, så det vil jeg ikke bruge så meget tid på. Der er ikke noget at komme efter.

    Men desværre er der nogen formelle ting som jeg måske kunne få svar på fra fagforbundet, men de vil kun svare ja eller nej hvis jeg melder mig igen, og hvis det så er nej, jamen så er det løb jo kørt der.

    Sagen er den at jeg har 10 års jubilæum til januar. Så er på ingen måde den sidst ankommende i firmaet. Dertil kan jeg lægge at efter min egen mening er den mest alsidige medarbejder de har og har haft. Jeg har videreskolet mig selv til at kunne varetage langt langt bredere opgaver end det jeg i sin tid blev ansat til.

    Begrundelsen for opsigelsen var “vedvarende økonomisk tilbagegang”, som jo er en ganske valid grund, men jeg er kommet i tvivl om sagligheden i at valget er faldet på mig frem for 1-2-3 andre.
    Jeg optog opsigelses samtalen med begge chefer, og som en af de første ting gør de det klart for mig at de på ingen måde rejser tvivl om mine kompetancer. Den ældeste chef går endda så langt at sige at det arbejde jeg laver nu er bedre end det jeg har lavet før (altså… logisk et eller andet sted… udvikling).

    Men jeg kan ikke lade være med at være harm over at chefens yndling, en af vores seneste svende og tidligere elev (som altid har arbejdet for hans familie i andre forbindelser) som egentlig bare er ansat på samme vilkår som mig, men som laver mindre omsætning fordi hun konstant er knyttet på chefens opgaver, men kun indregnet i budgetterne på opgaverne som assistent eller inkluderet “gratis”.
    Med andre ord… de to til sammen deler een person omsætning.

    Og derudover har de lavet en aftale med vores nyeste svend om at dække ind på nogen opgaver mens vores andre elever er på skole, men han er ansat på sidste års elevløn trods det han er færdig uddannet.

    Begge disse personer, løser opgaver som jeg burde kunne løfte ligså, og så kan jeg en masse de ikke kan.
    Min driftschef brugte ordet “din afdeling”… selvom jeg formelt altid har været ansat i samme aps, under samme cvr, stadig til tider hjælper til med det jeg stod med før. Men når der snakkes omsætning, så ville de ikke tage højde for det jeg lavede ude på den gamle “afdeling” (stadig samme firma).
    I princippet så er min “afdeling” kun en label vi har puttet på udaftil (så vidt jeg ved).

    Så med den rant… ville I overveje at italesætte utilfredshed med sådan en opsigelse og måske kalde den uberettiget? Eller er det for svært at argumentere for?
    Er der desuden nogen der ved om der er en frist på at klage over en opsigelse?

    • Dette indlæg blev ændret for 1 uge siden af  Omnifilm.
Viser 15 kommentarer - 1 til 15 (af 22 i alt)
  • Forfatter
    Kommentarer
  • #1

    KazcoN
    Bruger
    1.077 indlæg
    Offline

    #0 Personligt ville jeg ikke bruge mere tid på din gamle arbejdsgiver, udover at høste fratrædelsesordning imens du finder nyt arbejde. Som du fremlægger det, har de foretaget en dårlig beslutning som i sidste ende kommer til at gå mere udover dem selv end dig. Denne viden må så være trøsten til din bitterhed og ærgelse. Jeg tror ikke der er meget at vinde på at tage en juridisk kamp op, på et relativt spinkelt (min tolkning) grundlag.

    Det lyder bestemt til at du har kompetencerne til at finde et andet arbejde uden de store vanskeligheder, så der ville jeg kanalisere min energi hen istedet.

    Onwards and upwards!

    Always treat your kite like you treat your woman. Get inside her five times a day and take her to heaven and back.

    #2

    Kasper Kål
    Bruger
    2.903 indlæg
    Offline

    Virker desværre ikke som om der er så meget at gøre, så jeg ville helt klart ikke smække på dørene. Hellere hoppe op på den høje hest og se fremad. Du har på den måde også mulighed for at blive genansat, hvis tingene ændrer sig.

    The Profile Formerly Known As kring17a

    #3

    Deadmeat
    Bruger
    5.708 indlæg
    Offline

    #0: Først og fremmest øv øv på dine vegne over at blive afskediget! Det er sku ikke nogen sjov oplevelse uanset hvad der ellers er blevet sagt af ‘pæne’ ting under opsigelsen.

    Nu kan en (ægte og ikke gul) fagforening jo hjælpe dig med andet end juridisk rådgivning, så overvej lige medlemsslabet i et større perspektiv. Der kunne også være hjælp at hente i fht. karriererådgivning, ansøgning + CV skrivning, udbud af relevante kurser osv.

    Vil I hvert fald lige opfordre dig til at se åå, hvad din udvalgte fagforening vil kunne tilbyde dig i bred forstand.

    Folk glemmer også ofte de økonomiske fordele ved at være i fagforening. Jeg henter f.eks. mit samlede kontingent hjem på super billig forsikring hos min (IDA).

    Hvad jeg prøver at sige er: Overvej indmelding så du for det første kan få noget kvalificeret rådgivning omkring det retmæssige i sin fyring. Og selv hvis det ikke bliver til noget så tag for sig af de øvrige tilbud og få noget for pengene.

    Held og lykke med det hele ☺

    "Whose kitty litter box did I just shit in?"

    #4

    Romby
    Bruger
    995 indlæg
    Offline

    Er en uberettiget fyring ikke mere hvis de fyrer dig med begrundelsen ökonomisk tilbage gang og ugen efter ansaetter en anden i samme afdeling som du forlod? Eller hvis du var gravid?

    Hvis de virkelig har ökonomisk tilbagegang, saa tror jeg de kan fyre hvem de vil. De behöver ikke lave en ökonomisk udregning der viser hvilken medarbejder der giver mest overskud i forhold til lön. De har selvfölgelig taget en virkelig daarlig beslutning.

    • Denne kommentar blev ændret for 1 uge siden af  Romby.
    #5

    Deadmeat
    Bruger
    5.708 indlæg
    Offline

    #0: En anden overvejelse: Det lyder som om du er kommet ud af døren på en pæn måde. Du har rigtigt meget brug for, at din gamle arbejdsgiver er en god reference til jobsøgningen. Selv om du er rigtig bitter nu, så kan det blive endnu mere pinagtigt under jobsøgningen, hvis du er raget uklar med din gamle arbejdsplads. For hvad fortæller de så, når dem du søger job hos ringer til dem.

    "Whose kitty litter box did I just shit in?"

    #6

    Festival_H
    Bruger
    4.152 indlæg
    Offline

    Sur røv. Det er sgu aldrig fedt at blive sacked. Specielt hvis man synes at man tilbringer mere end andre og får begrundelsen om økonomiske årsager.

    Jeg synes dog på den anden side at du bare skal lade det være. Du lyder som en dygtig håndværker (eller hvad det nu er du laver) og jeg er sikker på at der er er masser af godt arbejde til dig derude. Eneste du måske skulle gøre er at henvende dig til din, nu gamle arbejdsplads, og så en udtalelse/anbefaling som du vil kunne bruge til dit næste job. Det kan også være det slet ikke er nødvendigt. Kender ikke efterspørgselen i dit fag.

    Good luck herfra skal du i hvert fald have.

    Og husk nu: densutterjoikksigselv.dk

    #7

    TabascoPreben
    Bruger
    799 indlæg
    Offline

    Det er bare med at komme videre. Du kan prøve at komme med en masse rationaler og ifs/buts, men det vil ikke gøre nogen forskel. Som de andre siger så prøv at få en anbefaling/reference fra dem. Og når du forhåbentligt snart kommer i gang igen var det måske en mulighed for at genoverveje det der med fagforening

    #8

    Omnifilm
    Bruger
    5.167 indlæg
    Offline

    Mange gode pointer og jeg er tilbøjelig til at være enig med dem alle når det kommer til stykket. Jeg er i den kreative branche og selvom jeg ikke er helt klar over hvor meget der indhentes mundtlig reference så er det ikke rart eller særligt fordrende at blive udskældt.

    Jeg har bedt min chef om en udtalelse. Og han plejer at være ganske fair omkring sådan noget.
    Lige nu fylder akavetheden desværre bare rigtig meget. Altså det der med at skulle være med til at sælge virksomheden selvom man ikke selv skal være en del af det hold der ender med at løse de opgaver jeg lykkes at hive ind

    Tak for input!

    #9

    knekker
    Bruger
    1.352 indlæg
    Offline

    Du vil ikke få noget ud af at forklare dem hvorfor de hellere skulle fyre en af de andre ansatte, da beslutningen allerede er taget og selv hvis du tog en snak med dem og de så skiftede mening hvorefter de fyre en af de andre, så vil du stadig sidde tilbage med en foelelse af svigt fra dine chefer.
    Så jeg vil give folk ret i at nu hvor de har valgt at fyre dig, så er det bare om at komme op på hesten og se fremad.

    10 år det samme arbejdssted ikke er sundt for dig. Det er godt for din hjerne og selvsikkerhed at udfordre dig selv ved at skifte job i ny og nae, i stedet for at lave fejlen og falde til et sted hvor du naermest bliver en del af moebleringen i virksomheden, hvor du blot gentager arbejdsopgaver der ikke laengere er saerlig spaendende, samt tanken om nogen sinde at arbejde et andet sted kan virke skraemmende.

    Jeg ville vende situationen om og se det som en mulighed for at proeve en ny virksomhed med nye udfordringer og hvor du kommer til at stifte nye bekendtskaber og hvem ved, måske få en hoejere loen, og fordi du stadig er på god fod med din tidligere arbejdsgiver, kan de vaere nyttig at bruge som reference.

    Jeg har en fornemmelse på at du kommer godt ud af det her. Held og lykke.

    #10

    hausner
    Moderator
    17.034 indlæg
    Offline

    der er allerede sagt en masse kloge ting om hvordan du kommer videre så det vil jeg ikke kommentere.
    Til gengæld vil jeg anbefale dig at holde dine båndede samtaler meget tæt til kroppen hvis de er foretaget uden chefernes accept. Det er jeg ret sikker på ikke er lovligt og at du kan komme gevaldigt i problemer hvis de opdager det.

    Planter er fascinerende

    #11

    kongkim
    Bruger
    15.579 indlæg
    Offline

    Sidder som tillidsmand. Godt nok er det en offentlig virksomhed så der er lidt andre regler.
    Men ville ikke mene der er det helt store at komme efter.
    Kan dog godt forstå dig. Og virker også unfair. Men det er jo desværre deres ret til at vudere vis de har mere brug for noget andet.

    Så brug heller dine krafter på at få meldt dig i en fagforening og blive en del af fællesskabet

    Medlem af den religiøse Pc-Religion Konsol hader to the max. PC for ever. - Største ønske på DR: Alle fora på forsiden.

    #12

    Emilsa
    Bruger
    10.389 indlæg
    Offline

    Det virkelig dumt du ikke er organiseret eller i a-kasse… Især det sidste, er man i akasse behandler de en som et menneske, er man på kontanthjælp bliver man behandlet som et dyr. Kom væk fra det.

    "I am convinced there is only one way to eliminate these grave evils, namely through the establishment of a socialist economy" - Kammerat Albert Einstein i "Why Socialism"

    #13

    Noize
    Bruger
    4.337 indlæg
    Offline

    Du siger du er svend inden for den kreative branche?? Kan ikke lade være med at undre mig over hvad det er. Svend betegner jeg som en håndværker og de kan vidst vælge og vrage mhs til jobs pt.

    #14

    FIRESTORM
    Bruger
    4.941 indlæg
    Offline

    #13 burde være det samme indenfor den kreative branche med mindre han bor på Lars tyndskids mark eller ingen evner har. Så se det som en gave de har givet dig for at prøve noget nyt.

    Nåh, ja så skal du nok accepterer at du er blevet fyret pga din løn, de mener at de kan få det samme til en billigere pris. Hvis de har ret så pas på med at forlange den samme løn når du skal ud at søge job, så kan der hurtigt gå lang tid inden du finder et job og det er ikke godt for CVet.

    #15

    SturmW-Ghost
    Bruger
    11.613 indlæg
    Offline

    Uden at være ekspert, så vil jeg også sige at det ikke lyder til at være så meget at gøre. Få dig meldt ind i en akasse hvis du vil forsætte som lønmodtager, eller overvej om du skal starte op med noget selv.

    Hvis din ansættelseskontrakt også er 10 år gammel, og det er et mindre selskab, så er der sandsynligvis ingen konkurrenceklasul inkluderet, som du vil være hæmmet af.

    "In Hoc Signo Vinces" - "What was, What is, Will be once again" - Praise be to your glory, and from your decline a lesson should be learned. ZeroCool: "Jeg skal ikke gøre mig til dommer på andres færden".

Viser 15 kommentarer - 1 til 15 (af 22 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.