Opfølgning på feedback
- Dette indlæg indeholder 352 kommentarer, har 77 deltagere og blev senest opdateret af
johbe for 3 år, 11 måneder siden.
- Emne
Opdatering 2/8 kl. 00.00:
Størrelsen på skrifttyper (fonts) er blevet justeret for artikler / nyheder. Var tidligere 18 px / 28 px (størrelse / linieafstand) og er nu 17 px / 25 px (1.5). Det giver en lidt bedre læsevenlighed.
Opdatering 16/6 kl. 20.00:
Der er blevet tilføjet dedikeret søgning i fora.
Opdatering 12/6 kl. 00.00:
Weekendspilleren – Mere fart på Daily Rush
Opdatering 1/6 kl. 22:50:
Fora: Jeg har lavet en række større omskrivninger af forum-koden. I bør kunne mærke en ret så markant forskel, når i tilføjer nye kommentarer til indlæg. Der er tale om en performance-forbedring på mere end ti gange hurtigere “svar” og indlæsning af det pågældende indlæg, når i har trykket på “Gem kommentar”. Oprettelse af et nyt indlæg går også hurtigere nu, men lige den del vil jeg kunne optimere yderligere.
Der er stadig en række performance-optimeringer for fora på todo-listen. I uge 24 (E3) vil jeg og resten af crewet hellige os E3 messen, så lige der vil der ikke blive revideret på sitet.
Opdatering 30/5 kl. 09.00:
Morgenspilleren – to uger i nye omgivelser
Opdatering 27/5 kl. 15.00:
Forumindlæg: Oversigt på forsiden og undersiderne (fora) er blevet modificeret i dag. Trykker du på titlen, bliver du sendt til selve indlægget (#0). Er der kommentarer til et indlæg, kan du trykke på nummeret efter “pilen”, bliver du sendt til den sidst tilføjede kommentar i indlægget. Dertil er der blevet tilføjet “conditional checks” for om indlægget har kommentarer.
0 kommentarer = vis det uden pil / kommentar-angivelser).
1 kommentar = vis pilen / kommentarangivelser samt forklaring ved hover-over med musen.
2 kommentar og over = vis pilen / kommentarangivelser samt forklaring (flertal) ved hover-over med musen.Refresh jeres browser da vores CSS er cached
24 commits til koden siden seneste opdatering. Primært performance-relateret, opdateringer og mindre visuelle justeringer (bl.a. lidt effekter på billeder).
Opdatering 24/5 kl. 10.30:
Live-sitet kører nu med følgende ændringer:
Forumindlæg: Der er kommet ny oversigt over seneste indlæg / antal kommentarer på både forsiden og på fora-siderne. Oversigten fungerer på samme måde som det var tilfældet på det gamle site. Du kan nu få væsentlig lettere overblik over aktivitet i fora og også se antal kommentarer pr. indlæg.
Autolinks på #xx: Vil du referere til en foregående kommentar / hovedindlæg, kan du skrive #xx (nummeret på kommentaren eller #0 hvis du vil referere til indlægget) og det bliver automatisk oversat til et link. Det fungerer som et kompliment til mentions, hvor du kan skrive @brugernavn for at referere til en bestemt bruger.
Visning af tal med decimaler: Vi har skiftet komma ud med punktum så tal skrives 1.234 og ikke 1,234 i fora.
Dertil er der en række omskrivninger af mere bagvedliggende ting.
—
Tak for masser af god feedback. Der vil altid være ting som skal rettes op og forbedres. Vi er ved at være klar men en række ændringer som vil blive rullet udover det næste stykke tid. Her er dog et lille indblik i især tre hovedområder som vi er i sving med i denne uge.
Performance:
Det er klart for de fleste, at sitet ikke performer tilfredsstillende. Det er primært pga. cache-systemet, som både genstarter i tide og utide, men vil også kræve en række omskrivninger som ikke lige kan klares med hurtige fixes. Dertil skal en del af javascript / css optimeres. Det vil ske løbende.
Fora:
Brugere skal have hurtigere adgang til fora og bedre overblik over indlæg / kommentarer. De to blokke som er på forsiden vil blive skiftet ud med noget mere hensigtsmæssigt. Jeg har allerede lavet en listeform som minder om det gamle (titel og med antal kommentarer i parentes) og ikke har unødvendigt fyld som “Kommentar til:”. Dertil vi forumlisten blive redesignet og formodentlig blive flyttet en smule højere op på siden, så det er mere synligt.
Forumlister vil blive tilført til den øverste menu, som giver adgang til en række forskellige måder at vise forum på.
Autolink på #xx nummer, som flere af jer har adspurgt, har vi allerede lavet og er for øjeblikket ved at teste det for fejl. Vi har ved samme lejlighed fundet fejlen, som giver forkerte links i indlæg med mange (+1.000) kommentarer
Profiler:
Der er pt. en fejl som gør at i kan rette det navn, som bliver vist i fora. Ydermere ryger jeres post counts og muligheden for at benytte mentions (@brugernavn), hvis i har ændret jeres navn. Der er en håndfuld brugere, som har gjort det. I kan få jeres post count tilbage, hvis at skifte til jeres gamle navn igen.
I skal kunne se jeres notifikationer og have adgang til jeres aktive tråde / favoritter hurtigt. Vi er ved at lave det således, at i får et ikon med antallet af notifikationer uden for jeres profilnavn i den sorte top-bar. Dertil vil der være en menu med adgang til jeres profilindstillinger, aktivitet, personlige lister, favoritter. (både fora og i kommentarer til artikler), m.v.
Design:
Indholdet i højre kolonne på undersider er pt. lidt for generisk. Vi skal have lavet sidebars til det forskellige indhold, så det der vises er en smule mere relevant. Her kunne man inkl. en mindre forumliste også (som i kender det fra det gamle site).
Vi er ved at have et mørkt skin på plads og det vil formodentlig blive implementeret, når der bliver ryddet op i javascript og css. Det kræver også lidt yderligere ændringer.
Daily Rush Head Honcho
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























