omlægge lån
Daily Rush › Debat › Off-topic › omlægge lån
- Dette indlæg indeholder 27 kommentarer, har 14 deltagere og blev senest opdateret af
SturmW-Ghost for 6 år siden.
-
ForfatterEmne
-
05/01/2015 kl. 20:12 #0
Hey DR
Jeg fatter ikke vildt meget af lån og omlægning af disse. Men inden jeg kontakter banken ville jeg lige høre hvad i sagde til sagerne.
Jeg har realkreditlån 30år på 827.000 til rente 3,5% (fast) med 10 år afdragsfrihed
Samt et banklån på ca. 200.000Jeg har været i gang i ca 2 år og har foreløbigt afdraget på banklånet som er væk om ca 8år.
Ville de give mening at omlægge til et 2% fastforrentet?
Det koster vel penge at omlægge lånet – hvor meget ved jeg ikke og hvor stor en evt gevinst ved omlægning er kan jeg umiddelbart ikke lure.Hvad siger i? Ville i overveje en omlægning?
"Hummerbestanden i de vestlige farvande har lidt et grumt nederlag som følge af min svaghed for deres überfråderen kød" - Ukendt dansker i Caribien.
-
ForfatterEmne
-
ForfatterKommentarer
-
05/01/2015 kl. 20:17 #1
Hør banken hvad de skal have for det, og hør om du kan finansiere det med i dit banklån. Så bør du let kunne se på dine afdrag om det kan betale sig eller ikke. Du kan også overveje at fastholde dit afdrag på dit banklån, og betale forskellen i rente-afdrag på dit realkredit på dit banklån.
Umiddelbart er jeg ret sikker på at det kan betale sig, du sparer trods alt en pæn slat i renter.
05/01/2015 kl. 20:18 #2Jeg ville helt sikkert omlægge lånet!!!!
Ben Bording / Benya music: http://www.facebook.com/pages/Ben-Bording-Benya/145573040047
05/01/2015 kl. 20:19 #3Helt sikkert hoppe med på den, hvis du også kan fortsætte med afdragsfriheden.
Vi ville spare 18 k brutto om året ved at omlægge fra 4% til 2,5%. Netto er det omkring 1000kr om måneden (som man så kan bruge på sit banklån, hvis man har sådan et).
Vores lån ville selvfølgelig blive forlænget lidt og ville koste os 62.000 i “tillæg” til lånet.
Nu har vi strukket den lidt, så nu skal jeg i banken snart og se hvad det giver.
Ovenstående kan jo se noget anderledes ud, særligt i forhold til hvad lånet bliver forhøjet med, da kursen starter lavt (og stod højt da vi kiggede på 2,5%-løsningen)
05/01/2015 kl. 20:28 #4Jeg ville helt klart kontakte banken og høre dem hvordan det hele ville se ud og koste ved en omlægning.
Jeg kontakter min rådgiver et par gange om året i forhold til vores boliglån.
Kontaktede ham senest i november hvor jeg fik sat vores rente ned med en halv procent
Der fik jeg også at vide at jeg skulle kontakte ham igen når min kone var færdiguddannet og kommet i job, for så kunne vi nok få sat renten yderligere ned05/01/2015 kl. 21:40 #5OK, lidt for meget jubeloptimisme her.
Punkt 1: Stol ikke på den rådgivning du får i banken. Det burde gøres forbudt, at de folk man snakker med der overhovedet kalder sig ‘rådgivere’. De arbejder for banken og har derfor kun en ultimativ interesse – at skabe profit til banken. Hvis du vil have ordenlig rådgivning så skal du finde dig en uafhængig rådgiver og betale lidt for nogle helt reelle råd.
Punkt 2: Det kan ofte ikke betale sig at omlægge lån, hvis man kun går 1 procent-point ned i rente. I dit tilfælde er der jo så tale om 1.5 procentpoint, så her er det måske på vippen.
Hvis kursen på det nye lån er mindre end 100 når du ‘tager det hjem’, så betyder det at din gæld stiger, når du omlægger lånet – du indkasserer et kurstab. Så vidt jeg ved er 2 % lånene lige åbnet i kurs 96 – det er IKKE en attraktiv kurs og slet ikke hvis du samtidig ikke tager et større rentespring nedad.
Punkt 3: Så vidt jeg har hørt så er kun 2 % med afdrag åbnet. Dvs. du kan pt. ikke optage et afdragsfrit lån til denne rente. I øvrigt giver det vist meget god mening fra dit synspunkt med et afdragsfrit lån, så kan du jo netop få afdraget hurtigere på det væsentligt dyrere banklån.
Husk også at du ‘begynder forfra’ hvis du omlægger lånet. Så dvs. du ryger tilbage til 30 år igen, hvis du lægger om.
Til slut: For at se de økonomiske konsekvenser, så bed om ‘amortiseringstabel’ på både nyt og gammelt lån samt få lavet en komplet oversigt over de samlede omkostninger for lånomlægningen. HUSK at få banken til at inkludere et bud på omkostningerne for kurssikringen også!
EDIT: Det kan måske betale sig at omlægge for dig, men det skal beregnes grundigt. Først og fremmest peger pilen imod at renten på ingen måde vil stige i flere år fremover – måske vil den endda falde yderligere! Jeg ville væbne mig med tålmodighed, hvis jeg var dig og i hvert fald vente lidt med selve omlægningen. I det mindste til kursen er mere attraktiv på de nye lån (eks. 98-99 styker).
"Whose kitty litter box did I just shit in?"
05/01/2015 kl. 21:48 #6http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2015/01/05/104748.htm
"In Hoc Signo Vinces" - "What was, What is, Will be once again" - Praise be to your glory, and from your decline a lesson should be learned. ZeroCool: "Jeg skal ikke gøre mig til dommer på andres færden".
05/01/2015 kl. 21:49 #7En anden rigtig god grund til at vente med omlægningen er, at 2 procent lånene lige nu har en vis risiko for at blive en lille obligationsserie (dvs. at kun få folk tager lånet hjem måske). Hvis det sker, så kan det blive et lån der bliver ganske dyrt at omlægge igen senere, hvis renten stiger igen. Dette er noget jeg hørte en investeringsspecialist forklare i radioen tidligere i dag, og jeg kan ikke helt forklare detaljerne i det. Men det virker som en vigtig ting at have i baghovedet.
"Whose kitty litter box did I just shit in?"
05/01/2015 kl. 22:12 #8#5 er inde på noget af det rigtige, omend jeg som rådgiver i et pengeinstitut synes pkt. 1 er noget vrøvl (helt oprigtigt).
#0
Bed din rådgiver/bank om at lave en omlægningsberegning til dig. Her vil du kunne se, hvor meget du sparer i ydelse, hvor meget mere du vil afdrage, hvad det koster at lægge om, osv.I et lån i den størrelse du har, vil en omlægning til 2% formentlig give en nogenlunde ydelsesbesparelse. Det er dog vigtigt ikke kun at kigge ydelse og omkostninger – som #5 er inde på, skal man også forholde sig til kursen.
Optagelseskursen skal være så tæt på 100 som muligt – lige nu ligger kursen for lavt, dvs. du vil skulle tage et relativt stort kurstab (din restgæld vil stige en del). Lige nu er det stadig muligt at få 2,5% afdragsfri til lige under 100 – det ville jeg vælge i stedet for en 2,0% i nuværende kurs.
Ydelsesbesparelse er ikke den eneste fordel ved at gå ned i rente. Du vil også være bedre stillet ved indfrielse, såfremt renteniveauet stiger. Hvis (når) renterne igen begynder at sige, vil kursen på dit lån falde, og jo lavere renten på lånet er, desto lavere vil kursen være. I modsætning til optagelseskurs, ønsker vi ved indfrielseskurs en så lav kurs som muligt.
Lad os sige, at du tager et 2,5% lån til tæt på kurs 100 som muligt. I løbet af nogle år stiger renteniveauet med 3%. Din indfrielseskurs er nu 85, hvilket vil sige, at du vil kun skal betale 85% af din kontante restgæld, for at indfri lånet. Til sammenligning er 3,5% lånet “kun” i kurs 90.
De omkostninger der er ved at lægge et lån om, bliver lagt til det nye låns hovedstol (man låner omkostningerne med). Omlægningen bør derfor ikke have betydning for dit banklån.
Som #7 er inde på, skal du også være forsigtig med at være en af de første til at gå i 2% lånet. Det er er problem hvis den obligationsserie der ligger bag lånet, ikke bliver ret stor – endnu en grund til at vælge 2,5% så længe den er åben.
05/01/2015 kl. 22:40 #9#5: Jeg har nok bare været kunde i de forkerte banker så
"Whose kitty litter box did I just shit in?"
05/01/2015 kl. 22:50 #10#8
Stærkt indlæg
Hvad styrer egentlig hvornår der åbnes for 30-årige lån med afdragsfrihed? Er det afhængig af hvor mange lån med afdrag, der optages eksempelvis?
Jeg er kommet lidt i tvivl om, hvorvidt man burde springe på 2,5% med afsragsfrihed til kurs 98-99 eller vente til der kommer afdragsfrihed på 2%-lånet…
05/01/2015 kl. 22:59 #11#9 Der vil naturligvis være forskelle fra bank til bank og fra rådgiver til rådgiver. Men i bund og grund er det vores opgave sælge alt det, som kunden har behov for (med streg under behov for). Groft sagt kan man sige, at de større pengeinstitutter generelt har større fokus på salg og presser deres rådgivere hermed (det er en generel tendens, man kan naturligvis ikke skære det over med én kam).
Find en bank og en rådgiver, som man har tillid til.
Sådan lidt simplificeret kan det vel sammenlignes med alle andre former for forretninger – jeg var for nogle måneder siden ude for at købe nye løbesko, da jeg har døjet med skader og håbede at nye sko kunne hjælpe på det. Ekspedienten i butikken undersøgte mine sko og konstaterede, at han mente de havde flere kilometre i sig, og han ikke troede, at nye sko ville hjælpe på min skade. Han anbefalede mig at vente. Jeg gik hjem igen uden nye sko, men ved da godt, hvor jeg går hen næste gang jeg skal kigge sko… Andre butikker havde formentlig sagt ja tak til den mulige forretning med det samme.
Mht. uafhængige økonomiske rådgivere, er det min erfaring, at der er rigtig mange dårlige i flokken, og deres omkostning er for stor.
05/01/2015 kl. 23:11 #12#10
Det danske realkreditsystem er bygget sådan op, at lånene finansieres ved realkreditobligationer, som er særligt dækkede obligationer (pga. pantet i ejendommen). Realkreditinstituttet er et mellemled mellem låntagere og investorer. De tjener på bidrag og kursskæring, investorerne modtager afdragene og renterne.
Prisen (kursen) på obligationerne dannes som alle andre priser – ved udbud og efterspørgsel. Hvis mange investorer gerne vil investere i de lange realkreditobligationer, er det med til at presse prisen ned for låntagerne.
Et lån lukker for nyudstedelse, så snart kursen på den bagvedliggende obligation går over 100. Når 2,5% obligationen går over 100, må der altså udstedes 2,0% obligationer = investorerne må acceptere en lavere rente, hvorfor prisen (for dem) naturligvis er lavere end for 2,5%.
Realkreditinstitutterne kan i princippet udstede nye obligationer og nye lån når det passer dem. F.eks. kunne de udstede en 30-årig obligation til 1% i rente nu, hvis de ville – men det er klart, at når en investor kan få 2,5% i rente for 100 kr. nu, så vil de kun give 75 kr. for 1,0%. Det vil naturligvis ikke være attraktivt for låntagerne (da de så vil skulle optage et lån til kurs 75 – husk, helst så tæt på 100 som muligt).
05/01/2015 kl. 23:25 #13#8
Men det kan næppe afvises, særligt ikke hvis man ser på retspraksis.
Betegnelsen Banksælger virker mere passende imo, da det er bankens ydelser der forsøges afsat til klienten, ud fra dennes behov som du selv siger. Sidstnævnte gør nærmest sælger betegnelsen indenfor bankernes virke helt ridderlig i forhold til andre sælger brancher man umiddelbart kommer i tanke om.“Heldigvis” for bankerne, så er pengeinstitutters ansvar mildest talt fluffy rent juridisk.
"In Hoc Signo Vinces" - "What was, What is, Will be once again" - Praise be to your glory, and from your decline a lesson should be learned. ZeroCool: "Jeg skal ikke gøre mig til dommer på andres færden".
06/01/2015 kl. 01:34 #14Jeg kører F5 og F3 på hhv. toplån og grundlån hos Nykredit, hvor jeg i foråret fik en rigtig god rente på dem begge.
Jeg tror, at det er helt sikkert at køre flexlån de næste 4-5 år, muligvis længere, og du får en meget lavere rente dér. Det er selvfølgelig et gamble, men…jeg har allerede sparet en del tusinde kroner på mine lån ift. et 2% eller 2,5% lån, og det ser ud til at fortsætte.
Hellere komme galt afsted, end slet ikke komme afsted.
06/01/2015 kl. 10:37 #15#0
Jeg er ikke i faget, men i forbindelse med køb sidste år har jeg selvfølgelig sat mig ind i tingene efter behov.
3,5% p.a. er en høj rente i disse dage, men der er nogle tommelfingerregler som næsten altid (angiveligt) holder, selv under disse ‘ekstreme’ omstændigheder.
1) Det kan ikke betale sig at omprioritere under 1M kr.
2) God idé du gør dig med afdragsfrihed og afbetaling på banklån – det kan kun gå for langsomt.
3) Husk at rente kun er den ene side af sagen. Hvilken kurs er dit realkreditlån i? Og hvilken kurs kan du få. Det kan være DYRT at indløse et fastforrentetlån før løbetid, og kursen skal være yderst gavnlig. Dette er kun forstærket af den lille lånesum.Umiddelbart: Jeg ville ikke omprioritere. Udsigten til kurstab og stempelafgifter ved så små lånebeløb… det er svimlende.
En joker er evt stor værdistigning i din bolig. Med forsigtighed for en boble kan du evt i stedet ofre et tillæg til dit realkreditlån og udtage flere penge – og smide dem direkte over i banklånet.
Igen er det dog små penge vi snakker om i det store spil.Hvis du holder dig til tommelfingerregel nr 1+2 kommer du ikke til at gå helt galt i byen. Om det har kostet mere i sidste ende – det vil vise sig.
#14
Vi fik forhandlet os til 2x F3 (i stedet for F5 toplån) da F5 simpelthen er for dyrt. De gik modvilligt med til det til sidst. Ligesom dig er vi fandeme også glade for det. På trods af bidraget er renten så ualmindeligt lav at jeg griner ved hver kvartalsbetaling. Smilet forsvinder hurtigt når Helle Thornings nye ejendomsværdiskat kommer i ind ad døren i brevform. Altså, ikke at hun fandt på den – men hun har fået den til at stige. -
ForfatterKommentarer
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























