Om kandidatuddannelser og manglende svar
- Dette indlæg indeholder 19 kommentarer, har 10 deltagere og blev senest opdateret af
guffe16 for 8 år, 5 måneder siden.
- Emne
(Kopieret direkte over fra Facebook, da jeg ikke gad skrive endnu en tekst, men jeg har virkelig brug for, at der er mange, mange, mange mennesker, der giver mig ret i, at verden er af lave i dag.)
I dag, den 9 august, var det endelig et menneske og ikke en telefonsvarer, der besvarede mit opkald til Aarhus Universitet. Det har kun taget et par uger at nå så langt i processen. Efter lidt forvirring, lidt venten, en omstilling, et nyt opkald og lidt mere venten, kom jeg endda igennem til et menneske, der tog min forespørgsel helt alvorligt. Ikke nok med det. Hun lovede mig faktisk hjælp.
Se, hun kunne egentlig godt forstå, at jeg går og er en anelse forvirret, frustreret og efterhånden også lidt vrissen over, at jeg endnu ikke har fået svar på den dispensationsansøgning til kandidatuddannelsen i historie, jeg sendte tilbage i marts måned.
Hun blev noget mere forvirret, da det viste sig, at min ansøgning aldrig er kommet videre fra der, den skulle sendes hen i første omgang. At jeg den 15 juni fik en mail fra studieadministrationen, der bekendtgjorde, at min ansøgning skam var modtaget men skulle vurderes yderligere, forsikrede hende dog om, at jeg da måtte befinde mig et eller andet sted i universitetets systemer. (Og at jeg ikke bare sad og fandt på røverhistorier. Det tænkte hun ikke, men det gjorde jeg efterhånden lidt.)
Hvor jeg befinder mig i systemet, kunne hun dog ikke svare på. Og vanen tro er vedkommende, der burde sidde med et sådant svar, ikke at finde på sit kontor før engang i næste uge, hvor føljetonen om mit fortsatte studieliv i så fald måske kan nå til en afslutning.
Tilbage er der selvfølgelig kun at vente. Jeg kunne nu bruge tiden på at småklukke ved tanken om en bande kontornisser, der netop nu er igang med at hive gigantiske arkivskuffer op, mens de febrilsk leder efter den forsvundne mappe med mit navn og cpr-nummer på. I den tankestrøm vil mappen dukke op og vise sig at indeholde et endeligt svar til mig.
Men så heldig tror jeg egentlig ikke, jeg er. Jeg er en anelse trist og muggen over processen lige nu, og mine tanker er derfor præget af en anelse mere tungsind end som så. Jeg forventer derfor, at min ansøgning dukker op i et kedeligt computerssystem. Jeg går derefter ud fra, at Aarhus Universitet opdager, at min ansøgning slet ikke er blevet behandlet, men at det da også er lige meget, da der jo allerede er studiestart om et par uger, og inden for den tid kan de sandelig ikke nå at kigge på de to siders papir, jeg sendte den 19 marts. Hverken dispensationsansøgning eller den motiverede ansøgning kan de finde tid til at læse, og jeg kan vel nok forstå, at jeg pænt må vente et år med at søge ind på deres fiiiine skole. (Igen.)
Det skal måske tilføjes til denne smøre, at jeg ér blevet optaget på en kandidatuddannelse, blot ikke med historiestudier for øje. Den søde telefondame og jeg talte da også om, at det måske var derfor, jeg ikke havde fået svar fra historie, fordi de mente, at jeg vel var ligeglad med deres studie nu, jeg var optaget på mit første valg.
Men derfor vil man jo gerne have et svar. Det synes jeg ærlig talt, jeg er berettiget til at få.
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























