Om internetdiskussioner
- Dette indlæg indeholder 21 kommentarer, har 17 deltagere og blev senest opdateret af
OliverDK for 1 år, 8 måneder siden.
- Emne
Jeg har bemærket et mønster, som går igen på snart sagt alle online-diskusionsfora (danske såvel som internationale). Det er, at folk:
1. Ikke læser lange dybdegående og detaljeret forklarende indlæg (hverken i trådstart eller som kommentarer).
2. Er meget hurtige til at afskrive ethvert dybdegående indlæg med ‘one-liners’ – med success, dvs. alle andre kommentarer vil blive afledt af den første one-liner som en slags “lemmingeffekt”. Eksempel: “For langt, gad ikke læse… du er dum!”
3. Twitter-rule: Den som kan forklare sine holdninger på 100 tegn eller kortere, “vinder” debatten, uanset postulaternes validitet eller mangel på samme.
Læg dertil, at onlinefora somregel er enten-eller i forhold til moderation:
Enten er der totalt lukket, og alle indlæg skal godkendes af en moderator inden offentliggørelse. Du kan ikke rette fejltagelser/typos og du er tvunget til at stå fast på dit oprindelige standpunkt – og må aldrig blive klogere/ændre standpunkt, da sidstnævnte anses som “utroværdigt”.
Eller også er der totalt frit spil, enten i form af manglende brugeroprettelse/login eller i fraværet af moderation. Man sviner hinanden til, og beskylder sine modstandere for noget meget, meget groft endda noget kriminelt – og slipper afsted med det, selv når loven i det land som udbyder forummet forbyder injurier.
Dvs. at internetdiskussioner er det absolutte fristed for trolls, medmindre det er et diktatur hvor også holdninger som ikke stemmer overens med sidens [indsæt ideologi/religion] censureres.
Internetdiskussioner er derfor det absolutte samlingssted for det absolutte lavpunkt/laveste fællesnævner, eller en samling rygklappere.
Spørgsmålet er så, om man overhovedet kan have en saglig onlinediskussion?
Jeg efterlyser nogle flere danske og især internationale frie, dog modererede fora hvor det at gå efter postulater/argumenter er påkrævet, og advarsel/bannings-grundlag at gå efter debattørerens person istedet.
Et forum hvor man som kommentator har pligt til at udbygge sin kritik af et postulat med modargumenter og kildehenvisning med påstande som ikke er alment accepterede (jorden er rund, indlysende – intet behov for kilder. Universet er et hologram – meget muligt, men kilder, tak). Samtidig har man som trådstarter en pligt til enten at argumentere for sine påstande, eller kildehenvise/citater.
Idag er de eneste fora på nettet som modereres i denne stil, lukkede akademikerfora. Lukket for offentligheden. Man skal være en del af det pågældne universitet eller have en invitation. Og det bidrager i dén grad til den voksende almene gruppe af “computerkyndige” men dog almindelige/ikke-akademiske debattører at anskue den akademiske verden som elitistisk.
Er jeg den eneste som ser det “mønster” eller har andre opdaget noget lignende?
Det bidrager til troen på konspirationsteorier og giver grobund for politiske yderfløje.
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























