fredag, oktober 23, 2020

Nyt grafikkort OFFICIEL TRÅD (V.2)

Daily Rush Debat Hardware Hardware Nyt grafikkort OFFICIEL TRÅD (V.2)

  • Dette indlæg indeholder 937 kommentarer, har 98 deltagere og blev senest opdateret af  TormDK for 4 måneder siden.
  • Forfatter
    Emne
  • #0

    Deadmeat
    Bruger
    7.414 indlæg
    Offline

    Seneste revision: 21/11-2015

    #0:
    (A) OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

    1. Hvilket grafikkort skal jeg vælge?
    2. Er en GPU fra NVIDIA eller AMD bedst?
    3. Hvilken grafikkort producent skal jeg vælge?
    4. Hvor meget VRAM skal grafikkortet have?
    5. Hvor stor en strømforsyning skal jeg bruge?
    6. Har jeg brug for en ny CPU også?
    7. Kan det betale sig for mig at skifte grafikkort nu?
    _____________________________________________

    #1:
    (B) ANDRE SPØRGSMÅL

    1. Skal mit nye grafikkort understøtte DirectX 12?
    2. Hvornår kommer næste generation af grafikkort?
    3. Kan det betale sig at køre med to grafikkort (SLI (NVIDIA)/Crossfire(AMD))?
    4. Kan det betale sig at overclocke mit grafikkort?
    5. Mit bundkort har kun PCI-E 1.1 eller 2.0 – Har jeg brug for et nyt bundkort med PCI-E 3.0?
    6. Er der forskel på AMD og NVIDIA kort til arbejde med 3D design?

    (C) NYTTIG SOFTWARE
    (D) GRAFIKKORT LINGO

    _____________________________________________

    (A) OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

    1. Hvilket grafikkort skal jeg vælge?
    Når du skal til at købe et nyt grafikkort er du først nødt til at afklare følgende ting:
    – Hvad er dit budget
    – Hvilke spil vil du gerne spille
    – Hvilken opløsning skal kortet trække
    – Hvor høj detaljegrad og forventer du kortet kan trække
    – Hvor mange FPS skal kortet kunne trække i spillene

    Hvis du er i tvivl om svaret på sidste punkt, så kan du evt. besøge denne side for at prøve, hvordan forskellige FPS ‘ser ud’. Svaret afhænger både af din egen mening og så hvilke typer spil du vil spille. Spil med hurtige bevægelser og krav til høj reaktionstid, som eksempelvis First-Person Shooters eller racerspil, så er minimum 60 FPS ønskeligt for en rigtigt tilfredsstillende oplevelse. Mindre tempofyldte spil vil på den anden side kunne opleves som OK ned til ca. 30 FPS alt efter smag og behag.

    For lidt mere avancerede overvejelser, så kig under beskrivelsen af ‘Frame-pacing’ under ‘Grafikkort lingo’ afsnittet.

    Når du har bestemt dig for svarene til ovenstående punkter, så kan du roligt læse videre.
    _____________________________________________

    2. Er en GPU fra NVIDIA eller AMD bedst?
    Der er (naturligvis) ikke noget entydigt svar på dét spørgsmål. Grafikkort med GPU fra begge producenter har fordele og ulemper mht. indbyggede funktioner, pris vs. performance og drivers. Det ses desuden ofte at et spil er optimeret til GPU’er fra enten den ene eller anden producent.

    Mit personlige råd er at lade være med at tage imod andres generelle holdninger eller erfaringer med den ene eller anden producent. Sørg først og fremmest for at læse anmeldelser af det specifikke grafikkort du vil købe, og så går du næppe helt galt i byen.
    _____________________________________________

    3. Hvilken grafikkort producent skal jeg vælge?
    NVIDIA og AMD er først og fremmest producenter af selve GPU’en til grafikkort (se ‘Lingo’ afsnit). De producerer også selv referencekort med egne GPU’er, men der findes mange tredjepartsfirmaer, som producerer grafikkort under eget firmanavn med GPU fra begge producenter. Nogen af de mest kendte er Asus, MSI, EVGA, Gigabyte, Sapphire, Zotac, m.fl.

    Mange af disse firmaer anvender NVIDIA’s og AMD’s referencedesign til PCB (se ‘Lingo’) som udgangspunkt. Der er dog også mange eksempler på kort med et optimeret PCB design for at vride lidt ekstra ydelse ud af GPU’en. Derfra kan der være forskelle i kvaliteten af de enkelte komponenter på kortet som VRAM, VRM og ikke mindst køler. Sidstnævnte kan have stor betydning for hvor meget kortet larmer under belastning og evt. hvor meget du kan overclocke kortet uden at skulle opgradere til en ny køler.

    Når du søger efter priser på en bestemt GPU (f.eks. GTX 970, r9 390) så kan prisen for en bestemt GPU type svinge en del afhængigt af, hvilket tredjepartsfirma grafikkortet kommer fra. Forskellen i pris dækker over ting som: Mængde VRAM, køler kvalitet, præ-leverede clockfrekvenser og generel komponent kvalitet. Der kan dog også være store prisforskelle pga. rene tilfældigheder i markedet. Det er derfor helt sikkert også muligt at være en god købmand, hvis man sørger for at sammenligne anmeldelser af grafikkort fra forskellige tredjeparter inden købet.
    _____________________________________________

    4. Hvor meget VRAM skal grafikkortet have?
    Svaret afhænger især af hvor høj opløsning du vil køre med og om du evt. skal trække mere end én skærm. Skal du køre meget grafiktunge spil og med 1200p opløsning eller mere, så er mindst 4 GB VRAM et must til et nyt grafikkort. Kan du til gengæld nøjes med 1080p og at spillene evt. ikke kan trækkes med fuld fart, så findes der nyere grafikort på markedet med kun 2 og 3 GB VRAM, som stadig kan følge med. Både AMD og NVIDIA har indenfor de seneste par år introduceret særlig kompressionsteknik til visse grafikkort, som gør at selv 2 GB VRAM kan fungere acceptabelt med nyere spil også. Eksempler på grafikkort hvor denne teknik udnyttes er NVIDIA GTX 960 og AMD r9 285.
    _____________________________________________

    5. Hvor stor en strømforsyning skal jeg bruge?
    Et gamer grafikkort vil som udgangspunkt være den største strømsluger i din PC. Mange vælger blot at købe en svært overdimensioneret PSU (strømforsyning) på 600 W eller endnu mere, og så får man i hvert fald ikke problemer med for lidt effekt næsten uanset hvad.

    Det kan bedre anbefales at bruge lidt tid på at finde ud af, hvor meget strøm din CPU og det nye grafikkort bruger. Herfra kan du så lægge ca. 5 W til per SSD disk, 15 W per almindelig harddisk og i alt 50 W til øvrige komponenter (bundkort, blæsere, DVD drev). Læg i hvert fald 50 W til det tal du får, og så har du nogenlunde en idé om, hvor stor en PSU du har brug for.

    Der findes derudover hjemmesider med ‘beregnere’, men generelt synes de at være ret upræcise. Det anbefales i stedet at gøre benarbejdet selv, eller alternativt spørge kyndige folk om hjælp (også her på DR).

    Generelt set er det bedre at bruge et givent beløb på en mindre PSU af bedre kvalitet, end en PSU med størst mulig effekt for de samme penge. Der er mange andre parametre end effekten af PSU’en, som bestemmer hvor god den er. Der findes mange sider på nettet med anmeldelser af PSU’er, men få af siderne laver seriøse tests. Jeg kan anbefale følgende sider:

    Anandtech
    Techpowerup
    Hardware Secrets

    Specifikke anbefalinger til de bedste modeller kan desuden findes hos Anandtech og Toms Hardware.
    _____________________________________________

    6. Har jeg brug for en ny CPU også?
    Der er intet simpelt svar på dét spørgsmål. Det er dog vigtigt at tænke sig grundigt om her inden du går ud og smider om dig med millionerne til ny CPU, bundkort og evt. RAM moduler. Kravene til CPU kraft afhænger utroligt meget af hvilke spil man vil spille og hvilket grafikkort man anvender. Selv en ældre 2. generations CPU model som Intel i5 2500k kan være med på de fleste spil i dag. Hvis du derfor er i tvivl så spørg endelig om hjælp hos nogen med forstand på sagerne (jo de findes skam også herinde på DRs forum).

    Kort og godt: Dine penge kan meget vel være meget bedre givet ud på at købe et endnu bedre grafikkort, frem for også at skulle brænde en stor del af budgettet af på nyt CPU og bundkort.
    _____________________________________________

    7. Kan det betale sig for mig at skifte grafikkort nu?
    Det spørgsmål kan du kun selv svare meningsfuldt på. Første skridt er at undersøge, hvilke grafikkort du kan vælge imellem indenfor dit budget. Her er Tom’s Hardware en stor hjælp med deres hyppigt opdatere pris/performance oversigt for det amerikanske marked. Priserne er naturligvis ikke 100 % ens med DK prisforskelle, men det er et godt sted at starte:

    Toms pris/performance guide (nyeste udgave)

    Tom’s HW guide er baseret på test i rigtige spil samt i Benchmark programmet 3Dmark. Firmaet bag sidstnævnte program laver også en pris/performance oversigt baseret alene på score i deres program (klik på kolonnen ‘Value for money’): Futuremark pris/performance oversigt.

    Dernæst skal du finde ud af, om du får en stor nok forbedring for pengene. Her er Tom’s hardware og Anandtech to gode steder at kigge. Begge sider tilbyder en detaljeret database med test af grafikkort i en række forskellige spil, afprøvet ved forskellig opløsning og detaljegrad:

    Toms VGA 2015 Charts
    Anandtech GPU test bench 2014

    Sammenlign performance af dit nuværende grafikkort med det du tænker på at købe. Hvis du synes at forbedringen ser god nok ud til prisen, så sagen afgjort.

    FORTSÆTTES i #1…

    "Whose kitty litter box did I just shit in?"

Viser 15 kommentarer - 901 til 915 (af 937 i alt)
  • Forfatter
    Kommentarer
  • #901

    Deadmeat
    Bruger
    7.414 indlæg
    Offline

    #899: @tormdk jeg synes da det er rigtig spændende og potentielt et stort skridt på vej! De snakker om +10-15 % forbedring pga. arkitektur forbedringer alene. Så et rdna2 kort med samme 24 CU som et RX 5700 XT vil være 10-15 % hurtigere alene pga. det + evt. bump af højere clock på 7+ nm.

    Næste skridt er så at de lancerer rdna2 kort med mere end 24 CU’s – så begynder det altså potentielt at sparke røv selv mod 2080 Ti.

    "Whose kitty litter box did I just shit in?"

    #902

    PBT
    Admin
    3.426 indlæg
    Offline

    #900 Hehe sandt nok. You know what to do

    Startede Daily Rush og Quake3.dk sammen med Webster i et andet årtusind

    #903

    TormDK
    Bruger
    14.702 indlæg
    Offline

    #901 2080Ti er old news, så hvis det er det bedste AMD kommer med, så er de fortsat irrelevante.

    #904

    Noztra
    Bruger
    2.144 indlæg
    Offline

    #903 Det kommer da helt an på hvem du spørger? Fordi det ikke er relevant for dig, betyder det ikke at det ikke er relevant for andre. AMD satser på det segment hvor der er flest brugere og det er ikke high-end. Så de hvor pengene er flest og hvor flest mennesker køber.

    Er da fedt at Nvidia har 2080TI, men 98% af alle gamere har ikke råd til det. Det er et prestige kort og ikke andet.

    #905

    TormDK
    Bruger
    14.702 indlæg
    Offline

    #904 Pointen er bare at “the race to zero” (aka, low cost) ikke flytter os fremad.

    AMD skal foran i bussen, de skal ikke nøjes med at lave catch-up, det der “lige ved og næsten” mindset ødelægger mere end det gavner, for det gør bare Nvidia kan blive ved med at være doven.

    #906

    knekker
    Bruger
    1.854 indlæg
    Offline

    #905 jeg tror nu nok AMD arbejder paa sagen, men set med oekonomiske oejne, hvad angaar mainstream gaming markedet, saa tjener nvidia og AMD stoerste del af pengene paa deres mid og lowend produkter.

    #908

    MiNo
    Bruger
    2.722 indlæg
    Offline

    #906 på cpu markedet ser det ellers ud til at amd først for alvor tjener penge når de nu giver Intel kamp i toppen af segmentet. I lang tid har de jo leveret en blød mellemvare til fin pris, men rige blev de ikke.

    i7-6700K@4.5 Ghz|Noctua NH-D14|Asus Z170|GTX1080ti|32GB DDR4|Pro 950 512GB NVMe|2x 850 Evo 1TB SSD|CORSAIR AX 850W|R5|Asus PG279Q

    #908

    knekker
    Bruger
    1.854 indlæg
    Offline

    Er det ikke server markedet du hentyder til, hvor der koebes stort ind fra Google, amazon osv, hvor de virkelig tjener penge? Der er uden tvivl god afkast paa HEDT marked, men jeg tror ikke de saelger saa mange antal styk i forhold til server og gaming markedet.

    #909

    Noztra
    Bruger
    2.144 indlæg
    Offline

    #908 AMD tjener penge på deres “alm” gaming CPU, men margin er ikke super høj.

    De tjener gode penge på HEDT og de tjener rigtig gode penge på servere.

    Også derfor Intel er “ligeglad” med at AMD rykker så meget på gaming CPU markedet. Det Intel frygter allermest er at AMD rykker meget på server markedet.

    #910

    knekker
    Bruger
    1.854 indlæg
    Offline

    Ja noget i den stil.

    #911

    knaseren
    Bruger
    6.844 indlæg
    Offline

    kan vi forvente 3080ti til sommer/efterår 2020?

    Professor: i7-6700k
    Køling: Arctic Liquid Cooling 360
    Bundkort: asus z170 pro gaming
    Ram: 16gb corsair dominator platinum 3000mhz
    Grafik: MSI GeForce RTX 3080 GAMING X TRIO-10GB GDDR6X R
    Skærm: Predator Z321QU
    Lager: 500gb 950 pro - 500gb 850 EVO - 1TB 860 EVO
    Kabinet: Corsair 680X
    Strøm: Be Quiet! Dark power pro 12 1500W

    #912

    Fisker
    Bruger
    12.442 indlæg
    Offline

    #911 Rygterne peger nærmere hen mod efteråret, de skulle efter sigende introducere Ampere arkitekturen her på deres GTC live stream på torsdag, men det skulle ikke være gaming fokuseret.

    #913

    Deadmeat
    Bruger
    7.414 indlæg
    Offline

    #911 (get out of that tower!) de mest konkrete rygter siger præsentation og muliig samtidig lancering af Ampere til september. Hold også øje med AMD denne gang. De kommer ligeså med ray tracing og har måske ligefrem mulighed for at matche NVIDIA fuldt ud pga. forventet bedre node vs NVIDIA til deres GPU’er.

    "Whose kitty litter box did I just shit in?"

    #914

    Nioxic
    Bruger
    17.916 indlæg
    Offline

    #913

    der var nogen “leaked benchmarks” fra et AMD kort hvor den faktisk klarede sig bedre end et 2080 Ti (en… var det 20 eller 30% mere. men det var så ikk m. ray tracing, som jeg tænker er en vigtigere faktor i fremtiden end det er idag)

    mmen… det siger desværre intet om hvor god performance ligger på amds high end kort til den tid, og slet ikke hvis vi så sammenligner med et evt 3080 Ti kort fra nvidia, som nok er på trapperne. tænker nvidia bare venter på AMD’s næste move… Det plejer de jo at gøre. (det er derfor vi har “super” serien af kort nu.. den kom lige efter 5700-kortene)

    http://www.reddit.com/r/random/

    • Denne kommentar blev ændret for 5 måneder, 2 uger siden af  Nioxic.
    #915

    Elocon
    Bruger
    2.054 indlæg
    Offline

    Har læst mig frem til at 3080 TI først bliver udgivet Q1 2021 ?

    For at blive gammel og klog, bliver man nød til at ha været ung og dum

Viser 15 kommentarer - 901 til 915 (af 937 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.