torsdag, januar 17, 2019

Nyt grafikkort OFFICIEL TRÅD (V.2)

Daily Rush Debat Hardware Hardware Nyt grafikkort OFFICIEL TRÅD (V.2)

  • Forfatter
    Emne
  • #0

    Deadmeat
    Bruger
    5.839 indlæg
    Offline

    Seneste revision: 21/11-2015

    #0:
    (A) OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

    1. Hvilket grafikkort skal jeg vælge?
    2. Er en GPU fra NVIDIA eller AMD bedst?
    3. Hvilken grafikkort producent skal jeg vælge?
    4. Hvor meget VRAM skal grafikkortet have?
    5. Hvor stor en strømforsyning skal jeg bruge?
    6. Har jeg brug for en ny CPU også?
    7. Kan det betale sig for mig at skifte grafikkort nu?
    _____________________________________________

    #1:
    (B) ANDRE SPØRGSMÅL

    1. Skal mit nye grafikkort understøtte DirectX 12?
    2. Hvornår kommer næste generation af grafikkort?
    3. Kan det betale sig at køre med to grafikkort (SLI (NVIDIA)/Crossfire(AMD))?
    4. Kan det betale sig at overclocke mit grafikkort?
    5. Mit bundkort har kun PCI-E 1.1 eller 2.0 – Har jeg brug for et nyt bundkort med PCI-E 3.0?
    6. Er der forskel på AMD og NVIDIA kort til arbejde med 3D design?

    (C) NYTTIG SOFTWARE
    (D) GRAFIKKORT LINGO

    _____________________________________________

    (A) OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

    1. Hvilket grafikkort skal jeg vælge?
    Når du skal til at købe et nyt grafikkort er du først nødt til at afklare følgende ting:
    – Hvad er dit budget
    – Hvilke spil vil du gerne spille
    – Hvilken opløsning skal kortet trække
    – Hvor høj detaljegrad og forventer du kortet kan trække
    – Hvor mange FPS skal kortet kunne trække i spillene

    Hvis du er i tvivl om svaret på sidste punkt, så kan du evt. besøge denne side for at prøve, hvordan forskellige FPS ‘ser ud’. Svaret afhænger både af din egen mening og så hvilke typer spil du vil spille. Spil med hurtige bevægelser og krav til høj reaktionstid, som eksempelvis First-Person Shooters eller racerspil, så er minimum 60 FPS ønskeligt for en rigtigt tilfredsstillende oplevelse. Mindre tempofyldte spil vil på den anden side kunne opleves som OK ned til ca. 30 FPS alt efter smag og behag.

    For lidt mere avancerede overvejelser, så kig under beskrivelsen af ‘Frame-pacing’ under ‘Grafikkort lingo’ afsnittet.

    Når du har bestemt dig for svarene til ovenstående punkter, så kan du roligt læse videre.
    _____________________________________________

    2. Er en GPU fra NVIDIA eller AMD bedst?
    Der er (naturligvis) ikke noget entydigt svar på dét spørgsmål. Grafikkort med GPU fra begge producenter har fordele og ulemper mht. indbyggede funktioner, pris vs. performance og drivers. Det ses desuden ofte at et spil er optimeret til GPU’er fra enten den ene eller anden producent.

    Mit personlige råd er at lade være med at tage imod andres generelle holdninger eller erfaringer med den ene eller anden producent. Sørg først og fremmest for at læse anmeldelser af det specifikke grafikkort du vil købe, og så går du næppe helt galt i byen.
    _____________________________________________

    3. Hvilken grafikkort producent skal jeg vælge?
    NVIDIA og AMD er først og fremmest producenter af selve GPU’en til grafikkort (se ‘Lingo’ afsnit). De producerer også selv referencekort med egne GPU’er, men der findes mange tredjepartsfirmaer, som producerer grafikkort under eget firmanavn med GPU fra begge producenter. Nogen af de mest kendte er Asus, MSI, EVGA, Gigabyte, Sapphire, Zotac, m.fl.

    Mange af disse firmaer anvender NVIDIA’s og AMD’s referencedesign til PCB (se ‘Lingo’) som udgangspunkt. Der er dog også mange eksempler på kort med et optimeret PCB design for at vride lidt ekstra ydelse ud af GPU’en. Derfra kan der være forskelle i kvaliteten af de enkelte komponenter på kortet som VRAM, VRM og ikke mindst køler. Sidstnævnte kan have stor betydning for hvor meget kortet larmer under belastning og evt. hvor meget du kan overclocke kortet uden at skulle opgradere til en ny køler.

    Når du søger efter priser på en bestemt GPU (f.eks. GTX 970, r9 390) så kan prisen for en bestemt GPU type svinge en del afhængigt af, hvilket tredjepartsfirma grafikkortet kommer fra. Forskellen i pris dækker over ting som: Mængde VRAM, køler kvalitet, præ-leverede clockfrekvenser og generel komponent kvalitet. Der kan dog også være store prisforskelle pga. rene tilfældigheder i markedet. Det er derfor helt sikkert også muligt at være en god købmand, hvis man sørger for at sammenligne anmeldelser af grafikkort fra forskellige tredjeparter inden købet.
    _____________________________________________

    4. Hvor meget VRAM skal grafikkortet have?
    Svaret afhænger især af hvor høj opløsning du vil køre med og om du evt. skal trække mere end én skærm. Skal du køre meget grafiktunge spil og med 1200p opløsning eller mere, så er mindst 4 GB VRAM et must til et nyt grafikkort. Kan du til gengæld nøjes med 1080p og at spillene evt. ikke kan trækkes med fuld fart, så findes der nyere grafikort på markedet med kun 2 og 3 GB VRAM, som stadig kan følge med. Både AMD og NVIDIA har indenfor de seneste par år introduceret særlig kompressionsteknik til visse grafikkort, som gør at selv 2 GB VRAM kan fungere acceptabelt med nyere spil også. Eksempler på grafikkort hvor denne teknik udnyttes er NVIDIA GTX 960 og AMD r9 285.
    _____________________________________________

    5. Hvor stor en strømforsyning skal jeg bruge?
    Et gamer grafikkort vil som udgangspunkt være den største strømsluger i din PC. Mange vælger blot at købe en svært overdimensioneret PSU (strømforsyning) på 600 W eller endnu mere, og så får man i hvert fald ikke problemer med for lidt effekt næsten uanset hvad.

    Det kan bedre anbefales at bruge lidt tid på at finde ud af, hvor meget strøm din CPU og det nye grafikkort bruger. Herfra kan du så lægge ca. 5 W til per SSD disk, 15 W per almindelig harddisk og i alt 50 W til øvrige komponenter (bundkort, blæsere, DVD drev). Læg i hvert fald 50 W til det tal du får, og så har du nogenlunde en idé om, hvor stor en PSU du har brug for.

    Der findes derudover hjemmesider med ‘beregnere’, men generelt synes de at være ret upræcise. Det anbefales i stedet at gøre benarbejdet selv, eller alternativt spørge kyndige folk om hjælp (også her på DR).

    Generelt set er det bedre at bruge et givent beløb på en mindre PSU af bedre kvalitet, end en PSU med størst mulig effekt for de samme penge. Der er mange andre parametre end effekten af PSU’en, som bestemmer hvor god den er. Der findes mange sider på nettet med anmeldelser af PSU’er, men få af siderne laver seriøse tests. Jeg kan anbefale følgende sider:

    Anandtech
    Techpowerup
    Hardware Secrets

    Specifikke anbefalinger til de bedste modeller kan desuden findes hos Anandtech og Toms Hardware.
    _____________________________________________

    6. Har jeg brug for en ny CPU også?
    Der er intet simpelt svar på dét spørgsmål. Det er dog vigtigt at tænke sig grundigt om her inden du går ud og smider om dig med millionerne til ny CPU, bundkort og evt. RAM moduler. Kravene til CPU kraft afhænger utroligt meget af hvilke spil man vil spille og hvilket grafikkort man anvender. Selv en ældre 2. generations CPU model som Intel i5 2500k kan være med på de fleste spil i dag. Hvis du derfor er i tvivl så spørg endelig om hjælp hos nogen med forstand på sagerne (jo de findes skam også herinde på DRs forum).

    Kort og godt: Dine penge kan meget vel være meget bedre givet ud på at købe et endnu bedre grafikkort, frem for også at skulle brænde en stor del af budgettet af på nyt CPU og bundkort.
    _____________________________________________

    7. Kan det betale sig for mig at skifte grafikkort nu?
    Det spørgsmål kan du kun selv svare meningsfuldt på. Første skridt er at undersøge, hvilke grafikkort du kan vælge imellem indenfor dit budget. Her er Tom’s Hardware en stor hjælp med deres hyppigt opdatere pris/performance oversigt for det amerikanske marked. Priserne er naturligvis ikke 100 % ens med DK prisforskelle, men det er et godt sted at starte:

    Toms pris/performance guide (nyeste udgave)

    Tom’s HW guide er baseret på test i rigtige spil samt i Benchmark programmet 3Dmark. Firmaet bag sidstnævnte program laver også en pris/performance oversigt baseret alene på score i deres program (klik på kolonnen ‘Value for money’): Futuremark pris/performance oversigt.

    Dernæst skal du finde ud af, om du får en stor nok forbedring for pengene. Her er Tom’s hardware og Anandtech to gode steder at kigge. Begge sider tilbyder en detaljeret database med test af grafikkort i en række forskellige spil, afprøvet ved forskellig opløsning og detaljegrad:

    Toms VGA 2015 Charts
    Anandtech GPU test bench 2014

    Sammenlign performance af dit nuværende grafikkort med det du tænker på at købe. Hvis du synes at forbedringen ser god nok ud til prisen, så sagen afgjort.

    FORTSÆTTES i #1…

    "Whose kitty litter box did I just shit in?"

Viser 15 kommentarer - 856 til 870 (af 895 i alt)
  • Forfatter
    Kommentarer
  • #856

    MiNo
    Bruger
    2.094 indlæg
    Offline

    #850 Man kan jo håbe på, at de nye kort stinker til mining, så man kan sælge sit 1080ti (dyrt) og købe det nye 11xxti for pengene!

    i7-6700K@4.5 Ghz|Noctua NH-D14|Asus Z170|GTX1080ti|32GB DDR4|Pro 950 512GB NVMe|2x 850 Evo 1TB SSD|CORSAIR AX 850W|R5|Asus PG279Q

    #857

    Deadmeat
    Bruger
    5.839 indlæg
    Offline

    #854: @tormdk hvad fanden mener du med at 21:9 er den der “ukurante opløsning” Nu skal du ikke træde på os ultrawide folk, der har valgt at køre med fattigmands 4k, fordi det fulde skridt er for dyrt

    "Whose kitty litter box did I just shit in?"

    #858

    TormDK
    Bruger
    14.296 indlæg
    Offline

    #857 Hah, if it works for you Så er det jo fint nok.

    Jeg forstår den bare ikke, og er ikke så glad for de der kurvede skærme vi ser som et resultat af den opløsning.

    #859

    Deadmeat
    Bruger
    5.839 indlæg
    Offline

    #858: Jeg vil sige, at en krumning er en egentlig nødvendighed på en 34-35″ ultrawide, simpelt hen fordi der ellers bliver for stor forskel i betragtningsvinkel fra midte til kant.

    Bortset fra det giver kurven for mig en lækker kunstig dybdevirkning i billedet og føles naturligt for øjet at betragte.

    På produktivitets siden har min ultrawide også erstattet to tidligere skærme til UG. Det kostede 25 $ at nå dertil dog med programmet DisplayFusion. Så har man til gengæld også fuld kontrol over udnyttelsen af skærmarealet i Windows. Et perfekt match til 21:9 formatet.

    Med det sagt: hvis jeg havde haft råd til en >34″ 4k skærm med G Sync + mindst 100 Hz og et 1080Ti til at trække skidtet, så havde jeg da købt det i stedet

    "Whose kitty litter box did I just shit in?"

    #860

    BruneBanan
    Moderator
    36.152 indlæg
    Offline

    Når Nvidias 65″ 4K 100Hz HDR tv lander, så sælger jeg sgu bilen og køber sådan et i stedet

    De ser simpelthen for lækre ud. Men mon ikke de bliver ekstremt dyre!

    #861

    Deadmeat
    Bruger
    5.839 indlæg
    Offline

    “860: prisen bliver latterlig! Og når man så samtidig føler sig forpligtet til at købe et 1180Ti / 2080Ti så har du nok i noget mht. at sælge bilen

    .

    "Whose kitty litter box did I just shit in?"

    #862

    BruneBanan
    Moderator
    36.152 indlæg
    Offline

    #861 Pis … har lige købt den. Så skal nok lige tjekke med kæresten, inden jeg bortauktionerer dyret!

    #863

    TormDK
    Bruger
    14.296 indlæg
    Offline

    #861 Pjat, vi skal alligevel have nye CPU’er til efteråret når Intel kommer med deres næste batch.

    Det passer lige med at vi kan vente til februar næste år med at købe stort ind. Lige i tid til Anthem

    #864

    Evv
    Bruger
    809 indlæg
    Offline

    #863: Kommer der nye CPU’er til efteråret siger du? I så fald, så kan jeg vel godt udskifte min 7700k med 8700k

    #865

    TormDK
    Bruger
    14.296 indlæg
    Offline

    #864 Ja, de skulle være designet til at fixe Spectre/meltdown problematikken.

    #866

    Schalde
    Bruger
    5.385 indlæg
    Offline

    Har kig på denne skærm som skulle være superlækker til prisen, men vil det være helt tåbeligt at købe denne med freesync når man har et Nvidia kort??

    https://www.komplett.dk/product/851742/gaming/skaerm-tilbehoer/skaerme/asus-27-led-freesync-mg278q#

    I could agree with you, but then we'd both be wrong

    #867

    Deadmeat
    Bruger
    5.839 indlæg
    Offline

    #866: du betaler en merpris på 1000-1500 kr for G Sync, så hvis du ikke er villig til at betale det oveni selve skærmens værdi, så er svaret vel givet. Om ikke andet så er du med Freesync da fremtidssikret til et skift til AMD

    Jeg har selv en G Sync skærm og er rigtig glad for det. Men det er specielt fordi mine fps i de spil jeg pt. spiller næsten altid lander med fps i G Sync intervallet (op til 100 Hz på min skærm).

    "Whose kitty litter box did I just shit in?"

    #868

    Schalde
    Bruger
    5.385 indlæg
    Offline

    #867 Men er det overhovedet noget man bemærker medmindre man er hardcore fps gamer? Burde en skærm som ovennævnt ikke i sig selv eliminere en del tearing/ghosting bare ved at være 144hz? Er ret ny indenfor skærme har kun kørt med 60hz i alt min tid. Har en ven der gamer meget fps på ovennævnte skærm og han har ikke bemærket nogen problemer med sit 1080 ti

    I could agree with you, but then we'd both be wrong

    #869

    Evv
    Bruger
    809 indlæg
    Offline

    https://www.dsogaming.com/news/nvidia-claims-that-gpu-prices-will-continue-increasing-through-q3-2018/

    Thank fucking god man købte et 1080 Ti da de var normal pris! Sucks for dem som skal have ny comp dog..

    #870

    Schalde
    Bruger
    5.385 indlæg
    Offline

    #869 Sut mine løg miners

    Havde endelig fået sparet op til en ny rig som skulle købes her i Q1 2018, men nægter simpelthen at betale de priser det koster nu for derefter at se ens kort falder til halv pris 3 mdr senere… Så må jeg bare vente med at spille Farcry 5

    I could agree with you, but then we'd both be wrong

Viser 15 kommentarer - 856 til 870 (af 895 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.